Hvilke muligheder er der for forebyggelse?

Der er en høj risiko for, at depressioner vender tilbage senere i livet - især hvis man i forvejen har haft flere depressioner. Derfor er det vigtigt at forebygge nye depressive perioder.

Forebyggelse er en del af behandlingen, men du kan også selv gøre noget for at mindske risikoen for tilbagefald.

Nogle af de vigtigste områder i forebyggelsesarbejdet bliver beskrevet her.

Bliv klog på belastninger og tidlige tegn

Det er vigtigt at få talt depressionsforløbet godt igennem både for at få lagt det bag sig og for at lære af det. Hvis der har været belastninger, der har været med til at udløse depressionen, er der måske en mulighed for, at man fremadrettet kan forsøge at undgå at komme i lignende belastende situationer, eller man kan lære at håndtere belastninger på en ny måde.

Kan man finde frem til hvilke symptomer, der viste sig som de første tegn, vil det være lettere at søge hjælp i tide. Tidlige depressionstegn kan være, at man begynder at vågne tidligt, har mange negative tanker og har svært ved at huske. Man kan få hjælp til at kortlægge tidlige tegn, udløsende forhold samt hensigtsmæssige strategier via dialog med en læge, sygeplejerske eller psykolog.

Inddrag de pårørende

De pårørende spiller en vigtig rolle i det forebyggende arbejde. Pårørende kan deltage i samtaler, mens behandlingen står på. De kan få viden om sygdommen, forløbet og behandlingen samt vejledning om, hvordan de bedst kan forholde sig i de forskellige faser af forløbet.

De pårørende kan bidrage med vigtige informationer. De har som regel et godt kendskab til den deprimerede person. Ofte er det pårørende, der bemærker de første ændringer i adfærden i begyndelsen af en depression eller registrerer eventuelle belastende forhold.

Skulle en ny depression være under opsejling, kan de støtte den deprimerede i at reagere hensigtsmæssigt og søge professionel hjælp.

Medicin

Medicinsk behandling kan være med til at mindske risikoen for nye depressioner. Det er almindeligt at overveje at stoppe med at tage medicin, når man har fået det godt igen.

Det er dog vigtigt, at den deprimerede følger lægens anvisninger i forhold til såvel dosis som varighed af behandlingen. Hvis man har ubehagelige bivirkninger, må man søge at finde en løsning sammen med lægen.

Det anbefales generelt, at man fortsætter den medicinske behandling mindst et halvt til et helt år, efter man er kommet ud af den første depression.

Anbefalinger om behandlingens varighed afhænger bl.a. af antallet af tidligere depressioner.

Nogle har behov for behandling gennem flere år, og andre har behov for livslang behandling.

Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af depression?

• Lær din sygdom at kende. Skaf dig viden, så du bedre kan håndtere din sygdom
• Følg den medicinske behandling. Hold ikke op med medicin på egen hånd, før du har drøftet det med din læge
• Gør brug af din læge, sygeplejerske eller psykolog
• Tal med dine nærmeste om de ting, der kan være svære i forbindelse med sygdommen
• Undgå alkohol i større mængder samt sove- og angstdæmpende medicin. Det kan øge risikoen for en ny depression
• Få motion. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag
• Kræv mindre af dig selv. Du vil være mere træt, have mindre energi og overskud en tid efter en depression
• Sørg for at planlægge din dag. Brug en kalender eller et dagsskema. Husk at planlægge nærende aktiviteter
• Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt
• Sørg for at få en god søvn og sund kost
• Øv dig i at udfordre negative tanker
• Læg pauser ind i din hverdag. Hvile kan reducere stressniveauet
• Hvis du har problemer med opmærksomhed og hukommelse, bør du tage hensyn til det. Du kan f.eks. skrive ting ned og gøre andre opmærksomme på dine vanskeligheder
• Tillad dig at fejle. Alle begår fejl
• Tal med andre, der har haft en depression