16.11.2022

Sengeafsnittet for Affektive Lidelser A1 i Regionspsykiatrien Midt løb med første pladsen i behandling af depression. Regionspsykiatrien Horsens' Team for Psykoser, Klinik 1 tog første pladsen i behandling af skizofreni.

To første pladser

To afdelinger i Psykiatrien i Region Midtjylland ligger i front, når det gælder behandling hhv. af skizofreni og depression. Det er konklusionen efter, at Dagens Medicin fredag den 11. november kårede bedste psykiatriske afdelinger i landet, når det gælder behandlingen af de to diagnoser samt ADHD.

Sengeafsnittet for Affektive Lidelser A1 i Regionspsykiatrien Midt løb med første pladsen i behandling af depression.

Preben Friis, cheflæge i Regionspsykiatriens Midt, fortæller til mediet, at den flotte placering er sket på trods af en lang række udfordringer, som hans medarbejdere hver dag forsøger at løse:

Det er vi da stolte over og måske også lidt forundrede. Ligesom mange andre kæmper vi også med mangel på læger og andre personalegrupper. Så det er flot, at vi alligevel kan ligge øverst og få opgaverne klaret ordentligt og godt."

Regionspsykiatrien Horsens' Team for Psykoser, Klinik 1 tog første pladsen i behandling af skizofreni. Ledende overlæge Justyna Kiwi fra Team for Psykoser, Klinik 1, fortæller til Dagens Medicin, at det er deres teamsamarbejde og fokus på individuel behandling, der gør dem dygtige til behandling af skizofreni:

Det vigtigste er, at vi arbejder som team. Vi følger retningslinjerne og har pakkeforløb for nyopdaget skizofreni, men vi prøver for hver enkelt patient at skræddersy behandlingen til lige netop dem […]

Kåring af landets bedste psykiatriske afdelinger

Dagens Medicin er nået frem til resultatet ved at sammenholde kvalitetsdata, der indsamles af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram med speciallæger fra hele landets vurdering af, hvilke indikatorer er et udtryk for god behandling.

 

Læs hele artiklen om kåringen samt interviews af begge overlæger på Dagens Medicin:

Vinder: »Medarbejderne skal have lyst til at komme på arbejde og give den fuld gas« - Dagens Medicin

Vinder: ­Cheflæge vil have tvær­regionalt ­vikarstop