ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det, at man har problemer med at koncentrere sig og er ekstremt aktiv. 

Har du ADD har du også problemer med at koncentrere dig. Men du er ikke ekstremt aktiv. 

Uanset hvilke symptomer, der præger barnet/den unge, er de primære vanskeligheder de samme. I princippet er behandlingen derfor ens.

Det er meget forskelligt, hvordan ADHD kommer til udtryk. Nogle er mest generet af deres rastløshed. Andre har mest problemer med opmærksomheden. Nye undersøgelser viser dog, at symptomerne kan ændre sig over tid hos den samme person.

Selvom en person fx primært har problemer med hyperaktivitet og impulsivitet som barn, kan problemer med opmærksomheden sagtens være det tydeligste symptom i voksenlivet.

Der er flere årsager til, at man udvikler ADHD.  Især arv spiller en stor rolle. Det vil sige, at du har en større risiko for at udvikle ADHD, hvis der er andre i din familie, som også har det.

Miljø kan også medføre ADHD. Det vil sige, at omgivelserne påvirker dig. Fx kan det øge risikoen for, at et barn udvikler ADHD, hvis moren ryger under graviditeten.

Hos personer med ADHD taler man om tre “kernesymptomer”:

• Opmærksomhedsforstyrrelser 
  Man har svært ved at koncentrere sig og bliver let afledt
• Hyperaktivitet
  Man har svært ved at sidde stille og er måske omkringfarende
• Impulsivitet
  Man har tendens til at tale og handle, før man får tænkt sig om

De tre områder udgør tilsammen kernesymptomerne for ADHD. Personer med ADD har især problemer med opmærksomheden.

Symptomerne på ADHD/ADD kan variere meget fra person til person. De kan også ændre sig over tid. På samme måde har omgivelserne betydning for symptomerne. Symptomerne ses ofte tydeligst, når der ikke er faste rammer, eller situationen er ukendt. De ses mindre i små, velkendte, strukturerede sammenhænge.

Vores evne til at koncentrere os samt styre vores impulser bliver bedre med alderen. Et lille barn kan koncentrere sig i kortere tid. Det er ofte også mere impulsivt end større børn. Har et barn svært ved at koncentrere sig, må man derfor vurdere, om der er tale om symptomer på ADHD eller om barnets evner svarer til dets alder.

For at man kan tale om ADHD kræver det, at symptomerne har været til stede i længere tid. Symptomerne skal desuden have været til stede før 7-års alderen – både hjemme og i skolen. Samtidig skal symptomerne påvirke barnets dagligdag. Måske har det svært ved at koncentrere sig i skolen eller holde fast i venskaber.

Vores opmærksomhed spiller en vigtig rolle i vores dagligdag. En god opmærksomhed gør det muligt at forholde sig til det, man oplever gennem dagen.

Opmærksomhed kræver energi. I løbet af en dag svinger vores energiniveau. De fleste føler sig mest friske tidligt på dagen og trætte om aftenen. Krævende opgaver (som at lave lektier, læse en bog eller rydde op) er noget, de fleste børn og unge bedst kan klare, når de er udhvilede. Har man ADHD eller ADD bliver man hurtigere mentalt udtrættet og mister hurtigere opmærksomheden end andre. Man kan derfor have brug for pauser eller støtte til at holde fokus.

Symptomerne påvirker dagligdagen

Når man har ADHD eller ADD bliver man let afledt og forstyrret af uro, synsindtryk og egne tanker. Det gør det svært at holde fokus. Man kommer til at gøre noget andet end planlagt – fx at se ud af vinduet i stedet for at læse.

Man har ofte brug for at kunne fokusere på flere ting samtidig. Det kan fx være at være opmærksom på det man selv gør, samtidig med man er opmærksom på andres reaktioner. Det er vigtigt for at kunne fungere socialt. Det er ligeledes vigtigt at kunne:

• komme i gang med opgaver
• kunne fastholde fokus over tid
• få fuldført sine opgaver.

Disse dele af opmærksomheden har man svært ved, når man har ADHD eller ADD.

Desuden har hjernen svært ved at regulere energiniveauet, når man har ADHD eller ADD. Derfor kan man nogle gange være meget urolig. Andre gange kan man være meget sløv. Man kan virke doven, distræt, sjusket og glemsom. I virkeligheden er man mentalt på overarbejde for at holde opmærksomheden i sin hverdag.

