Information om kognitive vanskeligheder ved depression

Tænkning kaldes med en faglig betegnelse kognition. Tænkningen er bygget op af forskellige kognitive funktioner. Disse omfatter blandt andet evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer. De forskellige funktioner er gensidigt forbundne og indgår i et komplekst samspil. 

De fleste tankeprocesser foregår helt automatisk og er en forudsætning for, at man kan fungere i hverdagen. Når man skal lave mad, tage bussen eller besøge en ven, involverer det en række kognitive færdigheder, herunder initiativ, opmærksomhed, overblik og planlægning.

Vores tænkning påvirkes af mange forhold blandt andet søvn, rusmidler, motivation og forskellige former for stress.

Det er normalt at have lettere udsving i evnen til at være opmærksom eller huske i løbet af en dag, uden at vi nødvendigvis registrerer eller tillægger det nogen afgørende betydning. Hvis en eller flere af tænkningens funktioner er påvirket markant gennem en periode, taler man om kognitive vanskeligheder.

Depression kan vise sig på mange forskellige måder og påvirker som regel evnen til at fungere i hverdagen.

De mest fremtrædende symptomer er nedtrykthed, overdrevet negativ tænkning, manglende energi og lyst, vanskeligheder med koncentration og overblik, søvnproblemer, selvmordstanker, angst og uro.

Forløbet ved depression er meget forskelligt fra person til person. Nogle har få og relativt milde symptomer, andre har mange og svære symptomer. Mens nogle kun får én depression i løbet af livet, får andre flere depressioner.

Ved depression ses ofte andre psykiske og/eller fysiske lidelser, der i nogle tilfælde kan påvirke tænkningen.

Under en depression er tænkningens form, hastighed og indhold ændret. Desto sværere depressionen er, desto mere udtalte er problemerne med tænkningen ofte. Nedenfor beskrives, hvordan tænkningen kan være påvirket under en depression. 

Tankerne kører langsommere end sædvanligt, og du kan opleve det som om, at alting går mere trægt. Indholdet i tænkningen er typisk negativt og pessimistisk.

Tankerne har tendens til at køre i ring og dvæle ved tidligere negative oplevelser og/eller bekymringer om fremtiden. Ved svær depression kan du opleve det som om, at tænkningen nærmest går helt i stå.

Opmærksomheden er typisk påvirket på flere måder. Ofte er det svært at opfatte og overskue beskeder og informationer eller at koncentrere sig ved læsning, i en samtale eller under en aktivitet. At dele opmærksomheden mellem flere opgaver eller fokuspunkter på én gang kan være vanskeligt. 

Det er almindeligt at opleve sig mere glemsom i forbindelse med depression. Evnen til at indlære og huske kan være påvirket, men disse vanskeligheder hænger som regel sammen med problemer med opmærksomheden. Hvis du ikke kan fastholde din opmærksomhed på det, du hører eller ser, er det svært at indlære og huske det senere.

Du kan opleve almindelig dagligdagsopgaver og aktiviteter som krævende under en depression. Det kan være svært at stå op af sengen, at komme i bad og at komme i gang med selv enkle opgaver og gøremål. 

At overskue, planlægge og strukturere den enkelte dag kan virke uoverskueligt. Du kan have svært ved at komme i gang med en aktivitet og have en tendens til hurtigt at miste overblikket, blive træt eller give op, hvis der kommer udfordringer. Ligeledes kan evnen til at træffe valg og tage beslutninger være påvirket under en depression.

Du kan afhjælpe de kognitive vanskeligheder ved at være opmærksom på, hvilke betingelser du har og er med til at give dig selv for at løse opgaver i hverdagen. Det er vigtigt at have tålmodighed og prøve at undgå at overbelaste dig selv.

Det er en god ide, at du taler med din behandler om, hvad du kan gøre i din konkrete dagligdag, og hvordan omgivelserne bedst kan støtte dig. Hvis du går i skole eller er studerende, kan du eventuel have behov for en mentor.

Hvis du skal varetage et arbejde under eller efter en depression, er det vigtigt at tage hensyn til problemer med din tænkning. Herunder er der eksempler på, hvad der kan være hensigtsmæssigt at gøre.

• Sænk krav og forventninger - det tager tid for tænkningen at komme sig efter en sygdomsperiode
• Indlæg faste pauser i dit dagsprogram og hold pause inden du udtrættes helt
• Giv søvnen høj prioritet
• Brug dit netværk og lav aftaler med andre om, at:
  • hjælpe dig med at få sat dine gøremål i system
  • hjælpe dig i gang med de ting, I sammen har planlagt
  • I følges ad til aktiviteter og/eller laver opgaver og ting sammen.

