Personer, der lider af tvangsoverspisning, oplever at miste kontrollen med deres spisning. Vi ved fortsat for lidt om, hvad der driver overspisningen.

06.10.2022

Midlerne kommer fra Danmarks Frie Forskningsfond og skal anvendes til et patientnært forskningsprojekt, der har til formål at danne grundlag for mere effektive behandlinger, der tilpasses individet bedre.

Personer, der lider af tvangsoverspisning også kaldet Binge Eating Disorder (BED), oplever episoder, hvor de overspiser store mængder mad på kort tid. Det kan føre til problematikker som depression, angst, sociale udfordringer og afledte helbredsproblemer.

Opstår tvangsoverspisning ud af den blå luft?

Nej, det er ikke tilfældet. Der er en række ting på spil, der antages at drive overspisningen. De varierer naturligvis fra person til person, men for nogen vil det være:

  • ... problemer med at identificere og håndtere følelser.
  • ... grundlæggende vanskeligheder med impulser, struktur og planlægning.
  • ... uhensigtsmæssige spisemønstre.
  • ... at oplever, at mad og dets stimuli fanger deres opmærksomhed og rumsterer i bevidstheden.

Netop disse antagelser danner basis for forskningsprojektet. Her bliver det primære fokus at undersøge, hvad der driver og fastholder personer i mønstre med tvangsoverspisning. Dernæst vil projektet klarlægge, om det er muligt at definere undertyper til tvangsoverspisning, og om sådanne undertyper har betydning for patientens bedring og behandling.

"Jeg håber, at projektet på sigt vil kunne føre til endnu mere effektive behandlinger. Jeg forventer at fremtidig behandling, med udgangspunkt i vores forskning, kan rettes mere specifikt til den dynamik, der driver den enkeltes overspisninger".

Patientnær forskning

I projektet inviteres voksne med tvangsoverspisning til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Det drejer sig om cirka 150-200 voksne, der modtager behandling på de behandlingssteder, der er tilknyttet projektet. Patienterne skal hjælpe forskerne med at afdække mønstre ved tvangsoverspisning. De bliver bedt om at udfylde et spørgeskema før behandling, 8-12 uger efter behandlingsstart, ved behandlingsafslutning samt 6 og 12 måneder efter afslutningen.

Projektet forventes at løbe i 4 år, startende primo 2023.

FAKTA

Projektleder Loa Clausen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

Øvrige deltagere:

  • Gry Kjærsdam Telléus, Psykiatrisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien.
  • Birgitte Hartvig Schousboe. Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser, København.