Behandling af seksuelle problemer i Psykiatrien
Læs om Sexologisk Enhed i Skejby, og bliv klogere på nogle af de seksuelle problemstillinger, de behandler.
Vidste du, at vi har et team i Skejby, der behandler seksuelle problemer? Hvis du er blevet udredt for et seksuelt problem et andet sted i sundhedsvæsnet, og der ikke er noget fysisk i vejen, kan du blive henvist til Sexologisk Enhed.
I enheden behandler de bl.a.:
- Rejsningsproblemer
- Orgasmeproblemer
- Sexafhængighed
- Manglende sexlyst
- Smerter ved samleje
- For tidlig sædafgang
- Kønsidentitetsproblemer
Enheden består af tre psykologer, der står for bl.a. samtaler og gruppeterapi. Der er også en læge fra Retspsykiatrisk Klinik tilknyttet.
På billederne kan du læse nærmere om nogle af de seksuelle problemer, enheden behandler, og hvad behandlingen kan bestå af. Behandlingen starter altid med en forsamtale og tilpasses derefter den enkelte patient.
- Forsamtalen hjælper os til at forstå patientens problem, og om Sexologisk Enhed er det rette tilbud for dem. Du kan godt have et sexologisk symptom, men ikke et sexologisk problem. Hvis du f.eks. har manglende sexlyst og også har en depression, så skal du have behandling for depressionen og ikke sexologisk behandling.