17.06.2024

39-årige Andreas Aagaard har sin daglige gang som speciallæge i psykiatri ved Klinik for Bipolar Sygdom i Skejby. Her kan du læse hans dagbog fra en dag i klinikken.  

06:30: Vækkeuret ringer. 

Min hustru, som er sygeplejerske, er allerede taget afsted. 

Jeg spiser morgenmad med vores datter på 1,5 år og afleverer hende i vuggestue.  

08:00: Møde på arbejde 

Jeg møder ind på min kontorplads og får overblik over dagens program, opgaver og recepter samt besvarer mails. Siden jeg blev færdiguddannet som læge i 2013, har jeg  været forbi både somatisk akutmodtagelse, neurologi, børne- og ungdomspsykiatri, ortopædkirurgi og almen praksis, før jeg søgte ind i voksenpsykiatrien. 

Her fandt jeg en kombination af diagnostik, kompleks farmakologi, individualiseret behandling og tid til at se patienterne som hele mennesker. Kombineret med, at de, der arbejder i Psykiatrien, er rummelige og opmærksomme mennesker, så passer voksenpsykiatrien godt til mig.  

08:10-08:20: Morgenmøde 

Vores team består af sygeplejersker, psykologer, sygeplejersker og læger. Der siges godmorgen og sikres, at folk har styr på deres opgaver i løbet af dagen. 

Det er typisk speciallægen, der sikrer, at man kommer igennem dagens punkter. 

Vi kigger typisk på, om:  

• der er komplicerede patienter i løbet af dagen 

• nogen skal indlægges 

• der er nogen, hvor vi skal have særligt fokus på sikkerhed  

• de studerende har nogen, de kan følge. 

 08:20-09:00: Forberedelse til patient 

Min forberedelse består typisk af at få overblik over, hvad det er for en patient, og hvad vedkommendes forløb har været indtil videre. Er det fx en helt ny patient, der for første gang stifter bekendtskab med psykiatrien eller er det en velkendt patient? 

Jeg kigger også på, hvad resultatet af tidligere behandling har været, og hvad der har fungeret godt og mindre godt – blandt andet hvilken medicin der har været afprøvet, og hvordan effekten og bivirkningerne har været. Jeg kigger også på, om der har været gode stabile perioder, som vi kan lære af, nu, hvor patienten er inde i en ustabil periode.  

Der kan også være tilfælde, hvor der måske er brug for mere udredning, hvis ikke patienten er velbeskrevet.  

09:00-10:00: Dagens første patientsamtale  

Det er en kompliceret case, hvor en ung mand i 20’erne har flere diagnoser, forskellig medicin, og nogle forældre, der forståeligt nok er bekymrede for deres søn. Det er livsbekræftende for mig at kunne hjælpe mennesker, der er forpinte. 

Sammen lykkes det i løbet af en times tid at lægge en plan, som alle er tilfredse med.  

Det gør jeg ved at have en god struktur og eksempelvis opdele den psykiske forpinthed i nogle grupper, der er typiske for forskellige diagnoser. Det kan være de bipolare symptomer, angst-symptomer og ADHD-symptomerne. Samtidig kigger vi også på, om der er sociale belastninger og misbrugsproblematikker, som kan påvirke patientens samlede livskvalitet. Efterfølgende kan vi lægge en plan for de forskellige dele af billedet. Jeg oplever, at bare det at få et overblik og lagt en tydelig plan lindrer patienten og skaber ro.  

10:00-10:20: Dokumentation og formidling af plan 

Hvis det er muligt, har jeg den sygeplejerske, der primært er på patienten med til samtalen. 

Andre gange overgiver jeg planen mundtligt og andre gange skriftligt. De ambulante sygeplejersker har typisk den hyppige kontakt med patienten – eksempelvis ugentligt eller hver 14. dag. Som læge ser man typisk patienten hver tredje måned. 

Samarbejdet med sygeplejersken er vigtigt – det samme er sygeplejerskens observationer, som er en vigtig del af behandlingen. Jeg kan fx sætte en medicinsk behandling i gang, hvor det er sygeplejersken, der følger op på, om der er bivirkninger og melder tilbage til mig. Så vurderer vi eksempelvis sammen, om vi skal give medicinen mere tid til at virke, gå ned i dosis eller skal forsøge med et andet præparat.  

10:20-11:00: Forberedelse til næste patient 

11:00-12:00: Netværksmøde over video med deltagelse af socialrådgiver, bostøtte og psykolog 

I de mere komplicerede patientforløb, hvor en patient har mange kontaktpersoner fra fx både Psykiatrien, kommunen og bosted, holder vi ofte møder, hvor alle i patientens netværk deltager. Dvs. bostøtter, socialrådgivere, familie, kontaktperson på bosted og primær behandler i Psykiatrien. Det er vigtigt, at alle parter taler sammen og er enige om den overordnede plan og tiltag. På møderne gør vi status og lægger en plan for det videre forløb. Vi drøfter både det sociale, det diagnostiske, det medicinske, det somatiske og eventuelt misbrug. 

Ofte nedskrives sådanne aftaler i et fælles dokument, som udleveres til alle og revideres med mellemrum. 

 12:00-12:30: Frokost med en gammel studiekammerat, som arbejder på en anden afdeling i Psykiatrien. 

13:00-14:00: Undervisning i psykofarmaka og graviditet  

Undervisning er en væsentlig del af hverdagen i Psykiatrien og finder sted flere gange om ugen. 

Nogle gange er det med patientcases, som bliver interviewet foran en gruppe læger og psykologer med efterfølgende klinisk diskussion.  

Andre gange er det et fagligt oplæg om en given problematik, som en enkelt læge har forberedt. Et godt uddannelsesmiljø er vigtigt og nødvendigt – både for at sikre, at vi hele tiden arbejder med nyeste viden, men også for at sikre arbejdsglæden. 

14:00-15:00: Terapisamtale med patient 

Jeg kender denne patient godt og har ikke brug for meget forberedelse. Det er et forløb over 20 sessioner og vi er ca. halvvejs. Et terapiforløb er en ganske anderledes måde at arbejde på, som jeg synes er meget tilfredsstillende at holde ved lige. Jeg bliver både klog på mennesker og klogere på mig selv, og det er meget meningsfuldt. Man har altid mulighed for at have patienter i terapi, hvis man ønsker det som læge i Psykiatrien. Vi har dog desværre ikke ressourcer til at tilbyde terapi til alle de patienter, der ønsker det.  

Når en patient ønsker terapi, bliver det taget op til en konference, hvor der tages beslutning, om der er fagligt belæg for at give terapi, og om der er ressourcer til det i teamet. 

Jeg har typisk kun ét terapiforløb i gang ad gangen, hvor jeg vælger en terapiform, som jeg er komfortabel med, og som passer til det pågældende patientforløb. Der er mange grene inden for terapi – den kognitive terapi er meget struktureret, mens den psykodynamiske terapi er mere løs. 

15:00-15:30: Jeg tager et sidste kig på mails, opgaver og recepter og sørger for, at mit skrivebord er ryddet, så jeg kan gå hjem med god samvittighed.  

16:00: Jeg tager med min datter på legepladsen.