Er du over 18 år og har skizofreni eller en anden psykoselidelse, kan du blive indlagt på Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 i Viborg.

Om sengeafsnittet

I Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2 behandler vi dig, der er over 18 år og har skizofreni eller en anden psykotisk lidelse.

Du kan læse mere om skizofreni og psykotiske sygdomme her.

I nogle tilfælde kan du også blive indlagt hos os, hvis du har en anden psykiatrisk diagnose f.eks. en personlighedsforstyrrelse eller en affektiv lidelse.

Du kommer fra en indlæggelse på Sengeafsnit for Intensiv Behandling og Observation M1, når du bliver indlagt hos os. I enkelte tilfælde kan du blive indlagt hos os med en henvisning fra f.eks. et andet sted i psykiatrien.

Vi har 14 pladser på afsnittet.

Afsnittet kan være med åbne eller låste døre. Det afhænger af, hvad patienterne har behov for. Døren er dog altid låst kl. 20-7. Hvis det er andre patienter end dig, der har behov for en låst dør, kan du kontakte personalet for at komme ud.

Vi har mange forskellige faggrupper ansat på sengeafsnittet. Du kommer primært til at møde sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, mens du er indlagt.

Hverdagen på afsnittet

Vi går meget op i at skabe en hverdag, hvor patienter, pårørende og personale føler sig trygge. Det er vigtigt for os, at du føler dig hørt, forstået og respekteret.

Hverdagen følger en fast struktur og døgnrytme, hvor vi f.eks. spiser på de samme tidspunkter hver dag.

Andre aktiviteter i løbet af dagen kan være:

  • Haveture
  • Kreative aktiviteter
  • Spil.

Afsnittet har også nogle fællesarealer:

  • Fælles opholdsrum og spisestue
  • Lukket have
  • Motionsredskaber
  • TV-stue.

Du kan læse mere om indlæggelse i Regionspsykiatrien Midt her.

Din indlæggelse

Før indlæggelse

Når du bliver indlagt hos os, får du en grundig information om vores afsnit og den behandling, vi tilbyder dig. Du får udleveret vores husorden, som det er vigtigt, at du læser og følger. Vi vil gerne gennemgå husordenen med dig og svare på spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Du må meget gerne medbringe din faste medicin. Vi opbevarer og udleverer medicinen til dig. Du har derfor ikke selv adgang til din medicin.

Under indlæggelse

Du får som udgangspunkt dit eget værelse med toilet og bad. Du kan dog komme til at dele værelse med en anden patient, hvis vi er presset på plads i afsnittet.

Hver dag får du en kontaktperson. Dine kontakpersoner er ansvarlige for, at din behandling hænger sammen. Du får også en samtale med en læge, når du bliver indlagt.

Vi arbejder med miljøterapi. Terapien tager udgangspunkt i, hvordan de daglige aktiviteter giver mulighed for bedring og mestring af hverdagssituationer.

Din behandling kan derfor bl.a. bestå af:

Vi opfordrer til, at du deltager aktivt i din behandling. Du aftaler med din kontaktperson, hvordan du følger afsnittets døgnrytme, og hvilke aktiviteter der fungerer bedst for dig.

Vi tilpasser så vidt muligt din behandling i samarbejde med dig og gerne dine pårørende. Vores erfaring er, at dine pårørende kan være vigtige, når vi skal finde ud af, hvordan vi giver dig den bedste behandling. Vi inddrager kun dine pårørende, hvis du giver samtykke til det.

Efter indlæggelse

Før du bliver udskrevet, laver vi sammen en plan for din opfølgende behandling. Det kan f.eks. være

  • I en af vores klinikker i psykiatrien
  • Hos din egen læge.

Vi tager også kontakt til din kommune, hvis vi vurderer, at du har behov for støtte fra dem.

Det kan føles som en stor omvæltning at skulle vende tilbage til din hverdag igen. Her kan du læse om andres oplevelser med at blive udskrevet og få gode råd i forbindelse med din udskrivelse.

Patientvejledninger

I sengeafsnittet har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner. 

Til pårørende

Vi vil gerne involvere dig i forløbet, fordi vi ofte ser, at du er en vigtig person som pårørende, der har en positiv effekt. Du kan både være en støtte for patienten og en god samarbejdsparter for personalet.

Du kan bl.a. fortælle os:

  • hvordan patienten plejer at være, når han eller hun har det godt
  • om forløbet op til patientens indlæggelse 
  • om særlige forhold i patientens opvækst, som vi skal være opmærksomme på.

Samtidig har vi respekt for dig, dine ressourcer og den situation, du som pårørende står i.

Vi kan kun inddrage dig i behandlingen, hvis patienten giver samtykke til det. Hvis der ikke er samtykke, vil vi stadig gerne hjælpe og rådgive dig som pårørende på et generelt plan.

Læs mere om psykiatriens tilbud og informationer til pårørende her.

Besøg

Du er velkommen til at komme på besøg på afsnittet. Af hensyn til patienterne og dagligdagen på afsnittet skal alle besøg aftales med personalet på forhånd.

Når du kommer på besøg hos os, skal du ringe på døren ind til afsnittet. Så kommer personalet og lukker dig ind.

Hvis du f.eks. ønsker at tage en gave med, skal du aftale det med personalet.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget.

Børn som pårørende

Som barn kan det være rigtig svært at forstå, hvad der sker, når mor eller far er syg. 

Vi tilbyder familiesamtaler, hvor vi har fokus på børnenes behov. Vi hjælper jer med at tale om det, der er svært. Samtalerne foregår på børnenes præmisser og i et sprog, som passer til deres alder.

Du kan læse mere om familiesamtaler her.

Find vej

Adresse

Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2

Søndersøparken 1, 2. etage (find indgangen ved den røde cirkel med "A" på kortet)

8800 Viborg

Oversigtskort

Klik på kortet for at åbne det som PDF.

Oversigtskort for sengeafsnit og klinikker i Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Kontakt

Telefon

7847 4124

Telefontid

Sengeafsnit P2 er bemandet døgnet rundt, så du kan altid ringe til os.

Patienttelefon: 2931 0435

Send mail via borger.dk

Adresse

Sengeafsnit for Psykotiske Lidelser P2

Søndersøparken 1, 2. etage

8800 Viborg

Akut hjælp

Se hvem du kan kontakte, hvis du har akut brug for hjælp