Livet som pårørende

De pårørende er utroligt vigtige i behandlingsforløbet. Der er videnskabeligt bevis for, at inddragelse af pårørende betyder meget for prognosen, og at sygdomsforløbet bliver lettere.Det er vigtigt, at man som pårørende først og fremmest tager vare på sig selv. Man kan ikke hjælpe andre, hvis ikke man selv har det godt. 

Der er ingen tvivl om, at det er meget udfordrende at være forælder til et sygt barn. Det bringer mange følelser i spil, som tristhed, angst og afmagt. Det kan være svært at stå ved siden af og se sit barn have det svært. Samtidig har nogle forældre en oplevelse af, at hjælpen mangler eller kommer meget sent. Som forælder har man måske andre børn at tage hensyn til, og man har et arbejde at passe.

Forældre kan belastes i en sådan grad, at de udvikler depression. Forældre og pårørende kan få hjælp gennem deres egen læge, der kan henvise til psykologsamtaler via sygeforsikringen. De kan også henvende sig til patient- og pårørendeforeninger som f.eks. SIND eller Bedre Psykiatri. Disse foreninger afholder ofte kurser omkring specifikke sygdomme, og de tilbyder som regel rådgivning.

Forældre og pårørende vil ofte, hvis den unge giver samtykke til det, kunne hente konkrete råd og vejledning i, hvordan den unge støttes bedst i hverdagen hos behandleren i psykiatrien. Der kan laves fælles samtaler mellem behandler, den unge og de pårørende. 

Det er vigtigt at huske på, at søskende også er pårørende. Der findes forskellige tilbud til søskende, bl.a. i SIND og i psykiatrien. I ungdomspsykiatrien kan søskende deltage i psykoedukation sammen med deres forældre og eventuelle bedsteforældre, hvis de har en alder, hvor de kan modtage og forstå den samme undervisning som forældrene. Søskende kan også tilbydes enkelte afklarende samtaler hos den faste behandler efter samtykke fra den unge med skizofreni.

Hvad kan du som forælder gøre for at støtte dit barn?

Støt op om behandlingen

• Opsøg viden om sygdommen. Jo mere viden du har, jo bedre kan du hjælpe.
• Støt behandlingen og behandleren. Er der noget du ikke forstår, så spørg.
• Giv plads, giv slip. Det kan være svært at turde give slip og stole på, at andre vil kunne hjælpe dit barn på den rigtige måde. Men det er vigtigt at jeres relation kan blive "normaliseret", og at hjælperrollen overgår til behandleren og andre professionelle. Det vil give både dig og dit barn et frirum fra sygdom.
• Fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel og accepter, at du ikke kan løse alle problemer.
• Hold øje med advarselstegn.

Vær tålmodig

• Løs problemerne trin for trin med gradvise forandringer
• Sænk forventningerne
• Rom blev ikke bygget på en dag! Forandringer tager tid og tålmodighed er vigtig.

Bevar håbet

• Lav evt. en aftale med dit barn om, at du må kontakte behandleren, hvis der opstår symptomer på sygdommen.
• Husk skizofreni er ikke nogens skyld! Selvbebrejdelser eller bebrejdelser mod andre forandrer intet. Se fremad i stedet.
  Hold fast i håbet - Hjælp dit barn til at tro på, at han eller hun får det bedre.
• Støt dit barn. Udtryk dine egne holdninger og følelser i stedet for at kritisere. Husk også at rose og støtte dit barn i at holde fast i behandlingen.

Husk på: Mange med skizofreni har ringe eller ingen erkendelse af at være syg. I disse perioder er det vigtigt ikke at prøve at overbevise dit barn om det modsatte. Støt derimod til fortsat kontakt til behandleren.

Hvad kan du som forælder gøre for dig selv?

• Bliv fortrolig med sygdommen, opsøg viden.
• Deltag i pårørendeundervisning eller pårørendeseminarer, hvor du kan få et fællesskab med andre pårørende til mennesker med sygdommen skizofreni.
• Undgå overinvolvering. Det er vigtigt at respektere hinanden som selvstændige mennesker og undgå at overskride dit barns grænser.
• Accepter, at du ikke altid har overskud til at yde så megen hjælp, som der måske er behov for – vi har alle en grænse for, hvad vi magter.
• Husk at passe på dig selv. Giv dig tid og lov til at finde nogle steder eller aktiviteter, hvor du som pårørende kan få "ladet op" og få nye kræfter.

Du kan søge støtte og rådgivning hos din kommune. Det er f.eks. gennem kommunen, at du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, pædagogisk støtte i hjemmet som familiebehandling eller kontaktperson til dit barn.

På borger.dk kan du læse mere om dine muligheder for støtte. Her finder du også ansøgningsskemaer og kontaktinformation på din kommune.

• Børn med handicap (borger.dk): Læs om tabt arbejdsfortjeneste, pasning af sygt barn m.m.
• Støtte til udsatte børn og unge (borger.dk): Læs om rådgivning, familiebehandling m.m.

Så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en søskende med en psykisk sygdom.

Mindhelper - guider unge gennem hårde tider

Råd og vejledning til unge mellem 13-20 år
mindhelper.dk

Snak om det

Inspiration til snak med børn om sindet og psykiske lidelser
snakomdet.dk

Headspace

Rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år
headspace.dk

BørneTelefonen

Rådgivningstilbud til børn. Man kan ringe, skrive eller chatte med BørneTelefonen.
bornetelefonen.dk 
Telefon: 116 111

Landsforeningen SIND

SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står for medlemsarrangementer, forskellige gruppetilbud og telefonrådgivning.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning. På deres side kan du desuden finde tips til mental træning.

LAP

LAP står for Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere. De ønsker at bruge deres erfaringer til at stille politiske krav til psykiatrien. Foreningen udgiver et medlemsblad fire gange årligt.

Det Sociale Netværk 

Det Sociale Netværk står bag flere projekter, som skal fremme psykisk trivsel, særligt for unge.

PsykInfo Midt (Psykiatriens Informationscenter i Region Midtjylland) afholder løbende temaaftener i Region Midtjylland.

Til hver temaaften bliver der sat fokus på en psykisk sygdom eller problemstilling. Du kan opleve både et personligt og et fagligt oplæg, og der er altid mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne.