Enhed for Angst og OCD
Hvis du er over 18 år og har symptomer på OCD eller angst, kan du blive henvist til Enhed for Angst og OCD i Skejby. I visse tilfælde behandler vi også PTSD.
Om enheden
I Enhed for Angst og OCD i Skejby udreder og behandler vi dig, der er over 18 år og har:
For at starte i et forløb hos os, skal du have en henvisning fra enten:
- Din egen læge
- En privatpraktiserende psykiater
- Et andet sted i psykiatrien.
Dit forløb foregår uden indlæggelse.
Når du kommer ind til os, vil du møde:
- Læger
- Sygeplejersker
- Psykologer
- Fysioterapeuter.
Dit besøg
Når du har fået en henvisning, indkalder vi dig til en afklarende samtale med en psykolog. Du modtager indkaldelsesbrevet i din e-Boks.
Til samtalen taler vi om:
- Din psykiske tilstand
- Dit helbred
- Dine forventninger til behandlingen.
Du er velkommen til at tage en pårørende og/eller din kommunale støtteperson med. De kan støtte, lytte og bidrage til din behandling.
Vi vurderer ud fra samtalen, om der er behov for flere samtaler, før du starter i evt. behandling hos os.
Det er ikke sikkert, at vi kan tilbyde dig et forløb. Det er som regel, fordi et andet tilbud er mere relevant for dig. Hvis det er tilfældet, vejleder vi dig om alternative muligheder, f.eks. et kommunalt tilbud.
Din behandling
Vi starter din behandling, hvis vi vurderer, at et forløb hos os er det mest relevante for dig.
Vi samarbejder med dig og gerne dine pårørende om at lave en plan for din behandling, som tager udgangspunkt i dit helbred.
Din behandling består af kognitiv adfærdsterapi, der er en form for psykoterapi. Her taler vi om, hvordan dine negative tanker påvirker dit liv. Terapien giver dig indsigt i:
- hvilke tanker og handlinger, der fastholder dine udfordringer
- hvordan dine følelser kan ændre sig, når du tænker og handler anderledes.
Din behandling foregår som individuel psykoterapi eller i grupper med 10-14 mødegange. Du får små øvelser, som du skal lave derhjemme.
Før terapien begynder, laver du og din behandler en liste over de ting, der er svære for dig i din dagligdag. Ud for hvert problem laver I også et helt konkret mål, som du gerne vil arbejde hen imod. Det kan f.eks. være, at du gerne vil kunne handle ind eller tage bussen alene.
Det kan også være, at du skal have medicin som en del af din behandling. Du får recepten af os, hvis du skal have medicin.
Du kan deltage i fysioterapi
Vi vurderer, om det kan være relevant for dig at få fysioterapi. Her får du redskaber og teknikker, der kan dæmpe dine fysiske symptomer. Behandlingen foregår i grupper:
- Angstgruppe
- BBATgruppe (Basic Body Awareness Therapy)
- PTSD-gruppe.
Vi vil gerne inddrage dine pårørende
Dine pårørende kan være vigtige, når vi skal finde ud af, hvordan vi giver dig den bedste behandling. Vores erfaring er, at din sygdom også påvirker deres liv og samliv med dig.
Vi vil derfor gerne inddrage dem i din behandling og invitere dem med til dine samtaler. Vi inddrager kun dine pårørende, hvis du giver samtykke til det.
Når din behandling hos os slutter
Vi taler løbende med dig om, hvordan det går med din behandling. Vi taler også om, hvordan det skal foregå, når dit forløb hos os er færdigt.
Vi skriver et brev til din læge, når din behandling hos os er slut. Her fortæller vi om forløbet, resultatet og hvilken hjælp du har brug for fremover.
Du kan også altid søge råd og vejledning hos forskellige organisationer for patienter og pårørende:
Patientvejledninger
I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.
Til pårørende
Som pårørende kan du være en vigtig person. Du kan være en støtte for patienten og er en vigtig ressource og samarbejdspartner for personalet, fordi du:
- har stor viden om vedkommende, der er i behandling
- ved, hvad der er gået forud for kontakten til Psykiatrien
- ved, hvordan patienten er som person – både i gode og dårlige perioder
- ved, hvor længe symptomerne har været der, og måske hvad der kan virke dæmpende eller kan fremprovokere en forværring
- ved, om der er noget særligt i patientens liv, som vi skal være opmærksomme på.
Samtidig har vi selvfølgelig respekt for dig, dine ressourcer og den situation, du som pårørende står i.
Vi kan kun inddrage dig i behandlingen, hvis patienten giver samtykke til det. Hvis der ikke er samtykke, vil vi gerne hjælpe og rådgive dig som pårørende på et generelt plan.
Læs mere om psykiatriens tilbud og informationer til pårørende her.
Find vej
Adresse og kort
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K
8200 Aarhus N
Video: Ankomst i Psykiatrien
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kontakt
Telefon
7847 2410
Telefontid
Mandag: Kl. 8-15.30
Tirsdag: Kl. 8-17
Onsdag: Kl. 8-17
Torsdag: Kl. 8-15.30
Fredag: Kl. 8-15
Der kan være ændrede telefontider i ferieperioder.
Adresse
Enhed for Angst og OCD
Afdeling for Depression og Angst
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K
8200 Aarhus N