16.01.2024

Ole Köhler-Forsberg er psykiater og fordeler sin arbejdstid mellem klinisk arbejde i et psykiatrisk ambulatorium og forskning på Aarhus Universitet. Han har skrevet dagbog fra en dag i klinikken, som du kan læse her.


05:00:

Jeg kommer altid tidligt op – enten fordi et af vores børn vækker mig, eller fordi jeg vågner af mig selv. Jeg har ofte en rolig time om morgenen med kaffe og forskningsarbejde, fx mails eller læse udkast på videnskabelige studier.

06:15:

Jeg vækker familien. Det kan til tider være udfordrende.


07:15:

Vi cykler alle afsted til skole/vuggestue/arbejde. Vi bor i Egå, og både jeg og min bedre halvdel arbejder på Skejby, så vi kan aflevere vores to børn på vejen. 


08:00:

Morgenkonference i Klinik for Bipolar Sygdom(KB). Her kan der drøftes akutte patienter og andet, der er relevante til alle ansatte. Herefter er der lidt undervisning i MAS-M, en ratingskala til at vurdere maniske symptomer - fx nedsat søvnbehov, løftet stemningsleje, forhøjet selvværd, nedsat selvkritik, øget og uansvarlig brug af penge. 


09:00:

Jeg forbereder mig på dagens patienter. Jeg har tre samtaler, men en stor del af det ambulante arbejde består af mere løse opgaver, hvor patienters primære behandlere laver en opgave til mig i EPJ (elektronisk patientjournal).

Det kan være spørgsmål til medicin eller lignende. De løses løbende henover dagen. Desuden kan sygeplejersker komme ind på kontoret ift. sparring/spørgsmål omkring patienter. 


09:30:

Dagens første patient: En 21-årig kvinde, som for ca. et år siden blev diagnosticeret med bipolar sindslidelse.

Hun var meget ustabil og havde mange episoder med depressive og maniske symptomer.

Gennem det sidste år er hun gennem medicin og psykoedukation blevet mere stabil. Til en normal samtale er der afsat 45 minutter til selve samtalen og 45 minutter til forberedelse og dokumentation. Jeg bruger meget tid af samtalen på at finde ud af, hvor mange symptomer patienten har aktuelt (depressive og maniske) samt hvordan medicinen fungerer for patienten og om der er bivirkninger.


11:00:

Dagens anden patient: Inden samtalen har jeg tid til at løse nogle EPJ-opgaver og forberede mig på denne patient, som er en 62-årig mand, der har været kendt med bipolar sindslidelse gennem mere end 30 år.

Han er nu blevet henvist fra egen læge, hvor han er blevet fulgt gennem de seneste mange år.

Han er blevet tiltagende deprimeret gennem det sidste år, og derfor har egen læge henvist ham til os for at optimere den medicinske behandling, som er for kompleks for en almen praktiserende læge. Patienten har desuden en række spørgsmål omkring sine økonomiske forhold, så jeg henviser ham til en samtale med vores socialrådgiver. 

Hans blodprøver viser, at hans lithium-blodkoncentration ligger lidt under det anbefalede niveau, så jeg øger hans lithium-dosis lidt.

Ellers har han allerede fået det lidt bedre i mellemtiden, så vi vil nu se tiden an i stedet for at ændre for meget i hans medicin.


12:00:

Frokost med kollegaerne i KB. 


12.30:

Nu har jeg én time til at løse EPJ-opgaver og sidde på mit kontor, hvor sygeplejersker kan komme ind med alle mulige spørgsmål omkring patienter. Udover EPJ-opgaver kommer tre sygeplejersker, som vil drøfte ændringer i patienters medicin. Det handler eksempelvis om nedtrapning i et medikament eller tillæg af antidepressiv medicin. 


14:00:

Dagens 3. patient: En 24-årig mand som for nyligt er blevet diagnosticeret med bipolar sindslidelse.

Bipolar sindslidelse debuterer ofte meget tidligt i livet, så bliver mange syge, når de er teenagere. Denne patient har haft det psykisk dårligt gennem flere år og har bl.a. haft flere depressioner.

For nogle måneder siden udviklede han en mani, hvilket førte til, at han blev henvist til vores klinik og diagnosticeret med bipolar sindslidelse. Vi har nu startet ham op i stemningsstabiliserende medicin, nemlig lithium og lamictal.

Lithium er noget af det mest effektive medicin mod de stemningssvingninger, som patienter med bipolar sindslidelse oplever.

Det er både udfordrende og spændende at møde så unge mennesker, der får konstateret en kronisk tilstand som bipolar. Der er meget opklaringsarbejde for at forklare sygdommen, prognosen, behandling, etc.

Specielt spørger mange til, om de skal tage medicin resten af deres liv. Det skal de selvfølgelig ikke, men vi anbefaler at de er på medicin i nogle år for at forebygge fremtidige depressioner eller manier. Det er langt de fleste også interesseret i, da de ofte har haft det meget svært og har været meget syge – de er ofte glade og lettede over, at medicinen har hjulpet dem med at få det bedre.

Samtidig spørger mange til, om de nogensinde kan blive helt rask igen. Det bliver de selvfølgelig også. Udfordringen med så unge mennesker, som har hele deres liv foran sig, er at finde den bedste behandling (psykoterapi, medicin, oplysning om livsstil, etc.) som ikke skal vare for længe – men samtidig længe nok for at forebygge fremtidig sygdom.

Det udfordrende med lige præcis bipolar lidelse er, at man aldrig rigtig ved, hvornår man kan få en sygdomsepisode igen. Men langt de fleste få et helt normalt liv med familie, arbejde, osv.


15:00:

Kort online-møde med samarbejdspartnere på Københavns Universitet. Vi har udviklet en metode for at estimere 12-timers lithium-blodkoncentrationen og gennemført et klinisk forsøg for at afprøve denne metode. Jeg har taget initiativ til dette samarbejde, fordi kollegerne i København har en stor ekspertise i såkaldte farmakinetiske analyser, som er meget sofistikerede undersøgelser af, hvordan lægemidler opfører sig i kroppen.

Lithium er et meget effektivt medikament, men udfordringen er, at man skal holde blodkoncentrationen inden for et meget snævert interval.

Derfor skal der tages regelmæssige blodprøver, som skal tages 12 timer efter, man har taget sin sidste lithium medicin. Denne timing er meget svær at overholde i den rigtige verden, hvor der er forsinkelser etc. Vores metode vil dermed kunne afhjælpe dette, da man kan få taget blodprøven på et tilfældigt tidspunkt – og vores metode kan så estimere den enkeltes 12-timers koncentration. Det ville også spare tid for lægen, da man få mere præcise 12-timers lithium koncentrationer.

I dag er et kort opstartsmøde for at forklare formål og intention med projektet til deres team, som skal lave analyserne. Den primære samarbejdspartner i København har jeg kendt gennem en del år, og vi har lavet flere projekter sammen. 


15.30:

Hjem.