Som patient får du tildelt en kontaktperson fra den afdeling/det afsnit, du er tilknyttet. Du får udleveret et kontaktkort med navn og telefonnummer på din kontaktperson.

Kontaktpersonen hjælper med at skabe sammenhæng i din behandling og hjælper dig med at få svar på alle dine spørgsmål.

Du har ret til at have en pårørende eller en anden person med som bisidder til behandlingssamtaler og lignende.

Sundhedspersonalet kan dog beslutte, at denne ret kan fraviges, hvis der er væsentlige offentlige eller private interesser, der vejer tungere end hensynet til dig som patient. Hvis du får afslag, får du en mundtlig begrundelse, og du kan også anmode om at få udleveret en skriftlig begrundelse.

Hvis du for eksempel får afslag på at have en bisidder med til en behandlingssamtale, kan du kontakte Ankestyrelsen, som fører tilsyn med, om Region Midtjylland overholder lovgivningen. Ankestyrelsen er ikke en klageinstans, og de bestemmer selv, om de vil tage en sag op.

Hos Patientkontoret kan du få vejledning og rådgivning om dine rettigheder som patient. Patientkontoret kan også hjælpe dig med at klage, hvis der er noget, du er utilfreds med.

Patientkontoret er uafhængig af regionen i deres konkrete vejledning til dig som patient. Medarbejderne på patientkontoret har tavshedspligt og vil ikke uden dit samtykke henvende sig til hospitalsafdelinger m.v.

Hvis du under din indlæggelse udsættes for tvang, skal du have tildelt en patientrådgiver. Et tvangsindgreb kan være tvangsindlæggelse, frihedsberøvelse eller behandling under tvang.

Patientrådgiveren skal besøge dig hurtigst muligt og senest 24 timer efter at tvangen er iværksat og derefter mindst én gang om ugen.

Patientrådgiveren skal vejlede dig om alt i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling. Rådgiveren kan også hjælpe dig med at klage, hvis du får behov for det.

Der kan bruges tolk, hvis det er nødvendigt for, at du kan forstå den information, som du får i forbindelse med din behandling.

Det er personalet, som vurderer, om en tolk er nødvendig, og som sørger for at bestille tolken.

I nogle tilfælde vil der blive opkrævet et gebyr for tolkebistanden. 

Læs mere om tolkebistand på sundhed.rm.dk.

Psykiatrien i Region Midtjylland vil meget gerne samarbejde med dine pårørende om din behandling. Du afgør selv, om dine pårørende kan inddrages i dit behandlingsforløb, og du skal give dit samtykke til dette.

Personalet kan dog uden dit samtykke orientere dine pårørende om generelle forhold vedrørende psykisk sygdom og behandling, samt informere dem om, hvor de kan få hjælp og støtte.

Du har ret til aktindsigt i din journal. Det betyder, at du har ret til at se journalen og evt. få en kopi af den. Du kan anmode om aktindsigt overfor den sundhedsperson eller sygehusmyndighed, som har journalen i sin besiddelse. Din anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen. Hvis du får helt eller delvist afslag, har du krav på en begrundelse og en klagevejledning.

For optegnelser i journalen før 1. januar 2010 kan retten til aktindsigt begrænses, hvis afgørende hensyn til dig eller andre gør det nødvendigt.

Journalen indeholder blandt andet oplysninger om:

• Diagnose
• Sygdomsforløb
• Resultater af undersøgelser
• Korrespondance med praktiserende læge, myndigheder og eventuelt pårørende

Med digital signatur/MitID kan du selv logge ind på sundhed.dk og finde din Sundhedsjournal. I din Sundhedsjournal samles journaloplysninger om dig fra alle landets offentlige hospitaler, praktiserende læger sammen med bl.a. medicinoplysninger, laboratoriesvar mv.

Journalen kan være svær at forstå, da den er et arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Hvis du ønsker det, kan personalet hjælpe dig med at forklare indholdet.

Det er på nuværende tidspunkt ikke alle oplysninger fra journalen, du kan se i din Sundhedsjournal.

Hvis du bliver indlagt, skal personalet udfærdige en behandlingsplan inden 7 dage. Typisk er der en foreløbig behandlingsplan inden for et døgn. En foreløbig behandlingsplan er en plan med observationsdiagnoser eller kortfattede diagnostiske overvejelser samt undersøgelser og behandling. En behandlingsplan skal være på plads inden for en uge.

Personalet samarbejder med dig om behandlingsplanen, hvis det er muligt. Du får en kopi af din behandlingsplan, medmindre du ikke ønsker det.

Hvis du får ambulant behandling - dvs. uden at du er indlagt - sørger personalet for at udarbejde en behandlingsplan senest i forbindelse med din 2. samtale.

Personalet samarbejder med dig om behandlingsplanen, hvis det er muligt. Du får en kopi af din behandlingsplan, medmindre du ikke ønsker det.

Behandlingsplaner revurderes ved:

• Afvigende undersøgelsesresultater
• Betydelig ændring i din tilstand
• Ændringer i den overordnede behandlingsstrategi
• Ændringer i din diagnose
• Afsluttet udredning

Som patient bestemmer du selv, om en tilbudt undersøgelse eller behandling skal begyndes, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i lovgivningen.

Et godt behandlingsforløb bygger på gensidig tillid.

Inden du eventuelt giver dit samtykke, skal den behandlingsansvarlige give dig grundig information om din sygdom og behandling. Du skal også have information om konsekvenserne, hvis du ikke ønsker behandlingen sat i gang. Dit samtykke skal gives på baggrund af den information, du har fået (informeret samtykke).

Et samtykke kan altid trækkes tilbage. 

Som patient har du ret til information om:

• Hvad du fejler (diagnose)
• Hvilke behandlingsmuligheder der findes
• Hvilke mulige risici, komplikationer og bivirkninger der kan være ved en undersøgelse eller behandling
  • Informationen skal være mere omfattende når behandlingen involverer nærliggende risiko for alvorlige bivirkninger og komplikationer. Rutineprægede og ufarlige indgreb ikke kræver så intensiv information
• Hvilke konsekvenser det kan have, hvis du ikke ønsker behandling
• Behandlingsforløbet og resultat af behandlingen

Som patient har du også ret til at frabede dig information om din helbredstilstand og behandlingsmulighederne. Også når og hvis der er risiko for komplikationer og bivirkninger.

Undtagelser for, hvornår det kræves, at du giver dit informeret samtykke:

• Hvis du er i en livstruende situation og har behov for øjeblikkelig behandling og ikke kan give informeret samtykke (f.eks. hvis du er bevidstløs), vil du blive behandlet uden samtykke.
• For patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er det de nærmeste pårørende eller en værge, der kan give informeret samtykke.

• Under visse særlige betingelser giver psykiatriloven mulighed for at iværksætte behandling på psykiatrisk afdeling uden dit informerede samtykke. Loven giver også mulighed for anvendelse af anden tvang. Tvangsindgreb er indgreb, som du ikke har givet samtykke til. Tvang kan dog først anvendes, når der er gjort, hvad der er muligt for at opnå dit samtykke, og altid efter et mindste middels princip. Det betyder, at personalet kun vil anvende den tvang, der er absolut nødvendig af hensyn til din behandling. Et tvangsindgreb kan fx være tvangsindlæggelse, behandling under tvang eller fiksering.

Der er knyttet strenge betingelser til anvendelsen af tvang, og patienter, der udsættes for tvang, har særlige rettigheder, f.eks. hurtig klageadgang og tildeling af en patientrådgiver, der skal vejlede og bistå, bl.a. i forbindelse med eventuelle klager. Se afsnittet "Patientrådgiver" længere oppe på denne side.

Hovedreglen er, at du selv skal sørge for at komme til og fra hospitalet. Manglende adgang til offentlig befordring giver i sig selv ikke ret til befordring og/eller befordringsgodtgørelse.

I særlige tilfælde kan du få tilskud til dine befordringsudgifter eller blive kørt med Region Midtjyllands taxaordning, evt. ambulance, hvis din helbredstilstand gør det nødvendigt.

Du kan læse mere om betingelserne for befordring og befordringsgodtgørelse her.

I særlige tilfælde er brugen af tvang over for psykiatriske patienter nødvendig af hensyn til patienten selv eller andre personer. Tvang kan fx være frihedsberøvelse og behandling under tvang.  

I nogle tilfælde kan du blive indlagt mod din egen vilje.
Læs mere om tvangsindlæggelse her (via sundhed.dk)

Der må ikke bruges tvang, før der er gjort alt for at få dig til at medvirke frivilligt.

Tvang skal udøves så skånsomt som muligt, med størst mulig hensyn til dig som patient, så du ikke oplever unødig krænkelse eller ulempe.

Hvis du udsættes for tvang, vil du få beskikket en patientrådgiver, der vil varetage dine interesser. Patientrådgiveren rådgiver og hjælper dig med eventuelle klager til patientklagenævnet og domstolene.

Reglerne om anvendelse af tvang i psykiatrien står i Psykiatriloven.

Som patient kan du som udgangspunkt frit vælge mellem alle offentlige hospitaler i hele landet. En hospitalsafdeling kan dog afvise patienter, hvis afdelingen har væsentligt længere ventetid end andre lignende afdelinger. 

Sådan gør du

Hvis du gerne vil på et andet offentligt hospital, kan du kontakte den afdeling, du er henvist til. De vil så sørge for at sende din henvisning til det hospital, du har valgt.

Læs mere

På mitsygehusvalg.dk kan du se ventetiden på de offentlige hospitaler, og du kan kontakte Patientkontoret, hvis du har brug for hjælp.

Læs mere om retten til at vælge et andet offentligt sygehus på sundhed.dk.

Ventetider på behandling kan du finde på Sundhedsstyrelses hjemmeside www.venteinfo.dk

Skal du vente mere end 30 dage på en psykiatrisk undersøgelse og behandling, har du ret til udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at du kan vælge at blive undersøgt eller behandlet på de privathospitaler, som regionerne har aftale med. Det gælder dog kun, hvis ventetiden på de private behandlingstilbud er kortere end ventetiden på de psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland.

Læs mere om frit sygehusvalg og rettet til at komme på privathospital.

Ventetider på behandling kan du finde på Sundhedsstyrelses hjemmeside www.venteinfo.dk

Som patient har du ret til at få undersøgt, hvad du fejler (blive udredt) inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Hvis det ikke er muligt at udrede dig inden for tidsfristen, skal du have en udredningsplan. Planen skal indeholde oplysninger om tid og sted for de undersøgelser, som hospitalet forventer er nødvendige for, at du kan videreudredes.

Hvis der i forbindelse med undersøgelse eller pleje er sket fejl, eller du har været udsat for en konkret risiko for skade, er der tale om en utilsigtet hændelse.

Du kan fortælle om din oplevelse ved at bruge hjemmesiden www.dpsd.dk. Her skriver du til en database for utilsigtede hændelser. Din rapport vil blive sendt til den afdeling på hospitalet, hvor hændelsen er sket. Afdelingen undersøger herefter, hvad de kan gøre for at undgå, at noget lignende sker igen. Vær opmærksom på, at afdelingen ikke er forpligtet til at give dig et svar.

Hvis sundhedspersoner, ambulancereddere mv. oplever en utilsigtet hændelse, er de forpligtet til at indberette den. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du læse mere om, hvordan indberetninger af utilsigtede hændelser bliver anvendt for at øge patientsikkerheden.

Er der forhold omkring din behandling, du ikke er tilfreds med, kan du i første omgang henvende dig til personalet eller til afdelingsledelsen. Du kan også kontakte Hospitalsledelsen i Region Midtjylland.

Læs mere på vores side om klagemuligheder.

www.patienterstatningen.dk
Patienterstatningens hjemmeside med oplysninger om den offentlige erstatningsordning for patienter.

www.retsinformation.dk
På hjemmesiden kan du søge i alle love og alle regler (bekendtgørelser, cirkulærer mv.), der udstedes af ministerierne og de centrale statslige myndigheder samt i Folketingets dokumenter.

www.sst.dk
Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor du bl.a. finder oplysninger om tavshedspligt m.v.

www.stps.dk
Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

www.stpk.dk
Styrelsen for Patientklagers hjemmeside med oplysninger om bl.a. patientklager, erstatning og utilsigtede hændelser. Her kan du også finde information om Det Psykiatriske Patientklagenævn.

www.sum.dk
Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside bl.a. med oplysninger om patientrettigheder mv.

www.sundhed.dk
sundhed.dk er det offentlige sundhedsvæsen på nettet.

Du kan også finde andre relevante informationer via de forskellige bruger- og pårørendeforeninger