15.02.2024

Bag hvert selvmord eller selvmordsforsøg er en individuel skæbnehistorie. Psykisk sygdom og svære belastninger er ofte en del af historien.

Men selvom livet nogle gange gør rigtig ondt, ønsker de fleste med selvmordstanker ikke at dø. De har mere brug for at komme væk fra en smerte – eller råber om hjælp. Sådan var det også for Anne-Sofie, der har kæmpet med tankerne i store dele af sit liv – men til sidst fandt hjælp hos familien og i Psykiatrien.

Anne-Sofies kamp begyndte allerede som 12-årig. Her blev hun ramt af kyssesyge og var sengeliggende i næsten ni måneder. Det var en tid, hvor hun følte sig isoleret. Ingen forstod hendes smerte, og hendes helbredsmæssige udfordringer blev ikke taget alvorligt. Det var også her, at hendes første møde med depression startede, og hun fik sine første tanker om selvmord.

Normalt har Anne-Sofie et optimistisk sind. Men det er svært at bevare håbet, når du er syg i længere tid og har store perioder med selvmordstanker. Der er dage og perioder, hvor du simpelthen mister det.

- Jeg kan huske som 12-årig, hvor jeg lå med ryggen mod min mor, så hun ikke kunne se mig. Jeg lå bare og tænkte: Hvis det her er livet, så vil jeg gerne sige nej tak, fortæller Anne-Sofie.

Stærke familiebånd kan hjælpe med at overvinde selv de sværeste udfordringer i livet. Det gælder også for Anne-Sofie. Hendes nærmeste familie var nemlig afgørende for, at hun fik det bedre.

Det var som 15-årig, at Anne-Sofie besluttede sig for at dele sine mørke tanker. Her blev Mor Lene hendes klippe. Hun husker tydeligt den første gang, hun åbnede op:

- Min mor erkendte, at hun ikke kunne løse mine problemer. Men hun ville lytte og støtte mig. Jeg følte mig mindre alene. Jeg husker tydeligt, at hun sagde: "Nu koncentrerer du dig om at holde dig i livet. Så tager jeg over og kæmper for dig", fortæller Anne-Sofie.

Mor Lene stod trofast ved Anne-Sofies side og kæmpede hendes kamp, når hun selv var ved at give op. Anne-Sofie havde nemlig perioder, hvor hun mistede troen på, at tingene nogensinde ville blive bedre. Her ringede hun altid til sin mor – også midt om natten. Og Lene stod der trofast kort tid efter og blev der, indtil stormen havde lagt sig:

- Jeg lå bare og holdt om hende. Jeg var nødt til at rumme hendes sorg og bare være der. Jeg kom ikke med en masse råd – men anerkendte, at hun havde det skidt og sagde til hende, at jeg godt kunne forstå det. Og at når hun ikke orkede at kæmpe mere, skulle jeg nok kæmpe for hende, fortæller Lene og fortsætter:

Lene forstod at hjælpe Anne-Sofie med at bære hendes tunge byrde, mens hun selv balancerede på livets tyndeste line. Hun støttede uden at dømme, lyttede uden at give råd og var der for sin datter uden at glemme sig selv. 

Selvmordstanker er en kompleks udfordring, der påvirker alle omkring. Det var også tilfældet for Anne-Sofies mor. Selvom Lene gerne ville være den mor, der fiksede alt – så indså hun også, at det ikke var jordens letteste opgave:

-  Mit elskede barn bærer en smerte, som ingen fortjener at opleve. At se hendes drømme briste skar dybt i mit hjerte. Men når man som mig bare gerne vil fikse alt, men står over for noget, som ikke bare kan fikses – så føles magtesløsheden overvældende.

I begyndelsen var der ikke plads til meget andet end at være der for Anne-Sofie. Men Lene indså også, at det var vigtigt at tage vare på sig selv. Hendes fuldtidsjob blev et anker. Og et sted, hvor hun kunne finde lidt normalitet midt i kaosset.

For at være der for Anne-Sofie, var der også nogen, der skulle være der for Lene. Lenes søster og mand blev hendes livline. Her kunne hun græde og finde trøst, når alt andet føltes urimeligt. De gav hende mod og styrke til at fortsætte sin vigtigste kamp: At være Anne-Sofies tætteste allierede i kampen mod selvmordstankerne.

I dag er Anne-Sofie et langt bedre sted. Hun har lært at udtrykke sig, når det mentale driller. Og hvis hun falder, bliver hun grebet:

I søndags var det Verdensdag for Selvmordsforebyggelse, og derfor har vi haft fokus på selvmordstanker på vores sociale medier.

Du kan finde de mange historier på Psykiatriens Facebook.

Hvis du er mere interesseret, kan du også læse om vores to teams, der arbejder med selvmordsforebyggelse. Det kan du gøre på vores hjemmesiden:

• Enhed for Selvmordsforebyggelse i Skejby
• Team for Selvmordsforebyggelse i Gødstrup

Husk du altid kan kontakte Livslinjens rådgivning på tlf. 70 201 201, hvis du er i krise eller har tanker om selvmord. Du kan også kontakte din læge, lægevagten eller alarmcentralen.

Du kan også få hjælp og rådgivning via telefon eller chat. Her kan du komme i kontakt med personer, der er vant til at tale eller skrive om selvmordstanker og selvmordsforsøg:

• Livsliniens telefonrådgivning
• Livsliniens chatrådgivning
• Børnetelefonen
• Psykiatrisk Rådgivningstelefon
• Psykiatrifondens Rådgivning