Er man hyperaktiv, har man svært ved at holde sig i ro. Skal man sidde stille i længere tid, kan nogle få det ubehageligt i kroppen. For andre begynder det at ”krible”, så de bliver nødt til at rejse sig. Andre har en mere diskret uro. Den er mindre synlig udadtil. De vipper måske med fødderne eller piller ved deres tøj.

Hos børn og unge ser man ofte, at hyperaktiviteten kommer til udtryk ved, at de hele tiden er i bevægelse. Det kan dog også komme til udtryk, ved at man er meget snakkende eller laver lyde. Hyperaktiviteten kan blive mindre synlig med alderen. Så opleves den i stedet i form af indre uro og rastløshed. Men for nogle varer den ved hele livet.

Både børn, unge og voksne med ADHD eller ADD kan have svært ved at dæmpe impulser. Det er fordi de mangler noget af den stopklods, der almindeligvis udvikles i takt med, at man vokser op. Det kan resultere i, at man kommer til at handle, inden man får tænkt sig om. Derfor kan man komme til at sige eller gøre noget uovervejet, som man bagefter fortryder.

Impulsivitet kan være årsag til mange konflikter og anger. Det kan også medføre farlige situationer. Det kan fx være, hvis et barn impulsivt løber over vejen eller en ung impulsivt lader sig friste i nattelivet til at handle risikofyldt.

Andre tegn på impulsivitet i hverdagen er, at man:

• Kommer til at afbryde andres tale
• Har svært ved at vente på sin tur eller at stå i kø
• I skolen ivrigt svarer, inden spørgsmålet er stillet færdigt.

ADHD/ADD giver en nedsat stresstærskel. Alt afhængig af, hvilke ressourcer og støtte man ellers har, udvikler de fleste belastningssymptomer, når kravene bliver for store. Det kan fx vise sig i form af stress eller pirreligt humør.

Nogle børn med ADHD/ADD har allerede svært ved at følge med i de små klasser. De kan også have problemer med at omgås andre børn. Andre børn kan måske, med ekstra anstrengelse og hjælp, følge med i den tidlige skoletid. Først i de ældre klasser oplever de problemer, fordi kravene til selvkontrol, opmærksomhed og overblik stiger.

Det er grunden til, at ældre børn og unge ofte bliver henvist med andre symptomer end ADHD/ADD. De kan fx opleve tristhed, angst eller være særligt irritable. Andre unge får adfærdsvanskeligheder. De kan være mere frustrerede og måske ligefrem være voldelige. Fælles for mange af disse unge er, at de alle kan beskrive symptomer på ADHD gennem hele deres liv.

Ud over de tre kernesymptomer oplever mange med ADHD eller ADD ofte, at deres følelser svinger meget. Derfor kan de have svært ved at styre deres temperament. De kan hurtigt blive vrede eller meget kede af det, uden de selv eller omgivelserne helt forstår hvorfor. De mange følelser kan være forvirrende og belastende både for personen selv og omgivelserne.

Overbliksvanskeligheder

Mange med ADHD/ADD har svært ved at planlægge og overskue opgaver. Eksempelvis kan almindelige morgenritualer være svære at overskue, hvis man har ADHD. Det kan eksempelvis være svært at vurdere hvor lang tid, man skal bruge på at få tøj på, børstet tænder, spist morgenmad og pakket taske.

Korttidshukommelsen

Mange med ADHD/ADD har ofte problemer med korttidshukommelsen. Den bruger vi i hverdagen, når vi skal huske praktiske ting. Fx hue og vanter eller togtider.

Søvnproblemer

Mange med ADHD/ADD har fra de er helt små problemer med at sove. Søvnen kan blive bedre, hvis de får hjælp med deres ADHD. Men ofte er det også nødvendigt med særskilt pædagogisk eller medicinsk behandling af søvnen. Dårlig søvn kan i sig selv give symptomer, som ligner ADHD. Derfor er en god nats søvn meget vigtig.

Vanskeligheder i det sociale

Mange med ADHD/ADD kan have det svært socialt. Det viser sig blandt andet ved, at man kan have svært ved at følge med i samtaler. Man kan også have svært ved at være opmærksom på andres reaktioner. Det kan resultere i, at venner bliver trætte af ham/hende med ADHD, fordi man snakker for meget eller siger noget udenfor sammenhængen.

Belastningssymptomer

Mange med ADHD/ADD kan opleve lavt selvværd, tristhed eller irritabilitet og voldsom adfærd. Ofte skyldes det, at man er presset af sin ADHD. Det kan bedres, hvis man møder forståelse og får hjælp med sine vanskeligheder.