Ensomhed i fællesskabet: Antons rejse mod åbenhed og selvaccept

18.11.2024

Anton Primdal er 36 år og har, som han selv siger, altid levet et tilsyneladende almindeligt liv, omgivet af venner, kolleger og familie. Men bag facaden har han kæmpet en indre kamp med angst, depression og en gennemgribende ensomhed, der har fulgt ham gennem livet.

”Mit største ønske som barn var faktisk bare at være som min sidemand,” siger Anton, der blev adopteret som lille og voksede op i en dansk familie. For ham handlede ensomheden ikke om at mangle selskab, men om en følelse af at være anderledes og ikke helt høre til. ”Jeg ville bare gerne være ligesom alle de andre. Jeg havde ikke behov for at skille mig ud, men jeg følte, at jeg aldrig rigtig kunne blive en del af fællesskabet,” forklarer han.

Anton beskriver, hvordan ensomheden tidligt blev en del af hans identitet. Selvom han som barn ikke manglede legekammerater eller en støttende familie, oplevede han stadig en gennemgående følelse af isolation.

Som voksen har denne indre ensomhed ofte fulgt ham, også selvom han socialt set har været velfungerende. Senest har en flytning været en ny start, men også en stor udfordring. Anton skulle starte forfra med at opbygge relationer, og her blev ensomheden igen tydelig. ”Jeg har et dejligt arbejde og gode kolleger, men ensomheden kommer ofte frem, når jeg sidder alene om aftenen eller i situationer, hvor jeg ikke kender folk så godt,” forklarer han.

Mændenes Kampdag er ifølge Anton en påmindelse om, at mænd som ham selv ofte oplever ensomhed og angst, men sjældent taler åbent om det. "For mange mænd ligger det dybt indgroet, at vi skal være stærke og ikke vise sårbarhed," siger han. For Anton har denne opfattelse været en hindring i mange år.

Anton håber, at fremtidens mænd kan tale mere åbent om deres mentale sundhed og følelsesmæssige kampe. Han har tidligere brugt alkohol til at dulme sine følelser, men i dag har han fundet styrke i at åbne op og tale med andre om sin angst og ensomhed. "Det tog mig lang tid at indse, at det ikke gør én svag at sige, hvordan man har det. Tværtimod kræver det styrke at række ud, også selvom det kan føles sårbart," siger han. Han håber, at flere mænd i fremtiden kan lære at finde styrke i fællesskabet og få det mentale helbred, de fortjener.

Et af de vigtigste redskaber for Anton har været at række ud til fagfolk og pårørende, der har givet ham et trygt rum til at sætte ord på sine følelser. Han har især oplevet stor støtte fra sine kolleger og tætte venner, men også fra professionel hjælp, som han modtog, da han første gang blev diagnosticeret med depression for over 12 år siden.

I dag er Anton bevidst om, at det at række ud ikke er noget, man bare gør én gang – det kræver, som han siger, øvelse og vilje til at holde fast. ”Jeg er ikke i mål, men jeg er på vej,” forklarer han og tilføjer, at hans rejse mod selvkærlighed og accept er noget, han arbejder med hver dag.

Anton afslutter med en opfordring til andre mænd om at turde være sårbare og dele deres følelser. ”Når vi rækker ud og siger tingene højt, opdager vi, at vi ikke er alene. Jo mere vi taler om det, jo mindre alene føler vi os. Det er min drøm, at flere mænd kan stå frem og finde modet til at tage deres mentale helbred seriøst,” siger han.

På Mændenes Kampdag minder Anton os om, at mental sundhed kræver opmærksomhed og engagement. Det handler om at skabe et rum, hvor ingen føler sig alene i kampen mod angst og ensomhed.