• Støt din opmærksomhed og koncentrationsevne
  • Sørg for, at der er ro omkring dig. Sluk for radioen og tv’et, når du skal løse opgaver eller koncentrere dig om en samtale
  • Undgå steder med for meget larm eller for mange mennesker. Køb for eksempel ind på tidspunkter, hvor du ved, at der ikke er for mange mennesker og undgå at køre bil i myldretiden
  • Sæt mobilen på lydløs, og lad telefonsvareren tage imod beskeder, mens du er i gang med en opgave, så du ikke bliver unødigt forstyrret
  • Hold pause fra læsning eller begræns læsning til kortere tekster, som læses på tidspunkter af dagen, hvor du har mest energi.

• Støt din hukommelse, overblik og problemløsning
  • Lav faste rutiner, hvor det er muligt for eksempel hvornår du skal tage eventuel medicin samt hvordan og hvornår du køber ind
  • Find faste pladser til dine ting i hjemmet og i tasken for eksempel vigtige papirer, pung, mobil og nøgler
  • Brug en kalender, eventuelt den i telefonen, til at huske, hvad der er sket, og hvad der skal ske
  • Brug påmindelsesfunktion i din mobil eller bed andre om en påmindelse om at huske aftaler

Efter en depressiv periode vil der ofte fortsat være en påvirkning af de kognitive funktioner, selvom stemningslejet/humøret er blevet normalt. For eksempel vil tænkningen være langsommere end normalt, ligesom der fortsat kan være problemer med at komme i gang og koncentrere sig i længere tid ad gangen.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan og hvor meget de kognitive funktioner er påvirket.

Varigheden af vanskelighederne vil typisk være afhængig af, hvor længe du har været syg, og hvilke vilkår du har for at få det bedre. De fleste vil opleve bedring af de kognitive problemer efter 3-6 måneder, mens nogle vil have kognitivt besvær gennem længere tid.

Hos nogle mennesker med depression har der desuden været kognitive problemer tilstede allerede forud for den første depression. Dette er for eksempel tilfældet hos personer med samtidig opmærksomhedsforstyrrelse (ADD/ADHD), hvor der livslangt har været problemer med blandt andet at holde fokus, at planlægge og holde struktur.

Ved opmærksomhedsforstyrrelser er der som regel behov for en selvstændig behandling i tillæg til behandling af depression.

Kognitive vanskeligheder kan som allerede nævnt påvirke din hverdag på mange områder. Problemerne ændrer ikke i sig selv din begavelse, men de kan gøre det sværere at udnytte din begavelse optimalt.

Evnen til at arbejde, at passe en uddannelse og få en dagligdag til at fungere er ofte påvirket. Det er en god ide, at du taler med din behandler om, hvilke kognitive vanskeligheder du oplever, og hvordan problemerne påvirker din dagligdag. 

Her er nogle eksempler på, hvordan vedvarende besvær med tænkningen kan vise sig i hverdagen.

• Du kan have svært ved at skabe og opretholde en daglig struktur og fastholde rutiner
• Almindelige praktiske problemer eller opgaver for eksempel indkøb, oprydning og madlavning kan opleves mere krævende og overvældende end normalt
• Du kan have svært ved at holde styr på aftaler og på tiden
• Det kan være svært at være til stede i en samtale og huske, hvad der bliver sagt
• Det kan være svært at læse, følge med i en TV-udsendelse eller i samtaler og huske, hvad der er blevet sagt
• Du kan være mere følsom over for indtryk for eksempel lyde og støj
• Du kan føle dig mere sårbar end før, du blev syg og bliver let ængstelig eller på anden måde overvældet af dine følelser i forskellige sammenhænge
• Kontakten til offentlige myndigheder og praktiske forhold omkring økonomi kan opleves helt uoverskuelig.

Problemer med at holde fokus, at huske, at komme i gang og bevare overblikket giver let anledning til selvkritik og skamfølelse over ikke at kunne leve op til egne og andres forventninger om, hvad man skal kunne i hjemmet, i fritiden, på uddannelsen og på arbejdspladsen.

Både du og dine omgivelser kan fejlagtig komme til at tolke de kognitive forstyrrelser som udtryk for dumhed, dovenskab eller manglende engagement og vilje.