Sanne Lemcke, klinisk sygeplejespecialist i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, suslem@rm.dk

Forskningsområder: børne- og ungdomspsykiatrisk sygepleje, autisme, ADHD

Til dagligt som forsker oplever jeg ikke de store udfordringer ved at være kvinde. Det som egentlig har været udfordringen er, at jeg kommer fra et kvindefag – som sygeplejerske. Sygeplejersker har ikke tradition for at lave forskning i psykiatrien. Jeg har derfor brugt en del krudt på at bidrage til at skabe den tradition og vise en vej for andre sygeplejersker. Min egen vej ind i forskning var nemlig både heldig og tilfældig.

Der sker heldigvis noget på det område, for det er virkelig vigtigt med kollegaer fra sit eget fagområde, så man har nogen at spejle sig i og blive inspireret af.

Jeg vil hellere fortælle det, jeg er mest glad for... Og det er, at jeg får sat forskning på dagsordenen i sygeplejen. Og ikke kun i sygeplejen faktisk, men også blandt de andre professionsbachelor uddannelser. Det tværfaglige blik er essentielt i vores arbejde med patienterne, så det er selvfølgelig også vigtigt i forskningen. Vi har pædagoger, diætister, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Alle de faggrupper kunne også sagtens lave forskning i psykiatrien – det gør de på andre områder. Så det er det, jeg er mest optaget af.

Selvfølgelig er jeg også stolt af, at nogle af de artikler, jeg har udgivet, refereres til internationalt. Det er tilfredsstillende at vide, at andre kan bygge videre på den forskning, jeg har lavet om børn med autisme og ADHD.

Jeg er generelt nysgerrig, og så er jeg optaget af forebyggelse. Tanken om, hvordan kunne vi have forhindret den her problemstilling? Det er noget af det, der motiverer mig meget i min forskning.

Hele min karriere har jeg været optaget af børn med autisme og ADHD. Det er så vigtigt at få hjulpet dem til en god start på livet. Og få hjulpet familierne, som virkelig er belastet og misforstået rigtig mange steder. Hvis jeg kan være med til at gøre noget for de familier ved at forske, så er jeg glad.

Den første person, der falder mig ind, er en amerikansk professor og sygeplejerske Linda Aiken. Hun har været en inspiration for mig i mange år. Hun har påvist en sammenhæng mellem, hvor mange patienter en sygeplejerske har ansvar for på akutafdelinger og hjerteafdelinger og forekomsten af dødelighed blandt patienterne.

Det er imponerende forskning, hun har lavet – bare det at få idéen til at lave den slags forskning og så i så stor skala, som hun har gjort.