Socialpædagog Sara Kristensen fra det retspsykiatriske sengeafsnit R4 blev for nylig hædret med en særpris ved uddelingen af Politikens pædagogpriser.

23.11.2023

Sara

En ildsjæl drevet af nysgerrighed

Vores dedikerede socialpædagog Sara fra det retspsykiatriske sengeafsnit R4 blev for nylig hædret med en særpris ved uddelingen af Politikens pædagogpriser. Her skilte hun sig ud blandt over 600 nominerede pædagoger.

"Sara er en socialpædagog, der besidder en ganske særlig ro og autenticitet, jeg kun meget få gange i min karriere har mødt. Hun er en ildsjæl drevet af nysgerrighed - og ikke kun fagligt, men i særlig grad for de mennesker, hun sidder overfor."

Sara modtog blandt andet prisen for sin autenticitet, omhyggelighed og dybe ønske om at forstå de retspsykiatriske patienter.

Fagpanelet værdsatte Saras refleksion over sin pædagogiske praksis og hendes evne til at spørge kritisk ind til hendes og kollegernes handlinger. Hendes omhyggelighed og dybe ønske om at forstå de retspsykiatriske patienter blev også bemærket.

Sara er selv meget taknemmelig for prisen. Det tog dog noget tid, før hun overhovedet troede på, at hun var blevet nomineret.

Men nomineringen var god nok, og ifølge hendes souschef Sandra viser det bare, at Sara, ud over at være en blændende pædagog, også er en ydmyg sjæl.

"Jeg synes jo ikke, at jeg gør noget enestående, men at det er en fælles indsats fra både patienterne og mine dygtige kollegaer på afdelingen."
Sara

Vi ønsker Sara et kæmpestort tillykke med anerkendelsen. Godt gået.