Mand, du kan ikke klare det hele selv
Du mister ikke prestige af at brække et ben. Men din selvtillid falder, når du ikke kan gå på arbejde på grund af en psykisk sygdom.
30.08.2023
Niels er 51 år, gift og har tre piger. Han er en rigtig vestjyde, bosat i Vildbjerg og arbejder på den lokale maskinstation.
I 2015 ramlede hans verden. Han blev nemlig indlagt – og har i dag været indlagt otte gange på et psykiatrisk sengeafsnit. Først med en svær depression. Senere blev han diagnosticeret med OCD og kæmpede med ubehagelige tvangstanker.
Du kan se hele videoen med Niels herunder.
Det skal bare arbejdes væk
Niels er én af de mange mænd, der tyr til arbejde, når det gør rigtig ondt. Men selvom han tænkte, at det hele nok flaskede sig – så væltede læsset på et tidspunkt.
Den yderste konsekvens var, at Niels blev fyret fra sit arbejde. For ham var det svært at finde sig selv igen og erkende, at han ikke kunne det, som han havde kunnet. At der faktisk var en sygdom, som havde forandret hans liv.
Du er bremset op fuldstændig – og så skal du finde dig selv igen. Finde en rolle i at sige, at jeg kan ikke arbejde fuldtid længere. Men at skulle erkende, at man ikke kan det, man har kunnet engang. Den er sej. Den er virkelig sej. Fordi der ligger så meget identitet i ens arbejde
Da Niels blev indlagt for første gang, anede han ikke, hvad psykiatrien var. Det var derfor rigtig svært for ham. Han vidste ikke, hvad der ville møde ham:
- Det vidste sig at være flinke mennesker, som var dedikeret og professionelle. Som vidste, hvad de havde med at gøre. Jeg var overvåget 24/7, fortæller han og fortsætter:
- Som depressionspatient og med OCD så har jeg haft mange mærkelige tanker. At få sat ord på de mystiske og mærkelige tanker. Det lindrer. Helt vildt. Det flytter simpelthen så meget. Jeg har bare forsøgt at arbejde det hele væk.
Priser sig lykkelig for at være her
Niels har været indlagt otte gange på et psykiatrisk sengeafsnit. Hver eneste gang har det været en kamp. Han kan i dag sætte ord på det, der gør ondt. Men det tog ham rigtig lang tid at komme dertil.
For ham var det både en specifik psykolog og sygeplejerske – men også hans kone, familie og venner, der gjorde forskellen.
- At de har villet mig. At de har kunne holde til at høre om de ting, jeg har fortalt om. Det var ikke altid det sjove, jeg kunne fortælle. Det var også det, der var træls og gjorde ondt.
I dag er han et meget bedre sted. Og hans netværket har stået bag ham, støttet ham og haft en kæmpe betydning i hans sygdomsforløb:
Jeg er virkelig lykkelig for, at jeg har dem. Hvis jeg ikke havde haft det. Hvis jeg ikke havde haft en kone, der blev i det. Så havde jeg ikke været her i dag.
Giv dig selv lov til at sætte ord på
En af de svære episoder, som Niels har været ude for, var uvidenheden fra mennesker omkring ham.
- Der var en tidligere arbejdsgivere, der sagde til mig: "Havde du bare brækket et ben, så ved vi, at det tager to måneder, og så er du klar igen", fortæller Niels og fortsætter:
- Til at høre andre, der siger: Han skal da bare tage sig sammen. Tag dig nu sammen, mand. Du er ikke ordentlig over for din kone og dine børn. Du glemmer dem. Det er direkte uvidenhed, når man siger sådan. Det er altså ikke sådan, det forholder sig. Man har ikke overskuddet til at kunne det.
Niels' allerbedste råd til mennesker, der oplever at være i krise, er at tale om det. At sætte svære – og nødvendige ord på – hvordan du har det.
Man skal give sig selv lov til at sætte ord på. Man skal tage fat i nogen, som kan hjælpe sig. Familie, venner, sundhedssystemet. Det kan være så voldsomt, du er nødt til at søge hjælp. Fordi du kan ikke klare det her selv.