Anne vandt og fik sin bachelor
Anne startede på sin drømmeuddannelse i 2011. Selvom hendes psykiske sygdom gjorde det svært undervejs, kunne hun i 2017 kalde sig bachelor i teologi.
Anne ville gerne være præst. Hun startede derfor til forelæsninger på Aarhus Universitet i 2011. Hun mærkede dog efter noget tid, at der var noget galt. Hun var uoplagt, mistede sin hukommelse og kunne ikke huske, hvad hun ville sige i eksamenssituationer.
- Det var svært at forstå, at jeg ikke var lige som alle de andre. Når det var rigtig slemt, kunne jeg ikke engang huske sætninger, jeg lige havde læst, fortæller Anne.
Det stoppede hende dog ikke. Hun udskød sin bacheloruddannelse af flere omgange – men kunne i 2017 kalde sig bachelor i teologi.
Da jeg startede på min bachelor, forstod jeg ikke, hvorfor nogen havde brug for ekstra tid. Det tog mig lang tid at forstå. I dag er jeg stolt over at have gennemført min uddannelse – på trods af nederlag og et stempel med "psykisk sygdom". Det var en kæmpe sejr at komme hertil. Jeg kunne godt have givet op og bare sagt: "jeg gider ikke det her".
I dag arbejder Anne i Psykiatrien
Anne kæmpede en brag kamp og havde heller ikke mistet modet efter. Her startede hun nemlig op på kandidatuddannelse med samme navn.
Efter min bacheloruddannelse startede jeg faktisk på kandidaten. Her måtte jeg dog give op. Jeg plejer ikke at sige, at jeg droppede ud – men jeg blev nødt til at stoppe. Det var helt klart den rigtige beslutning for mig.
I dag arbejder Anne i Afdeling for Psykoser. Her sidder hun med Åben Dialog, står for et patient- og pårørenderåd og arbejder med andre ting, der er til gavn for patienterne i Psykiatrien. Anne arbejder med til at udbrede kendskabet til Åben Dialog i Afdeling for Psykoser. Åben Dialog er en måde at tale med patienter og pårørende på, så de bliver inddraget mere i behandlingen - det er et tiltag på tværs af sengeafsnit og klinik.
Anne er også involveret i Psykiatriens nye tiltag Rum til Tro og Fordybelse, som er et nyt tiltag for at støtte patienter og pårørende. Derudover har hun også været med til at starte projektet Den Rullende Daghøjskole op. Anne fortæller om sine arbejdsopgaver:
Anne udelukker ikke, at hun gerne vil læse videre på sin kandidatuddannelse senere. Men lige nu er Anne glad, og vi er glade for at have Anne.
Det giver mig meget at kunne have både patient – og medarbejderperspektiv. Og det håber jeg også, det giver mine kolleger og andre samarbejdspartnere.
Anne udelukker ikke, at hun gerne vil læse videre på sin kandidatuddannelse senere. Men lige nu er Anne glad, og vi er glade for at have Anne.