Bipolar sygdom er kendetegnet ved perioder med unaturlige forandringer i stemningsleje/humør, aktivitet og energiniveau.

Der skelnes mellem følgende former for sygdomsepisoder: mani, hypomani, depression eller blandingstilstand.

Sygdomsforløbet ved bipolar sygdom er meget forskelligt fra person til person med hensyn til sygdomsepisodernes art, sværhedsgrad, varighed og hyppighed. I det følgende beskrives de væsentligste symptomer.

Manien er forbundet med unaturlig opstemthed, irritabilitet/vrede, markant øget energi, selvovervurdering, hyperaktivitet, impulsiv adfærd, svækket dømmekraft, tab af selvkontrol, betydelig nedsat behov for søvn, udtalt rastløshed og kropslig uro. En manisk person taler meget hurtigere og mere end normalt, har mange urealistiske ideer og lader sig let distrahere og aflede.

I nogle tilfælde ledsages manien af paranoide forestillinger og aggressiv adfærd. Selv om tilstanden afviger meget fra personens normale tilstand, har han eller hun ofte ingen erkendelse af, at der er noget galt.

Hypomani er en let form for mani, der er kendetegnet ved lettere opstemthed eller irritabilitet, øget selvfølelse, øget energi og aktivitet, let nedsat behov for søvn samt øget tendens til at tale og være social.

En del mennesker med bipolar sygdom oplever deres hypomani som en positiv variant af deres normale tilstand.

Depression, som led i bipolar sygdom, er kendetegnet ved symptomer som nedtrykthed, overdrevet negativ tænkning, manglende energi, manglende lyst til ting, der sædvanligvis giver glæde, vanskeligheder med koncentration og overblik, søvnproblemer, ændret appetit, selvmordstanker, angst og uro.

Mens nogle har få og lettere symptomer, har andre mange og svære symptomer.

Blandingstilstande er kendetegnet ved hurtige, daglige skift mellem maniske/hypomane symptomer og depressive symptomer eller ved, at depressive og maniske/hypomane symptomer er tilstede på samme tid.

Ved bipolar sygdom ses ofte andre psykiske eller fysiske lidelser, der kan gøre det sværere at behandle sygdommen.

Det er ofte hårdt at være pårørende til et menneske med bipolar sygdom. Bekymring, uro, tristhed, sorg, usikkerhed, afmagt, frustration og irritation er normale reaktioner. Hvis din nærmeste har en depression er det svært at se på, at han eller hun er forpint, og at du ikke kan fjerne lidelsen.

Manien giver ofte anledning til betydelig frustration og rådvildhed hos omgivelserne. Det er normalt at blive bekymret og fortvivlet over den maniske persons mangel på kontrol, realitetssans og sygdomserkendelse. Mange pårørende oplever, at manien er mere ødelæggende end depressionen.

Under en blandingstilstand kan du let blive forvirret over de mange og hurtige skift i tilstanden.

Hvis sygdomsperioderne har varet længe, eller hvis der kommer en forværring, er det almindeligt at blive træt og udmattet. Du kan være overbelastet af praktiske opgaver og gøremål samtidig med, at du gerne vil støtte din nærmeste.

Som pårørende har du behov for rådgivning, vejledning samt information om bipolar sygdom, om de vigtigste symptomer og de forskellige faser i et sygdomsforløb.

Hvis din nærmeste er indforstået med det, anbefales det, at du deltager i en eller flere samtaler i Klinik for Depression. Du kan bidrage med vigtig information om din nærmestes aktuelle og tidligere psykiske tilstand og funktionsniveau.

En pårørendesamtale kan være med til at give dig en større forståelse af, hvordan bipolar sygdom viser sig hos din nærmeste, hvad behandlingen går ud på, og hvordan du bedst kan forholde dig i de forskellige faser af sygdommen.

Når et menneske med bipolar sygdom er forælder, bør der være særlig opmærksomhed på børnenes behov og reaktioner.

For børn og unge er det svært at forstå, hvad der sker, når de har en forælder eller søskende med psykisk sygdom. Det kan være vanskeligt for forældre og pårørende at fortælle/forklare om bipolar sygdom.

Derfor har vi i Klinik for Depression et særligt tilbud om familiesamtaler til patienter, der selv har børn (eller unge patienter, der har mindre søskende), hvor både børn og voksne pårørende deltager.

Det er meget forskelligt, hvad en deprimeret person har brug for og kan magte. Mens nogle gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt for eksempel ved at tale om helt andre ting eller ved, at I foretager jer noget sammen.

Måske har du mulighed for at tilbyde støtte til at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål for eksempel husarbejde, indkøb eller madlavning.

I en hypoman eller lettere manisk fase kan du prøve at støtte personen i at få sin søvn samt at begrænse aftaler og aktiviteter, der kan være med til at vedligeholde tilstanden.

I situationer, hvor din nærmeste har maniske symptomer eller er svært deprimeret med selvmordstanker, kan du hjælpe vedkommende med at få kontakt til Klinik for Depression i dagstiden.

Udenfor klinikkens åbningstid kan du/I kontakte vagtlægen med henblik på henvisning til akut vurdering i Skadestuen.

Vagtlægen kan kontaktes på tlf. 7011 3131.  

Hvis du gennem længere tid skal kunne yde støtte og hjælp, er du nødt til også at tilgodese dine egne behov.

Har du ikke kræfter eller overskud til at yde hjælp, er det vigtigt at sige fra og tage en kortere eller længere pause.

Det anbefales, at du deler ansvaret med andre pårørende, hvis det er muligt.

Har du en vedvarende oplevelse af at være overbelastet, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde er der mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud.