Hvad kan pårørende gøre?

Når et voksent menneske får stillet diagnosen ADHD, er der ofte gået mange år forud, som kan have slidt på de nære relationer. Det kan være i forhold til sø­skende og forældre eller i forhold til en samlever/ægtefælle. Mange pårørende har oplevet afmagtsfølelse, vrede eller dyb frustration.

Som forælder til et barn med ADHD kan der have været store krav til overblik, planlægning og evne til at skabe struktur. Og selvom det voksne barn er flyttet hjemmefra, kan der måske stadig være brug for hjælp. Som samlever eller ægtefælle til et men­neske med ADHD kan man måske også opleve, at man skal hjælpe for at få dagligdagen til at hænge sammen.

Nogle af de ting, du kan gøre som pårørende er:

Deltag i behandlingen i det omfang det er muligt og giver mening

Det er vigtigt at have viden om sygdom­men og om behandlingen. Det er en god idé regelmæssigt at deltage i opfølgende sam­taler med kontaktpersonen i psykiatrien.

Hjælp med dagligdagens gøremål

Planlægning og igangsætning af mange konkrete gøremål kan være svære for personen med ADHD. Der kan fx være brug for hjælp til at åbne post og forholde sig til indholdet, at vaske tøj og gøre rent. Vigtige informationer må ofte gentages og evt. nedskrives.

Forsøg at finde en god rollefordeling

For de pårørende kan det ofte være svært at finde balancen. Hvor meget skal man hjælpe? Det kan i særlig grad være svært for forældre i den fase, hvor perso­nen med ADHD går fra ung til voksen, og hvor den unge gerne vil klare sig selv uden indblanding fra sine forældre. For ægtefæller og samlevere kan det være svært at forblive jævnbyrdige part­nere i et forhold, hvor balancen i forhold til overblik og planlægning er forrykket.

Hjælp med at strukturere dagligdagen

Som forældre til hjemmeboende unge med ADHD, kan man støtte ved at være med til at strukturere hverdagen, opretholde en stabil rytme og bakke op om evt. medicinsk behandling. Det samme gør sig gældende for samlevere/ægtefæller til personer med ADHD. Brug af tekniske hjælpemidler såsom kalendere, mobiltelefoner og ugeplaner kan være en hjælp i dagligdagen.

Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv?

Deltag i undervisning

Du kan få en større forståelse for ADHD, hvis du deltager i psykoedukation med den, der lider af ADHD. Det dæmper ofte skyldfølelsen og følelsen af ikke at slå til, som mange pårørende har. Undervisningen hjælper jer til at hånd­tere de daglige udfordringer i hjemmet på den mest hensigtsmæssige måde.

Opsøg patient- og pårørendeforeninger

Man kan også melde sig ind i en patient- og pårørendeforening, fx ADHD-for­eningen eller SIND’s pårørenderådgiv­ning. Foreningerne afholder møder og kurser og har telefonrådgivning.

Pas på dig selv

Det er også vigtigt, at du giver dig selv lov til at tilgodese dine egne behov. Du kan ikke have overskud til at hjælpe og være den ansvarlige hele tiden.

Søg hjælp i det offentlige

Måske kan jeres familie have behov for at få ekstra støtte via det kommunale system. Det kan kontaktpersonen ofte hjælpe med.

Søg om nødvendigt egen læge

Hvis du med baggrund i mange års følelsesmæssig overbelastning udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, bør du opsøge din egen læge for at få hjælp. I nogle tilfælde er der mulighed for henvisning til praktiseren­de psykolog med sygesikringstilskud.

Vær opmærksom på børn

Når den voksne med ADHD har børn, skal der være særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner. Mange steder gives der et tilbud til børn om samtaler. Det kan fx være fami­liesamtaler på behandlingsstedet. Nogle kommuner opretter børnegrupper til børn af forældre med psykiske lidelser.

Så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en forælder med en psykisk sygdom.

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111

PsykInfo Midt (Psykiatriens Informationscenter i Region Midtjylland) afholder løbende temaaftener i Region Midtjylland.

Til hver temaaften bliver der sat fokus på en psykisk sygdom eller problemstilling. Du kan opleve både et personligt og et fagligt oplæg, og der er altid mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.

På vores side om undervisning for pårørende kan du læse om undervisningsforløb for voksne pårørende.

ADHD-foreningen tilbyder rådgivning og støtte til børn og voksne med ADHD og deres pårørende.

Læs mere på ADHD-foreningens hjemmeside.

Foreninger for pårørende

Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende. De tilbyder både telefonisk og online rådgivning.

Landsforeningen SIND

SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står blandt andet for undervisning til pårørende og rådgivning. Du kan læse mere om deres tilbud til pårørende her.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning - både til brugere af psykiatrien og deres pårørende.

Hvad skal du lære, for at hjælpe dine kære med ADHD? Det forsøger podcasten "Hjælp til Pårørende" at give svaret på.

Per Hove Thomsen, der er professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, giver gode råd til dig, der er tæt på et barn eller en voksen med ADHD.

Podcasten er produceret af Hjælp til pårørende i 2022.