Om teamet

I Team for Ældrepsykiatri i Horsens udreder og behandler vi dig, der er over 67 år for:

Du kan blive henvist til os, hvis du bor i enten:

  • Hedensted Kommune
  • Horsens Kommune
  • Odder Kommune
  • Skanderborg Kommune.

For at starte i et forløb hos os, skal du have en henvisning fra enten:

  • Din egen læge
  • En privatpraktiserende psykiater
  • Et andet sted i psykiatrien.

Din egen læge sørger for blodprøver, hjertekardiogram og henviser dig til CT-scanning, hvis der er mistanke om demens.

Dit forløb hos os foregår uden indlæggelse. Du bliver indkaldt til samtaler hos os i enten Horsens, Skanderborg eller Odder. Det er også muligt at få hjemmebesøg. Det afhænger af, hvor den første tid er, og hvor du bor.

Teamet består af:

  • Sygeplejersker
  • Læger
  • Psykologer
  • Lægesekretærer.

Dit besøg

Når du har fået en henvisning, indkalder vi dig til en forsamtale med en behandler. Du modtager du indkaldelsesbrevet i din e-Boks.

Til samtalen taler vi bl.a. om:

  • hvordan du har det
  • hvilke symptomer du oplever.

Du er velkommen til at tage en pårørende og/eller din kommunale støtteperson med. De kan støtte, lytte og bidrage til din behandling.

Vi vurderer dit videre forløb ud fra forsamtalen.

Det er ikke sikkert, at vi kan tilbyde dig et forløb. Det er som regel, fordi et andet tilbud er mere relevant for dig. Hvis det er tilfældet, vejleder vi dig om alternative muligheder, f.eks. et kommunalt tilbud.

Din behandling

Hvis et forløb hos os er relevant, starter vi din behandling.

Din behandling kan bestå af:

  • Samtaler
  • Undervisning i din sygdom
  • Medicin
  • Hjælp til at inddrage relevante samarbejdspartnere.

Vi samarbejder med dig og dine pårørende om en plan for din behandling. Den tager udgangspunkt i dine behov.

Hvis du skal i behandling for demens

Vi tilbyder typisk at behandle dig med medicin, hvis du lider af demens. Herefter følger vi dig i en kortere periode, hvor vi typisk kommer hjem til dig.

Vi samarbejder med din kommune og ældrepleje, hvis du siger ja til det. Vi kan f.eks.:

  • vejlede plejepersonalet, hvis du bor på plejehjem
  • samarbejde med din kommunes demensvejleder.

Du kan få undervisning i depression

Vi kan tilbyde dig undervisning, hvis du har en depression. Undervisningen foregår i en mindre gruppe over otte mødegange. 

Hver gang taler vi om et bestemt emne. Det kan f.eks. være:

  • hvordan depression opstår
  • hvordan din depression påvirker dig og din hverdag
  • hvad du selv kan gøre i dit sygdomsforløb og din fremtid.

Du kan læse mere om undervisningen her.

Når din behandling hos os slutter

Når du bliver afsluttet hos os, vurderer vi, om du skal henvises til andre tilbud.

Vi sender også et kort resume af dit forløb til din læge. Herefter kan I sammen følge op på dit forløb.

Din primære behandler kan vejlede dig om kommunale tilbud.

Du kan også altid søge råd og vejledning hos forskellige organisationer. Det kan f.eks. være:

Medicinbestilling

Når du er tilknyttet Team for Ældrepsykiatri, kan du bestille medicin via booking.rm.dk eller appen MineAftaler.

Patientvejledninger

I klinikken har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Til pårørende

Som pårørende er du vigtig. Vi vil derfor gerne involvere dig i behandlingen, da du kan være en støtte for patienten og en god samarbejdspartner for personalet, fordi:

  • du har stor viden om vedkommende, der er i behandling
  • du ved, hvad der er gået forud for kontakten til Psykiatrien
  • du ved, hvordan patienten er som person – både i gode og dårlige perioder
  • du ved, hvor længe symptomerne har været der, og måske hvad der kan virke dæmpende eller kan fremprovokere en forværring.
  • du ved, om der er noget særligt i patientens liv, som vi skal være opmærksomme på.

Vi kan kun inddrage dig i behandlingen, hvis patienten giver samtykke til det. Hvis der ikke er samtykke, vil vi gerne hjælpe og rådgive dig som pårørende på et generelt plan.

Læs mere om psykiatriens tilbud og informationer til pårørende her.

Børn som pårørende

Som barn kan det være rigtig svært at forstå, hvad der sker, når mor eller far er syg. 

Vi tilbyder familiesamtaler til patienter, der har børn under 18 år. Her kan vi: 

  • sætte fokus på børnenes behov
  • tale om sygdommen, og hvordan den påvirker hele familien
  • hjælpe jer med at få talt om de svære emner 
  • vejlede jer om hjælp og støtte fra kommunen, hvis I har brug for det. 

Samtalen foregår i et sprog, som passer til barnets alder. 

Du kan læse mere om familiesamtaler her.

Møder for pårørende

Hver måned holder vi et møde for pårørende over 18 år. Det er et fælles tilbud for alle pårørende i Regionspsykiatrien Horsens. Her kan du stille spørgsmål og tale med andre i samme situation. 

Du kan læse mere om pårørendemøder her.

Du kan få undervisning om depression

Som nær pårørende til en patient med depression, har du mulighed for at få undervisning, hvor du lærer om:

  • hvad depression er
  • symptomer på depression
  • hvad du som pårørende kan gøre for at hjælpe
  • muligheder for støtte til dig.

Undervisningen foregår i grupper.

Du kan læse mere om undervisningen her.

Find vej