Om ADHD hos voksne

Har du ADHD er dit liv præget af en række psykiske symptomer. De kan give dig problemer med at fungere i dagligdagen.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Oversat til dansk betyder det, at man har problemer med at holde opmærksomheden og er hyperaktiv. Nogle specialister beskriver ADHD som en reguleringsforstyrrelse. Det vil sige, at man har svært ved at regulere tanker, følelser, handlinger og døgnrytme.

ADHD opstår i barndommen. Der er tre kernesymptomer:

• Forstyrrelser i opmærksomheden
  Betyder, at man har svært ved at planlægge og arbejde struktureret og vedholdende. Man har også let ved at blive distraheret af udefra- og indefrakommende stimuli. Det kan fx være tanker eller lyde. Man har også en tendens til at glemme aftaler og forlægge sine ting.
• Hyperaktivitet
  Viser sig ved en nærmest konstant ydre og indre uro. Man kan fx have svært ved at sidde stille selvom situationen kræver det. Eksempelvis til et møde.
• Impulsivitet
  Kan vise sig ved uhensigtsmæssige, impulsive handlinger og ytringer. De kan have negative konsekvenser.

Der er flere sandsynlige årsager til, at man udvikler ADHD.  Især arvelige forhold spiller en stor rolle. Miljømæssige faktorer kan også medføre ADHD.

Arv

Tvillingestudier har vist, at ca. 80% af årsagerne til, at man udvikler ADHD har forbindelse til arv. Risikoen for at du udvikler ADHD er altså større, hvis du har forældre eller søskende med ADHD.

Miljø

Hvis moderen ryger eller drikker alkohol under sin graviditet, er der større risiko for, at det ufødte barn senere vil udvikle ADHD. På samme måde ser det ud til, at lav fødselsvægt også øger risikoen.

Iltmangel under fødslen og hjerneinfektioner i de første leveår kan sandsynligvis også være medvirkende årsager til ADHD. Belastninger som dødsfald, overgreb og mobning kan forværre symptomerne. Men de er formentlig ikke i sig selv årsag til symptomerne.

Skanninger har vist, at mennesker med ADHD har forandringer flere steder i hjernen. Ændringerne ses blandt andet i det område, der er ansvarligt for planlægning, impulskontrol og opmærksomhed.

Hjernens celler bruger forskellige signalstoffer til at kommunikere med hinanden. Har man ADHD ses forstyrrelser i disse stoffer. Særligt niveauet af signalstofferne dopamin og noradrenalin er lavt. Medicinsk behandling af ADHD øger mængden af de to signalstoffer i hjernen. Det forbedrer hjernens funktion.

Symptomerne på ADHD ses også hos personer, som normalt ikke lever op til kriterierne for ADHD. Flere får fx symptomer i forbindelse med stress eller depression. Det er altså normalt, at ens opmærksomhed er svækket af andre grunde end ADHD.

På samme måde kan ADHD tage sig meget forskelligt ud. Det afhænger bl.a. af personlighed og omstændigheder i livet - fx om man har en støttende familie. 

Nogle voksne med ADHD er gode til at mestre deres symptomer, så de tilsyneladende ikke bliver så hårdt ramt. Andre rammes hårdere, både symptom- og funktionsmæssigt.

Det er vigtigt at huske, at man ikke er sin diagnose. Man er en person med en diagnose.

Stort set alle voksne med ADHD beskriver, at de altid har haft problemer med at koncentrere sig. Man har ofte svært ved at læse og udføre andre opgaver, der kræver koncentration. Det har man, fordi man bliver forstyrret af, alt det der foregår omkring en eller af egne tanker. Mange har derfor aldrig læst bøger.

Man kan også have svært ved at høre efter i samtaler, medmindre man synes indholdet er meget interessant. Man undgår ofte aktiviteter, der kræver meget koncentration, såsom foredrag og møder. Deltager man alligevel, får man ofte ikke meget ud af dem.

Man kan dog også opleve at være enormt fokuseret. Det bliver man oftest, når man synes noget er meget spændende og interessant. Det kan være aktiviteter, hvor der er en form for umiddelbar ”belønning”, fx computerspil. Her kan man opleve, at hele omverdenen lukkes ude.

