Om teamet

I Team for Udredning i Skejby udreder vi dig, der er over 18 år for:

For at blive udredt hos os, skal du have en henvisning fra:

  • Din egen læge
  • Vagtlægen
  • Et andet sted i psykiatrien.

Du skal desuden bo i enten:

  • Aarhus Kommune
  • Samsø Kommune.

Din udredning foregår uden indlæggelse. Når du kommer til os, kan du f.eks. møde:

  • Læger
  • Psykologer
  • Sekretærer.

Dit besøg

Når du har fået en henvisning til os, indkalder vi dig til en afklarende samtale med en læge eller en psykolog. Du modtager indkaldelsesbrevet i din e-Boks. Her får du også et link til at udfylde et spørgeskema.

Når du kommer til udredning i teamet, vil vi bl.a. tale om:

  • Din sygdomshistorie
  • Dine symptomer
  • Dine sociale forhold, f.eks. din bolig- og familiesituation
  • Hvordan sygdommen påvirker din hverdag.

Din behandler vurderer ud fra samtalen, om du har brug for for yderligere udredning.

Det er ikke sikkert, at vi kan tilbyde dig et forløb. Det er som regel, fordi et andet tilbud er mere relevant for dig. Hvis det er tilfældet, vejleder vi dig om alternative muligheder. Det kan f.eks. være et kommunalt tilbud.

Når du er blevet udredt og evt. fået stillet en diagnose, kan du enten:

  • blive afsluttet til egen læge
  • starte i behandling et andet sted i psykiatrien
  • starte i behandling hos os i Psykiatrisk Klinik 1.

Vi informerer dig om resultatet af din udredning. Her får du også et forslag til dit videre forløb. Du bestemmer selv, om du takker ja til forløbet.

Vi vil gerne inddrage dine pårørende

Dine pårørende kan være vigtige, når vi skal finde ud af, hvordan vi giver dig det bedste forløb.

Vi vil derfor gerne inddrage og invitere dine pårørende med til samtaler. Det vil dog kun ske, hvis du ønsker det.

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Find vej

Adresse og kort

Oversigtskort over Klinik for Ungdomsretspsykiatri i Skejby.
Klik på billedet for at se vores interaktive oversigtskort med parkeringsmuligheder (via www.m.rm.dk)

Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, Indgang K

8200 Aarhus N

Video: Ankomst i Psykiatrien

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.