"Klinik for Ungdomspsykiatri, sekretær Marlene". Hun har en forælder i røret. Marlene retter på headsettet og søger nogle oplysninger frem på computeren.

Til venstre ses Marlene og til højre Pernille. De er begge lægesekretærer i psykiatrien.

28.03.2023

Den røde tråd i patientens forløb

I psykiatrien møder du mange forskellige faggrupper. Både læger, sygeplejersker, ergoterapeuter – vi kunne blive ved. En af de faggrupper, der ikke bliver fremhævet så ofte, men som har stor betydning for patienternes forløb og de øvrige faggrupper, er lægesekretærerne.

Det er dem, der besvarer telefonopkald fra bekymrede pårørende eller patienter. Dem, der planlægger patienternes forløb og booker samtaler med behandlere. I psykiatrien skal en patient ikke bare kobles på et forløb, men på en specifik behandler på et specifikt tidspunkt. Det kræver en del koordinering at få alle ender til at gå op – både med afbud, sygemeldinger og ferier.

"Vi bruger lang tid på at lytte til forældrene og rådgive dem. De står i en svær situation og kan være frustrerede. Vi er her sådan set ikke for lægerne eller psykologerne. Vi er her for patienterne. Det er os, der har overblikket over deres forløb,"

Marlene er én ud af 70 lægesekretærer i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Ud over at tage telefonen og booke patienter, er der også andre opgaver, som lægesekretærerne løser. De fordeler de øvrige opgaver mellem sig, så hver har ansvaret for en specifik opgave. Det kan være at sørge for, der altid er en sygeplejerske til rådighed til at måle blodtryk og puls. Eller at sikre, at behandlernes konferencer er opdaterede og booket ind i kalenderen.

En brønd af viden

Marlene er kollega til Pernille, der også er lægesekretær, men arbejder som koordinator for alle lægesekretærer i afdelingen.

Pernilles arbejdsopgaver er bl.a. koordinering af drift og ressourcer i forhold til ferie og fravær. Hun arbejder tæt sammen med funktionslederne og hjælper med ændringer af arbejdsgange, der har indflydelse på lægesekretærernes hverdag.

"Pernille er vores brønd af viden. Hun ved alt om BUA. Hvis der er et eller andet, vi ikke ved, så spørger vi Pernille," fortæller Marlene.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling har lægesekretærer ansat i Gødstrup, Viborg og Skejby. Pernille arbejder på alle tre matrikler og er med til at sikre ens arbejdsgange, så det er nemmere at arbejde sammen på tværs.

"Fælles for alle teams er, at de er mega gode til at samarbejde. De har en god kommunikation, de passer på hinanden, hjælper hinanden og lytter til hinanden," fortæller Pernille.

En værdsat kollega

Der skal indhentes mange oplysninger på patienterne. Det kan være fra kommuner, børnefaglige undersøgelser ved socialforvaltningen eller ved privatpraktiserende læger.

Lægesekretæren samler alle oplysninger om patienterne i deres journal, så behandlerne kan skabe sig et overblik over forløbet. Lægesekretæren arbejder derfor tæt sammen med behandlerne og hjælper med en lang række opgaver. Alt fra at finde en ukrainsk tolk til at lokalisere en journal fra en privatpraktiserende psykiater, der er gået på pension.

"Det bedste ved at arbejde i psykiatrien er, at der er ikke er noget hierarki mellem medarbejderne. Vores mening tæller lige så meget som andres. Vi er anset for at være en stor ressource og bliver i den grad værdsat af vores kollegaer fra de andre faggrupper," fortæller Marlene.

Fra elev til fastansat

Marlene har været elev i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), hvor hun blev grundigt lært op og blev taget godt i mod. I september 2022 blev hun færdiguddannet og fik tilbudt et par forskellige stillinger andre steder. Men da stillingen ved BUA blev slået op, måtte hun bare søge den. Jobbet blev hendes, og hun kunne vende tilbage til de gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver.

Farvel til rejsebranchen

Pernille har arbejdet 12 år i rejsebranchen. Som 35-årig besluttede hun at skifte spor og uddanne sig til lægesekretær. Faget var ikke helt fremmed for hende, da både hendes mor, tante og mormor er lægesekretærer. Det var egentlig det allersidste i verden, Pernille tænkte, hun skulle blive. Men til sidst måtte hun indse, at det var den vej, hun skulle gå – og hun har ikke fortrudt det siden.