Det er ofte de pårørende, som først bliver opmærksomme på en spiseforstyrrelse. Her fortæller psykolog Stine Lystrup om symptomer, du kan holde øje med. 

Teksten er fra Region Midtjyllands nyhedsbrev Din guide til sundhed, marts 2024

Lav vægt. Hvis man som pårørende eller i ens omgangskreds ser, at der er nogen, der har haft et stort vægttab, så vil jeg nok altid være opmærksom.

Hurtigt vægttab. Et vægttab behøver ikke være til lavvægt, det kan også være et meget markant vægttab fra overvægt mod normal vægt. Her ser vi desværre, at nogle ikke kan stoppe igen, og det ender som en spiseforstyrrelse.

Ofte på kur. Det er meget almindeligt at være på kur. Men vær opmærksom på, om personen ikke længere er i stand til at afvige fra kuren og fx undgår sociale arrangementer af samme grund.

Spiser ikke sammen med andre. Og så vil jeg også være opmærksom på, hvis der er nogen, der slet ikke spiser i sociale sammenhænge, og altid på en eller anden måde kommer med en undskyldning for ikke at spise. Det kan for nogle blive skamfuldt, at andre mennesker ser dem spise.

Rigide regler om motion og mad. Man skal være opmærksom, hvis nogen i ens omgangskreds har tvangsprægede regler om motion og mad, som de ikke er i stand til at fravige.

Social isolation og nedtrykthed. Hvis man oplever, at ens pårørende trækker sig socialt, eller at man oplever en ændring i personens måde at være på. Det kan fx være, at de ændrer sindsstemning og er mere nedtrykte.

Toiletbesøg efter måltid. Nogle vil vælge at gå på toilettet for at kaste op efter måltider. Det kan man også som pårørende være opmærksom på.

Der er flere ting, du kan gøre som pårørende. Det kan du læse om herunder.

Spørg ind, hvis du har mistanke

Har du mistanke om, at en person er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at spørge ind til, hvordan personen har det, og om hvilken situation, de står i lige nu.

Du kan f.eks. spørge om:

• Vedkommende mistrives.
• Der er noget, der føles særligt svært i øjeblikket.

Det kan også være relevant at tale højt om dine bekymringer og overvejelser i forhold til personens forhold til mad, vægt eller figur. Hvis du er i tvivl, kan du f.eks. kontakte egen læge eller en professionel telefonrådgivning.

Det er vigtigt, at du som pårørende får så megen viden som muligt om spiseforstyrrelser. Det kan ruste dig til at forholde dig til de mange og belastende udfordringer i sygdomsforløbet. Samtidig er det også vigtigt, at du tilgodeser dine egne behov. Ellers bliver det svært at bevare ressourcer til at klare de forskellige belastninger.

Sørg for faste rammer

Personen med spiseforstyrrelse kan blive voldsomt påvirket af angst og usikkerhed, hvis der ikke er faste rammer omkring spisetider, mængden af mad, omfang af motion og lignende.

Hvis der ikke er klare rammer, vil personen ofte spise for lidt eller have svært ved at turde spise efter kostplanen. De fleste, der er kommet i behandling for spiseforstyrrelse, ønsker, at nære pårørende tydeligt siger til og fra med hensyn til kost, motion og lignende.

Det kan du bl.a. gøre ved at:

• Deltage aktivt i behandlingsforløbet.
• Fastholde de aftaler, der kan støtte den syge i at blive rask. Det kan f.eks. være aftaler om, at:
  • I spiser måltider sammen.
  • Måltider skal spises på bestemte tidspunkter.
  • Måltidet skal tilpasses kostplanen.
  • Et måltid må kun vare 30 minutter.
• Planlægge en aktivitet efter måltidet for at:
  • Undgå tvangsmotionering.
  • Undgå opkastninger.
  • Aflede de mange tanker om mad, vægt og figur, som ofte opstår efter måltidet.

Personen med spiseforstyrrelse kan reagere voldsomt mod dine krav. Men det er vigtigt, at du står fast og er konsekvent. Denne støtte er helt central for at blive rask og genetablere et normalt forhold til mad, vægt og figur.

Vis dine følelser og bekymringer

• Vær ikke bange for at vise din bekymring.
• Tal med den syge om symptomer, følelser, tanker og om livet med og uden spiseforstyrrelse.
• Anerkend, hvor svært det er at lide af en spiseforstyrrelse.

Dine opgaver som pårørende

Der er særlige opgaver, som du må påtage dig i en periode, da personen med spiseforstyrrelse uden støtte vil have meget svært ved at klare selv at blive rask.

Disse opgaver kan f.eks. handle om at støtte den syge i at:

• Følge kostvejledning, typisk i form af en kostplan.
• Spise regelmæssigt.
• Undgå overspisninger.
• Undgå kompenserende adfærd, som f.eks. tvangsmotion, opkastninger og misbrug af afføringsmidler.

Det er af stor værdi for personen med en spiseforstyrrelse, at du støtter op om behandlingen samt tør sætte rammer og være konsekvent.

Foreningen spiseforstyrrelser og selskade (www.spiseforstyrrelse.dk) har tilbud og rådgivning til personer, der er berørt af en spiseforstyrrelse. 

På foreningens hjemmeside kan du finde:

• Muligheder for rådgivning (telefon, chat, video m.m.)
• Tilbud og behandling
• Gode råd 

Foreninger for pårørende

Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende. De tilbyder både telefonisk og online rådgivning.

Landsforeningen SIND

SIND er en landsforening for psykisk sygdom. Foreningen står blandt andet for undervisning til pårørende og rådgivning. Du kan læse mere om deres tilbud til pårørende her.

Psykiatrifonden

Psykiatrifonden tilbyder kurser og rådgivning - både til brugere af psykiatrien og deres pårørende.

Så tag et kig på vores side om at være barn i en familie med psykisk sygdom. Her er vigtig viden og gode råd til dig, der har en forælder med en psykisk sygdom.

Tekst på denne side er opdateret juni 2024.

Senest revideret af: Louise Reinert, Ledende Specialpsykolog, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst og Mette Serup, oversygeplejerske, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst.  

Direkte link til denne side: pa.spisv.ps.rm.dk