Find vej til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Viborg
Se et oversigtskort og find informationer om bl.a. parkering og offentlig transport for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdelings teams og sengeafsnit i Viborg.
Adresse
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Søndersøparken 15
8800 Viborg
I Viborg finder du følgende af BUA's klinikker og sengeafsnit:
Parkering
Bil
Det er gratis at parkere ved psykiatrien i Viborg, men det er vigtigt, at du registrerer din parkering, hvis du parkerer i tidsrummet 06.30-15.30 mandag til fredag.
Du registrerer din parkering ved at indtaste din nummerplade på en tablet, som du finder ved alle indgange lige inden for døren. Du får ikke en p-billet printet, men du kan få en bekræftelse på sms, hvis du indtaster dit telefonnummer.
Der er to slags parkeringspladser:
- Parkering, hvor du kan holde i max 24 timer
- Gæsteparkering, hvor du kan holde i max 3 timer.
Der er handicapparkering lige foran indgangen til Søndersøparken 1. Her skal du registrere din parkering som 24 timer.
Du kan risikere at få en bøde, hvis:
- du ikke har registreret din parkering på tabletten
- du holder på en gæsteparkeringsplads (3 timer), men har registreret den som 24 timer.
Cykel
Du kan parkere din cykel foran Psykiatriens bygninger i Viborg.
Der er ikke mulighed for opladning af el-cykler.
Offentlig transport
Toget stopper ved Viborg Station ca. 1 km fra psykiatrien.
De nærmeste busstoppesteder er Sct. Jørgens Vej og Klinikhuset.
Find rejse til og fra psykiatrien i Viborg på www.rejseplanen.dk