Man kan også blive motiveret, hvis der er alvorlige negative konsekvenser ved ikke at udføre en opgave. Det kan fx være en kedelig men vigtig opgave på arbejdet, som man ved, at man er nødt til at ordne.

For at stille diagnosen ADHD skal visse symptomer på hyperaktivitet være til stede. Hyperaktivitet aftager ofte med alderen. Det kan fx være, at det ændrer sig fra at være omkringfarende til at være rastløs.

Man sidder måske uroligt og flytter meget på sig under måltider, eller når man ser tv.

Mange piller ofte ved ting og har gang i flere aktiviteter samtidig. Det kan fx være TV, SMS og computer.

Voksne med ADHD lever ofte efter et her-og-nu princip. De kan have være svært ved at gøre brug af deres erfaringer og forudse, hvad handlinger kan medføre i fremtiden.

Mange har derfor svært ved at styre deres økonomi. Nogle står derfor opført i registre for dårlige betalere. Impulsiviteten aftager tit med alderen. Men den kan komme til udtryk i samtaler i form af verbal impulsivitet.

Udover kernesymptomerne viser ADHD sig også ofte som vanskeligheder med:

• Korttidshukommelse
• Tidsfornemmelse
• Regulering af følelser.

ADHD giver også problemer med tankeuro og søvnforstyrrelser. Disse vanskeligheder er næsten altid til stede hele livet.

Man kan komme til at gentage sig selv, da man tit glemmer, hvad man lige har sagt. Man glemmer fx, hvad man var i gang med, hvis telefonen ringer. Man går fra den ene aktivitet til den anden og glemmer ofte, hvad man går efter. Desuden glemmer man ofte, hvor man har lagt sine ting. Man må bruge tid på at lede efter fx nøgler eller mobiltelefon.

Mange oplever at have en dårlig tidsfornemmelse. Man glemmer måske aftaler, kommer for sent til bussen og vender rundt på nat og dag.

Næsten alle, der har ADHD, har svært ved at regulere deres følelser. Det problem er oftest livslangt. Man kan have et stort temperament som barn. I voksenalderen kan der være store svingninger i følelserne fra stor glæde til følelse af håbløshed.

Skiftene kan ske fra det ene øjeblik til det andet og uden hverken ydre eller indre årsag. Svingningerne er til stede flere gange i løbet af samme dag. Ofte bliver man også let irriteret. Det kan føre til konflikter i familien.

Mange voksne patienter med ADHD beskriver et fænomen, man kan kalde popcorn-tanker. Alle mulige tanker popper ofte op i hovedet. Tankerne er uden sammenhæng med det, man taler om eller den aktivitet, man er i gang med. Det kan virke forstyrrende på de aktiviteter, man ellers var i gang med. 

85% af voksne med ADHD har søvnforstyrrelser af forskellig art. Man har ofte vanskeligt ved at falde i søvn og vanskeligt ved at sove hele natten. Det kan også være svært at vågne om morgenen. Ofte er man ikke udhvilet, og det præger dagligdagen.

Symptomerne kan give mange udfordringer i dagligdagen, fordi voksenlivet stiller mange krav. Man skal gerne indfri sine forpligtelser og:

• Overholde aftaler, hvilket kræver tidsfornemmelse
• Kunne vurdere og løse opgaver på uddannelse og arbejde
• Kunne regulere sine følelser, så man kan omgås andre på en ordentlig måde
• Være vedholdende, når ting er kedelige, så man kan gennemføre uddannelse og holde fast i et arbejde
• Undgå impulsive handlinger, så man ikke gør noget uovervejet
• Betale sine regninger til tiden og holde et budget.

På grund af indre og ydre uro ender nogen desuden i et misbrug af stoffer eller alkohol.

Symptomerne på ADHD kan variere i sværhedsgrad. Desuden er ikke alle symptomer nødvendigvis til stede altid. Stress og belastningstilstande som fx skilsmisse, arbejdsløshed og misbrug forværrer ofte symptomerne. Støttende relationer i familie, uddannelse og arbejde medfører en dæmpning af symptomerne.