Når du er pårørende til et barn eller en ung med angst
Hjælp og gode råd til dig, der er pårørende til et barn med angst.
Gode råd til dig, der er pårørende
Har dit barn angst, er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe:
- Deltag i psykoedukation, hvor du kan få mere viden om angst.
- Det kan også være en god ide at læse bøger om angst, for at få en større forståelse af, hvad angst er, og hvordan den behandles.
- Du kan bede om samtaler med jeres barns behandler for at få mere indgående viden om angst, og hvordan du kan støtte jeres barn.
- Vær åben over for dit barn, når du selv oplever noget, der gør jer nervøse. Fortæl om hvordan du overvinder nervøsiteten. På den måde kan du være en god rollemodel.
- Hvis du selv har tendens til angst, er det vigtigt, at du afgrænser det og arbejder med din egen bekymring. Ellers kan den overføres til barnet.
- Undgå at overbeskytte barnet. Det gør kun angsten værre. Undlad at vedligeholde barnets undgåelsesadfærd. Støt i stedet dit barn med opmuntring, konkrete strategier og aftaler om at indgå i velkendte aktiviteter og sammenhænge.
- Undgå at udvise irritation eller skuffelse over barnet. Prøv i stedet for at hjælpe barnet til at se sin egen situation, og de konsekvenser angsten har fået, og forsøg så at opmuntre barnet til at gå imod angsten.
- Tal med dit barn om, at angst kun er tanker og ikke virkelighed, og at angsten har fået barnet til at se alt i et negativt lys.
- Tal med dit barn om, hvad det gerne ville kunne, hvis ikke angsten hæmmede det. Opmuntr dit barn til at tage imod behandling og giv din fulde støtte.
- Hvis din søn eller datters angst udspiller sig i skolen eller til fritidsaktiviteter, så aftal med ham eller hende, at du oplyser lærere og pædagoger om angsten. Tal med dem om, hvordan de bedst støtter dit barn i at gå imod sin angst. Det er en stor hjælp for dit barn, at der er den samme forståelse for dets vanskeligheder både hjemme, i skolen og i fritiden.
Søg støtte hos kommunen
Du kan søge støtte og rådgivning hos din kommune. Det er f.eks. gennem kommunen, at du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pædagogisk støtte i hjemmet som familiebehandling eller kontaktperson til dit barn.
På borger.dk kan du læse mere om dine muligheder for støtte. Her finder du også ansøgningsskemaer og kontaktinformation på din kommune.
- Børn med handicap (borger.dk): Læs om tabt arbejdsfortjeneste, pasning af sygt barn m.m.
- Støtte til udsatte børn og unge (borger.dk): Læs om rådgivning, familiebehandling m.m.
Særligt for søskende
Har din søster eller bror en psykisk sygdom?
Så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende med en psykisk sygdom.
Foreninger og tilbud til børn og unge
Mindhelper - guider unge gennem hårde tider
Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk
Snak om det
Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk
Headspace
Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk
BørneTelefonen
Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk
Telefon: 116 111
Temaaftener
Kom til temaaften
PsykInfo Midt (Psykiatriens Informationscenter i Region Midtjylland) afholder løbende temaaftener i Region Midtjylland.
Til hver temaaften bliver der sat fokus på en psykisk sygdom eller problemstilling. Du kan opleve både et personligt og et fagligt oplæg, og der er altid mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Foreninger
Angstforeningen
Angstforeningen er en forening for mennesker med angst og pårørende. De har flere tilbud, som fx telefonrådgivning og pårørendegrupper.
Foreningen for Børn med angst
Foreningen for Børn ned angst arrangerer flere begivenheder for børn og unge. På deres side kan du desuden finde både videoer og podcasts om angst.
Hjælp til Pårørende
På Hjælp Til Pårørendes hjemmeside finder du en app samt information, som kan hjælpe dig, hvis du er pårørende til et barn ramt af angst eller depression. På siden findes både artikler og podcasts.
Foreninger for pårørende
Bedre Psykiatri
Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende. De tilbyder både telefonisk og online rådgivning.
Landsforeningen SIND
SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står blandt andet for undervisning til pårørende og rådgivning. Du kan læse mere om deres tilbud til pårørende her.
Psykiatrifonden
Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning - både til brugere af psykiatrien og deres pårørende.
Film
Til forældre: Om at være forælder til et barn med angst
Videoen er produceret af Region Hovedstaden.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Til forældre: Om at være forælder til en ung med angst
Videoen er produceret af Region Hovedstaden.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Podcasts
Hvad skal du lære for at hjælpe dine kære?
Hvad skal du lære, for at hjælpe dine kære med angst? Det forsøger podcasten Hjælp til Pårørende at give svaret på.
Sonja Breinholst, der er psykolog, giver gode råd til dig, der er tæt på et barn eller en voksen med angst.
Podcasten er produceret af Hjælp til pårørende i 2021.
Podcast: Børn med angst
I podcastserien Børn med angst kan du høre 12-årige Mathilde, 16-årige Anton og 17-årige Amalie fortælle om deres liv med angst.
Serien er produceret af Foreningen for børn med angst.
Rådgivningstelefonen
Den Psykiatriske Rådgivningstelefon
Du kan døgnet rundt ringe anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon og få rådgivning på 78 47 04 70. Her sidder psykiatriske medarbejdere, der kan give dig vejledning.
Rådgiverne kan ikke yde behandling og du kan ikke blive indlagt via Rådgivningstelefonen.
Tekst på denne side er opdateret december 2021.
Direkte link til denne side: angst4.ps.rm.dk