Om depression hos børn og unge

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling står for behandlingen af depression hos børn og unge i Region Midtjylland.

Depression er en sygdom, der kan ramme alle – både voksne, børn og unge. Når man har en depression, har man i længere tid følt sig ked af det eller bare ikke rigtig glad. Man bliver nemmere træt og orker ikke det samme, som man plejer. Ofte har man også tanker om, at man ikke duer til noget, og at ingenting er sjovt længere. Måske har man også tanker om, at livet ikke længere er værd at leve.

Alle har dage, hvor man er ked af det og synes, alt er kedeligt. Man kan også have dage, hvor man ikke synes, at man særligt god til noget. Men hvis de triste tanker og følelser varer ved i længere tid, har du måske fået sygdommen depression. Og så har du brug for hjælp.

Ja! Det er dog meget forskelligt, hvor længe en depression varer hos børn og unge. Nogle gange går depressionen over i løbet af måneder. Ofte varer en depression 9-12 måneder. I sjældne tilfælde kan en ubehandlet depression vare i flere år. Når depression behandles, går den hurtigere over.

Man ved ikke præcist, hvorfor nogle unge får en depression, og andre ikke gør. Forskning har vist, at børn og unge er i større risiko for at få en depression, hvis man:

• Er i familie med en, der har eller har haft en depression
• Har oplevet andre problemer i sit liv. Det kan være alvorlig sygdom eller dødsfald
• Har andre vanskeligheder, som fx angst eller koncentrationsbesvær 
• Har tendens til at have negative forventninger og altid tænker det værste
• Er stresset i længere tid og bliver udsat for mere, end man kan klare. 

Som regel er der flere forskellige årsager til, at man får en depression. Andre gange er det svært overhovedet at finde en grund.

Der findes forskellige tegn på, at man har en depression. Det er forskelligt fra person til person, hvilke og hvor mange symptomer, man oplever. Her kan du læse om de forskellige symptomer.

Dit humør er ikke, som det plejer. Du føler dig trist og i dårligt humør. Måske græder du mere, end du er vant til. Det kan også være, at du har svært ved at føle noget som helst – eller føler dig tom indeni. Du kommer måske også mere op at skændes med dine forældre eller kammerater.

Du kan miste lysten til at lave det, du ellers kan lide. Fritidsinteresser eller samvær med kammerater er ikke så sjovt eller hyggeligt, som det plejer. Du kan måske også blive hurtigt ked af det, efter du har haft en god oplevelse.

Du kan føle dig mere træt og mangle energi til de ting, du ellers plejer at lave. Måske bliver du mere derhjemme og gider ikke rigtigt lave noget.

Måske synes du ikke, at du klarer noget godt. Det kan være, du ikke føler, at du duer til noget, i fx skolen sammenlignet med dine kammerater. Du tænker måske, at du ikke har betydning for nogen, og at du ikke er værd at elske.

Du kan have mange tanker om, at du er skyld i ting, der går galt. Tankerne er svære at slippe, selvom andre forsikrer dig om, at det ikke er din skyld.

Det kan være svært at falde i søvn om aftenen og svært at komme op og i gang om morgenen. Du føler dig mere træt igennem hele dagen. Måske får du byttet rundt på nat og dag, så du er vågen sent om natten og sover om dagen.

Du kan miste appetitten og lysten til mad, så du måske spiser mindre og taber dig. Du kan også have det stik modsat, så du spiser for meget for at prøve at trøste dig selv.

Du spekulerer måske mere over døden og kan have tanker om, at det ville være bedre, hvis du ikke levede mere. Måske har du tanker om at tage dit eget liv.

Du kan have svært ved at samle tankerne og koncentrere dig, fx i skolen. Du kan også have svært ved at træffe helt almindelige valg og beslutninger.

Nogle synes, det er svært at sidde stille og være i ro. Andre oplever, at de tænker langsommere eller bevæger sig og taler langsommere.

Du får lettere hovedpine, mavepine eller andre smerter.

Du bliver lettere bekymret og kan blive bange for forskellige ting. Det kan eksempelvis være at være alene eller væk fra dine forældre.

Du bliver lettere irriteret eller vred på andre og måske også dig selv. Måske går du mere for dig selv for at undgå konflikter. Nogle unge begynder også at pjække fra skole eller stjæle.