Carelink Psykiatri har opsagt samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien
Er du eller dine pårørende henvist eller nuværende patient hos Carelink, og derfor berørt af opsigelsen, kan du finde information på siden her.
Hotline
Carelink Hotline Telefon: 7847 3010
Telefonen er åben alle hverdage fra kl. 12.30-14.30.
Til patienter og pårørende
Carelink Psykiatri har opsagt sine aftaler med Danske Regioner under det Udvidede Frie Sygehusvalg indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske speciale.
Hvis du eller dine pårørende er berørt af Carelinks opsigelse, vil du/I have modtaget et brev fra Carelink Psykiatri og Danske Regioner om det videre forløb og rettigheder.
Carelink har som udgangspunkt forsat ansvaret for patientforløbene, indtil Psykiatrien i Region Midtjylland sender en indkaldelse til den første aftale.
Spørgsmål om fremtidig udredning og/eller behandling
Opsigelsen fra Carelink Psykiatri kan skabe frustration og usikkerhed hos berørte patienter og pårørende i forhold til fremtidig udredning og/eller behandling. Generelt er der lange ventetider i Børne- og Ungdomspsykiatrien, også i Region Midtjylland.
Vi arbejder på at finde en afklaring for de patienter, der er berørte af opsigelsen, men der kan være spørgsmål, vi på nuværende tidspunkt desværre ikke kan besvare fuldt ud.