07.11.2024

Jannie Elisabeth Asta Hvilsted er specialsygeplejerske og klinisk vejleder ved Team for ADHD. Hun holder af at blive holdt til ilden fagligt som vejleder for en række sygeplejestuderende og hun finder stolthed i at opleve patienter i bedring. Læs hendes dagbog fra en arbejdsdag i Klinik 1 i Regionspsykiatrien Gødstrup her.  

Kl. 06.00: Står op 
Vækkeuret ringer. Resten af huset - min kæreste og vores udvekslingsstudent fra Australien - sover stadig. Efter et hurtigt bad og en skøn kop kaffe, starter jeg bilen og kører mod Gødstrup.

Kl. 07.30: Møder ind på arbejde 
Jeg  finder min plads på fælleskontoret. Computeren sættes i dokken og mail samt kalender tjekkes, så jeg kan danne mig et overblik og forberede mig til dagens opgaver.  

Som ambulant sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion i Psykiatrien kan man have mange vekslende opgaver i løbet af en dag. Jeg er for eksempel med i forskellige udvalg, der er netværksmøder, der er konferencer, der er udredning af patienter og vejledning af sygeplejestuderende. Så opgaverne kan være meget forskellige.  

I dag er ingen undtagelse, og det er noget af det, jeg holder særligt meget af ved mit arbejde. Inden jeg går i gang med dagens dont, får jeg tjekket og besvaret mails. 

Kl. 08.00: Gruppevejledning 
Min vejlederkollega er syg, så jeg står selv som facilitator for gruppevejledningen af vores 6. semester sygeplejestuderende.  I dag er der to rigtig spændende cases på, hvilket fører til interessante diskussioner om blandt andet etik, paternalisme og recovery.  

En af de helt store glæder ved at være klinisk vejleder er, at man bliver holdt til ilden fagligt. Jeg må hele tiden holde mig fagligt opdateret, for at kunne give de studerende den vejledning, de har behov for. 

Jeg bruger ofte fritid på at nørde ned i sygeplejefaglige emner. Det er spændende. Ellers er man ikke med. Som klinisk vejleder har man forpligtelse til at forstå, hvad de studerende taler om og hjælpe dem med at se koblingen mellem teori og praksis. 
 

Kl. 10.00: Afsluttende samtale 
Jeg er for nuværende klinisk vejleder for tre 6. semester studerende, hvoraf en af dem er tilknyttet ADHD-teamet. Derfor er det kun naturligt, at hun går med mig og tager del i forskellige samtaler etc.  

I dag skal vi afslutte en ung mand i 20’erne, som jeg har fulgt igennem et stykke tid. Undervejs i hans forløb har jeg også samarbejdet med vores psykolog i forhold til test af patientens kognitive funktionsniveau, da det kan have betydning for den behandling, vi tilbyder.  

Der er en del dokumentationsarbejde, når man afslutter en patient. Herunder epikrisen, som skal sendes til egen læge - I den beskriver jeg kort, hvilken behandling patienten har modtaget, og hvilke opgaver egen læge skal tage over på. Derefter sender jeg den til godkendelse hos ambulatoriets læge. 

Kl. 11.00: Netværksmøde 

En del af vores patienter i ADHD-teamet har sociale støttebehov. Det kan for eksempel være i forhold til at opretholde struktur, bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller få gjort de dagligdagsopgaver derhjemme.  

At afholde netværksmøder med kommunen, patient, eventuelle pårørende og andre samarbejdspartnere er derfor helt essentielt, så vi er sikre på, at vi arbejder mod et fælles mål og med patienten i centrum.  

Vi har tilknyttet en socialrådgiver i vores team, hvilket virkelig er en kompetence, som også er med til at højne det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde til gavn for patienterne.  

Patienten spørger efter netværksmødet, om jeg vil bede lægen udstede recept på noget medicin, han mangler. Jeg noterer det på min blok, så jeg kan videregive det til lægen senere. 

Kl. 12.00: Frokost 
I frokostpausen mødes jeg med mine kollegaer, hvor vi vender stort og småt. Vi arbejder indenfor et speciale, hvor man hele tiden bruger sig selv som instrument. Det gør man, fordi det handler om at relationsopbygge, trække på ens faglighed og de erfaringer, man har i bagagen, når man sidder overfor en patient.   

Det er derfor vigtigt med disse uformelle sociale sammenkomster med kollegaer, hvor man kan få ladet mentalt op. 

Kl. 12.30: Medicinopfølgning 
En stor del af sygeplejerskens opgave i ADHD-teamet er medicinopfølgning. I dag er det en patient i 40’erne, der er opstartet behandling med medicinen Methylphenidat. Han oplever virkelig, at medicinen hjælper ham og at han ikke oplever bivirkninger.  

Jeg observerer, at han er blevet noget mere motorisk rolig og holder en fin tråd under samtalen. Vores observationer under samtalerne er vigtige for, at vi kan vurdere patientens psykiske og fysiske tilstand, og ved behov videregive dette til den behandlingsansvarlige læge efterfølgende.  

Vi aftaler, at han forbliver på nuværende dosis og inden han går, måler jeg hans blodtryk og puls, hvilket er normal procedure ved de fleste af vores samtaler, da en del af medicinen mod ADHD kan påvirke kredsløbet. 
 
Når jeg som her oplever en patient i bedring, så bliver jeg super glad. Jeg tænker ofte, at vi er en lille bitte brik i patientens liv, men lige præcis i den periode af deres liv, hvor de har brug for os, er vi en vigtig brik. Så det er fantastisk at samarbejde og kunne se, at det hjælper. Jeg bliver både glad og fagligt stolt. 

Kl. 13.00: Udviklingsanamnese 

I forbindelse med behandlingen af ADHD kan man nogle gange få mistanke om, at patienten kan have andre psykiske lidelser eller skal henvises til et andet team, som ønsker yderligere udredning forinden. I de tilfælde vil vi ofte skulle udarbejde en udførlig udviklingsanamnese sammen med patienten og dennes pårørende. En anamnese er patientens forhistorie. Livshistorie. 

I dette tilfælde drejer det sig om en ung mand, som har mange symptomer på angst, men det er - inden henvisning til andet team - nødvendigt at udelukke, at der kan lægge en autismediagnose til grund for patientens symptomer. 

Kl. 14.00-15.00: Dokumentation 
Inden weekenden banker på døren, er det vigtigt, at jeg får dokumenteret alle samtalerne for i dag. Jeg tjekker en sidste gang opgavelisten i EPJ, som er vores elektroniske patientjournal. Så svarer jeg på de sidste mails og lukker computeren ned og lægger den i rygsækken, inden jeg og den kører en velfortjent weekend i møde.