Hvem kan henvise dig?

Kontakt din egen læge, hvis du har symptomer på psykisk sygdom. Din læge vil vurdere, om du skal have en henvisning til Psykiatrien i Region Midtjylland.

Lægevagten, privatpraktiserende psykiater eller fagfolk i kommunen (fx misbrugsrådgivere) kan også henvise til behandling i psykiatrien.

Hvis du bliver henvist

Når vi modtager din henvisning, vil vi vurdere, om du er i målgruppen for undersøgelse (udredning) eller behandling i Psykiatrien i Region Midtjylland. Hvis du er i målgruppen, vil du blive indkaldt til en samtale. Du får indkaldelsen med Digital Post.

Hvis du ikke er i målgruppen, får både du og den, der har henvist dig (fx egen læge), besked. Vi anbefaler, at du herefter tager kontakt til egen læge for at høre, hvilke andre tilbud og behandlingsmuligheder der kan være relevante for dig.

Diagnosen depression stilles på baggrund af grundige samtaler og særlige interviews med den person, det drejer sig om. Ved undersøgelsen lægges vægt på de enkelte symptomers tilstedeværelse, sværhedsgrad og varighed.

I vurderingen tages der hensyn til, hvad der forekommer rimeligt og passende for en given situation, ligesom der tages højde for, hvad der er den enkelte persons normale tilstand.

Det undersøges samtidig, om personen tidligere har haft episoder med depression, og om personen evt. har andre psykiske lidelser, som f.eks. angst, tvangstanker eller tvangshandlinger. Desuden spørges ind til fysiske (somatiske) lidelser og symptomer.

Pårørende eller andre tilknyttede personer kan ofte bidrage med væsentlige oplysninger i udredningen af depression.

Diagnosticeringen er vigtig med henblik på at iværksætte den rigtige behandling.

Fysiske og psykiske lidelser kan optræde sammen med depression

Mange personer med depression har også andre psykiske lidelser. Især misbrug eller angstlidelser, panikangst, agorafobi, OCD eller socialfobi, optræder hyppigt sammen med depression. Spiseforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser samt autismelidelser giver også øget risiko for depression.

Hvis man foruden depression har andre psykiske lidelser, vil det typisk påvirke forløbet af depressionen negativt. Det kan også gøre behandlingen mere kompliceret.

Mange personer med depression har samtidig livsstilssygdomme, som fx hjerte-kredsløbslidelser. Samtidig øger en række fysiske lidelser risikoen for at få en depression, især hormonsygdomme og neurologiske sygdomme.

Ofte overses depression, der er til stede sammen med fysisk sygdom. Omvendt kan fysisk sygdom, der er tilstede ved depression, også blive overset. Det har vist sig, at depression samtidig med fysisk sygdom generelt forringer prognosen for den fysiske sygdom.

Konsekvenser af depression

Følelsesmæssig sårbarhed

På det personlige plan er depression ofte forbundet med en række forbigående eller længerevarende konsekvenser, der i nogle tilfælde i sig selv kan bidrage til en øget sårbarhed overfor nye depressioner. Almindelige problemer er nedsat selvværd, nedsat livskvalitet, ensomhed og social isolation.

Nogle personer med depression har været særligt følsomme eller sårbare forud for deres første depression. Andre har tidligere oplevet sig selv som robuste, men oplever som konsekvens af langvarig depression eller gentagne depressioner en øget følelsesmæssig sårbarhed. Sårbarheden kan vise sig som en øget følelsesmæssig afhængighed af andre, en tendens til hurtigt at få aktiveret negative tankemønstre eller reagere stærkt på oplevelse af afvisning, kritik eller uoverensstemmelser.

En del personer med depression udvikler desuden meget uhensigtsmæssige tanke- og reaktionsmønstre, i form af vedvarende grublerier, bekymringer og belastende selvkritik.

Kognitive vanskeligheder

Depression er ofte forbundet med kognitive vanskeligheder. Det vil sige problemer med at holde fokus, at dele og fastholde opmærksomheden, med at huske og med at bevare overblikket.

Man kan have stort besvær med at tage beslutninger eller at planlægge, igangsætte og gennemføre aktiviteter. 

Nogle personer med depression har haft kognitive problemer, fx problemer med opmærksomhed og overblik, forud for den første depression. Det er fx tilfældet hos personer med opmærksomhedsforstyrrelse. 

Mens nogle personer primært har kognitive vanskeligheder under selve depressionen, oplever andre også en markant påvirkning af kognitive funktioner i en længere periode efter selve depressionen. Mens de fleste gradvist vender tilbage til deres normale kognitive formåen, fortsætter nogle med at have store problemer med opmærksomhed, hukommelse og overblik.

I nogle tilfælde forværres de kognitive problemer med antallet af depressioner. Vedvarende kognitive vanskeligheder er i sig selv forbundet med øget sårbarhed over for stress og belastning og udgør en væsentlig sårbarhedsfaktor i forhold til nye depressioner.

Problemer med opmærksomhed, hukommelse og overblik giver let anledning til selvbebrejdelser og skamfølelse over, at man ikke lever op til sine egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, i fritiden, på uddannelsen og på arbejdspladsen. Både en selv og omgivelserne kan fejlagtig komme til at tolke de kognitive forstyrrelser som udtryk for dumhed, dovenskab eller manglende engagement og vilje.