Enhed for Personlighedsforstyrrelser kan tilbyde dig psykoedukation som led i din behandling for personlighedsforstyrrelse.
Gå direkte til:
Psykoedukation om personlighedsforstyrrelser
Psykoedukationen er terapeutisk-pædagogisk formidlet information om, hvad en personlighedsforstyrrelse er, hvilke vanskeligheder det indebærer i forhold til at få sit liv til at fungere, og hvad behandlingen går ud på.
Deltagelse i psykoedukationen vil ofte kunne bidrage til et større udbytte af behandlingen.
Sådan foregår det
Psykoedukation giver deltagerne mulighed for at blive aktive i deres egen behandling ved at få information om, hvad en personlighedsforstyrrelse er, og hvordan man kan forstå og behandle forstyrrelser i personligheden.
Deltagerne vil blive præsenteret for den viden vi har i dag om:
hvad forstyrrelser i personligheden er
hvordan forstyrrelserne kan komme til udtryk i forskellige typer af personlighedsforstyrrelser
hvordan vi udvikler en personlighedsforstyrrelse
hvilke vanskeligheder forstyrrelserne medfører i form af forstyrrede reaktions- og relationsmønstre
hvorfor behandlingen er struktureret, som den er, og hvad man kan forvente at få ud af sin behandling.
Hvem?
Vi kan tilbyde dig psykoedukation som led i din behandling for personlighedsforstyrrelse og efter aftale med din behandler. Psykoedukation er et vigtigt led i den samlede behandling.
Det er vigtigt, at du kan møde stabilt og forpligte dig på hele forløbet.
Det foregår i grupper. Vi opfordrer til, at deltagerne bidrager med egne tanker og eventuelt erfaringer i forhold til de emner, som vi gennemgår.
Udover de fem gange afholder vi særskilte arrangementer for pårørende. Her er det muligt at tage 2-3 pårørende med ad gangen.
Hvor og hvornår
Undervisningen foregår ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien:
Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K 8200 Aarhus N.
Psykoedukationen foregår over fem gange af to timer med en lille pause.
Afbud
Er du forhindret i at komme, er det vigtigt, at du melder afbud til sekretariatet eller på tlf. 7847 2170.
Kontakt
Adresse
Enhed for Personlighedsforstyrrelser
Afdeling for Depression og Angst
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K, 8200 Aarhus N
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/658479
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.