Undersøgelse for angst hos voksne

Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx misbrugsrådgivere) kan også henvise til behandling i psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Når vi modtager din henvisning, vil vi vurdere, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post.

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Symptomer på angst kan minde om symptomer på fysiske sygdomme. Man kan også have både en angstlidelse og en fysisk sygdom på samme tid.

Din læge vil derfor starte med at udelukke, at dine symptomer kan skyldes andre ting. Det vil ske gennem samtale, fysiske undersøgelser og blodprøver. 

Symptomer på angst kan minde om:

• nogle fysiske sygdomme. Fx forhøjet stofskifte eller hjertekarsygdom.
• andre psykiske sygdomme. Særligt depression, men også psykotiske lidelser og demens
• reaktioner på et forbrug af alkohol eller rusmidler. 

Når det er blevet fastslået, at dine symptomer ikke skyldes fysisk sygdom, vil du blive undersøgt nærmere af en læge eller en psykolog. Behandleren vil spørge ind til din baggrund og din aktuelle tilstand:

• Hvad vækker din angst?
• Hvilke angstsymptomer har du?
• Hvilke handlinger giver dig angst?
• Hvordan har angsten udviklet sig?
• Er der særlige stressfaktorer i din dagligdag?
• Har du nogle særlige personlighedstræk?
• Er der andre i din familie, der har angst eller andre psykiske sygdomme?

På baggrund af dette vil behandleren stille din diagnose. 

Tegn på generaliseret angst:

• Man bekymrer sig i overdreven grad om både store og små ting. Fx sit eget helbred, daglige gøremål og familiemedlemmers ve og vel.
• Man har svært ved at kontrollere sine bekymringer og handler ofte på baggrund af dem. Det kan fx være ved at ringe op, for at sikre sig at der ikke er noget galt, eller ved at få foretaget helbredsundersøgelser.
• Man har ofte eller hele tiden kropslige symptomer som indre uro, anspændthed, hjertebanken, svedudbrud og mundtørhed.

For at få diagnosen skal man have haft disse symptomer i mindst et halvt år.

Tegn på panikangst:

• Man har pludselige og tilbagevendende anfald af angst. Anfaldene kommer ikke i specifikke situationer.
• Under et panikanfald oplever man fx hjertebanken, sveden og/eller rysten, har mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, trykken i brystet, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse.
• På grund af de voldsomme fysiske symptomer vil man typisk begynde at frygte, at man lider af en alvorlig fysisk sygdom eller at man pludselig vil falde død om. Man kan også frygte at miste kontrollen, eller at man er ved at blive sindssyg.

For at få diagnosen skal panikanfald optræde mindst 4 gange inden for en måned.

Hvis panikanfaldene særligt kommer i bestemte situationer, fx i en bus eller på steder hvor der er mange mennesker samlet, vil man ofte prøve på at undgå disse situationer.

Tegn på agorafobi:

• Agorafobi opstår hyppigt i forbindelse med panikangst.
• Man er angst for at være i specifikke situationer. Typisk fordi man er angst for at få panikanfald i netop disse situationer.
• Man kan fx være angst for at forlade hjemmet alene, for at tage med bus eller tog eller for at køre bil. Man kan også være angst for at være blandt mange mennesker, for at gå i forretninger eller for at være alene hjemme.
• For at undgå angsten, vil man forsøge at undgå disse situationer.

Tegn på socialfobi:

• Man frygter én eller flere former for samvær med andre mennesker. Typisk vil man derfor forsøge at undgå samværet.
• Man frygter at blive kritisk vurderet af andre mennesker eller at komme til at gøre noget pinligt eller forkert.

Man er også angst for at få synlige tegn på angst. Fx rødme, svede, ryste på hænderne eller for pludselig at skulle kaste op eller på toilettet. 

Alle angstlidelser findes i forskellige sværhedsgrader.

Angst i lettere grad:

Her er man i stand til at føre en normal tilværelse, stifte familie, have venner, tage en uddannelse og passe et arbejde. Angsten kommer kun i nogle situationer, hvor den dog kan være meget generende. Fx voldsom angst forud for en eksamen.

Angst i sværere grad:

Her fylder angsten så meget, at den påvirker én i alt hvad man gør. Svær angst forhindrer én i at leve en normal tilværelse.

Det kan fx være, at man har så svært ved at være sammen med andre, at man helt undgår socialt samvær. Man kan blive isoleret og ensom.

Det kan også være, at man oplever så voldsomme angstanfald, at man konstant er bange for at få et nyt anfald. Derfor tør man måske ikke være alene.

I svære angsttilfælde kan det være nødvendigt med sociale foranstaltninger og hjælp fra kommunen. Det kan være at man i en periode har brug for bostøtte eller en mentor. Det kan også være, man har gavn af at være sygemeldt i en periode, komme på væresteder eller have et fleksjob. 

Man kan ofte have flere former for angst på samme tid. Angst ses også ofte sammen med andre psykiske sygdomme - især depression.