Om bipolar lidelse hos voksne

Bipolar lidelse er kendetegnet ved, at man oplever afgrænsede perioder med:

• Mani
• Hypomani (let form for mani)
• Depression
• eller blandingstilstand (en tilstand, hvor symptomer på mani eller depression optræder på samme tid eller hurtigt lige efter hinanden).

I mellem sygdomsperioderne vil man typisk have stabile perioder, hvor man mærker ingen eller kun lette tegn på sygdom.

• Sygdommen rammer ca. 1-2 % af Danmarks befolkning.
• Bipolar lidelse ses lige hyppigt hos kvinder og mænd.
• Sygdommen begynder som regel i ungdomsårene eller i den tidlige voksenalder.
• Der går i gennemsnit 8-9 år fra man får de første symptomer, til man får stillet diagnosen. Det kan skyldes, at lægen ikke ser ens depression som en del af en bipolar lidelse. Eller måske overses tegn på hypomani eller blandingstilstand.
• Der er høj risiko for tilbagefald. Men behandling og forebyggelse kan i høj grad være med til at mildne ens sygdomsforløb. Herved mindskes også de psykologiske og sociale omkostninger, som bipolar lidelse kan have - både for den enkelte og for familien.

Arv har stor betydning ved bipolar lidelse. Man kan ikke arve selve sygdommen, men en sårbarhed, der gør at man måske på et tidspunkt kan udvikle sygdommen.

Andre forhold, som fx forskellige former for belastning og/eller stress, har også betydning for, om man udvikler sygdommen.

Jo højere grad af sårbarhed man har arvet, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode.

• Risikoen for at udvikle bipolar lidelse stiger med 10 %, hvis ens forældre eller søskende har sygdommen.
• Risikoen for at udvikle bipolar lidelse stiger med 70-80 %, hvis ens enæggede tvilling har sygdommen.

Det er som regel ikke muligt at udpege én særlig årsag til, at man får en sygdomsepisode. I nogle tilfælde kan man dog fastslå en eller flere faktorer, som har været med til at udløse episoden.

Følgende faktorer kan have betydning for, om man udvikler symptomer på mani eller depression:

• Lys: Lyspåvirkning har i nogle tilfælde indflydelse på sygdommens forløb. Der er flest maniske episoder i forårs- og sommermånederne, mens nogle former for depression især ses i de mørke vintermåneder.
• Hormoner: Hos kvinder kan hormonelle forandringer være med til at fremprovokere en mani, depression eller blandingstilstand. Fx i forbindelse med graviditet og fødsel.
• Døgnrytme: Forstyrrelser af døgnrytmen spiller en stor rolle for udviklingen af en sygdomsepisode. En mani kan fx opstå, hvis man lader være med at sove eller i forbindelse med jetlag ved rejser gennem tidszoner.
• Stoffer: Hash, alkohol, speed og kokain kan være med til at udløse både mani, blandingstilstand og depression. Mange mennesker føler, at fx hash har en umiddelbar beroligende effekt, men reelt øger det risikoen for episoder. Det er derfor meget vigtigt, at man ikke bruger hash eller andre stoffer.
• Medicin: Antidepressiv medicin samt nogle andre former for medicin kan af og til fremprovokere en sygdomsepisode hos personer med grundliggende bipolar lidelse.
• Begivenheder: Både positive og negative begivenheder eller forandringer i livet kan føre til psykisk stress og være med til at aktivere maniske eller depressive symptomer. Ens sårbarhed over for stress øges med antallet af sygdomsepisoder.
• Sociale forhold: Tab, krænkelser, mangel på støtte og familiemæssige konflikter er noget af det, der typisk kan være med til at udløse en sygdomsepisode.
• Øget engagement: Målrettet adfærd og øget engagement, fx i forbindelse med eksamen, overarbejde eller forelskelse, kan være med til at udvikle sygdomsepisode.

Hvis du har en bipolar lidelse, vil du opleve unaturligt store udsving i energi og humør. Du vil have gentagne sygdomsperioder med mani, hypomani, depression eller blandingstilstand. En sygdomsperiode kan vare fra få uger op til flere måneder.

Imellem sygdomsperioderne vil du typisk have stabile perioder, hvor du mærker ingen – eller kun meget lette – tegn på sygdom.

• I perioder med mani kan du føle dig i ekstremt godt humør eller ligefrem euforisk, optimistisk, udadvendt, iderig og usædvanligt hurtigtænkende.
• Samtidig kan du føle, at du har meget mere energi og mindre behov for søvn. Det kan også være, at du har en ubehagelig rastløshed i kroppen.
• Du kan have mange planer og ideer. Du taler meget og skifter ofte emne.
• Du kan også være mere irritabel og måske virke vred eller aggressiv.
• Generelt kan man i en mani have tendens til at overvurdere sig selv. Ens dømmekraft kan være forringet, og man kan miste sin selvkontrol. Det kan resultere i en hasarderet og hæmningsløs adfærd. Fx et urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel lyst og aktivitet.
• I svære tilfælde af mani kan man opleve psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger eller hallucinationer. 

I en manisk periode vil du ofte have brug for indlæggelse.

Hypomani er en let form for mani.

• Du kan føle dig lettere opstemt eller mere irritabel.
• Du kan have øget energi, mere selvtillid og føle dig bedre tilpas.
• Du er typisk mere produktiv end normalt.
• Dit søvnbehov kan være nedsat med to til tre timer.

Der kan være tale om hypomani, hvis symptomerne har varet i mindst fire døgn.

Det er ikke altid, at en hypomani vil påvirke din evne til at fungere i dagligdagen, men dine nærmeste vil som regel lægge mærke til, at din sindstilstand er forandret.

Hos nogle kan en hypomani være forstadie til mani, hos andre kan en hypomani pludselig slå over i en depression.

• I perioder med depression kan du mangle energi og lyst, være nedtrykt, have dårlig selvtillid og hukommelsesproblemer.
• Du kan have svært ved at overskue dine daglige gøremål, føle håbløshed og måske få selvmordstanker.
• Nogle mennesker med depression sover mere end normalt, mens andre har sværere ved at sove.

For at man kan stille diagnosen depression, skal symptomerne have varet mindst 14 dage.

Sværhedsgrad:

Man inddeler depressioner efter sværhedsgrad:

• Lettere depression
• Moderat depression
• Svær depression
• Svær depression med psykotiske symptomer (Du kan læse mere på siden om depression hos voksne)

Ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord.

Ved svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. Man kan fx høre stemmer, der opfordrer én til selvmord.

Når du har en blandingstilstand, kan du opleve at få maniske og depressive symptomer på én gang, eller du kan svinge hurtigt mellem manisk og depressiv tilstand (fra time til time eller dag til dag).

En blandingstilstand kan være en selvstændig sygdomsepisode, eller den kan opstå i forbindelse med overgang fra mani til depression eller fra depression til mani.

I nogle tilfælde fylder symptomer på mani og depression lige meget. I andre tilfælde er der tale om en overvejende manisk blandingstilstand eller en overvejende depressiv blandingstilstand.

Risikoen for selvmord er forhøjet i en blandingstilstand, fordi man samtidig med at være deprimeret, også har en voldsom destruktiv energi i sig. Man kan på samme tid have selvmordstanker og øget energi og handlekraft.

En blandingstilstand er noget af det mest ubehagelige, man kan opleve - specielt hvis man har symptomer på mani og symptomer på depression på samme tid.

For at man kan stille diagnosen blandingstilstand, skal symptomerne have varet mindst 14 dage.