I Sexologisk Enhed hjælper vi dig, der har seksuelle problemer. Vi undersøger, rådgiver og behandler seksuelle problemer hos par og enlige uanset køn.
Gå direkte til:
Behandling hos Sexologisk Enhed
Målgruppe
De fleste mennesker oplever indimellem at have seksuelle problemer. Både vores seksualitet og vores seksuelle relationer kan ses som et samspil mellem fysiske, psykiske, sociale og relationsmæssige faktorer.
De mest typiske problematikker er:
Hos mænd
Rejsningsproblemer
For tidlig sædafgang
Manglende eller sen sædafgang
Hos kvinder
Orgasmeproblemer
Smerter ved samleje
Skede-kramper (vaginisme)
Uanset køn
Nedsat sexlyst
Øget sekssualaktivitet (hyperseksualitet)
Seksuelle problemer i forbindelse med kronisk sygdom og handicap
Seksuelle afvigelser
Andre seksuelle problemer.
Vi kan hjælpe voksne uanset køn.
For at komme i behandling skal du have en henvisning fra din læge. Hvis du er i et parforhold, skal din partner også have en henvisning for at deltage.
Du kan desværre ikke blive henvist til os, hvis du:
deltager i samtaleterapi hos en anden behandler
i øjeblikket er alvorligt påvirket af psykisk sygdom
ønsker hjælp til problemstillinger om kønsidentitet. Vi henviser i stedet til centrene for kønsidentitet i Aalborg, Odense eller København.
Undersøgelse og behandling
Når vi har modtaget henvisningen, indkalder vi dig til en forsamtale, hvor vi aftaler det videre forløb. Der kan være ventetid.
Vores primære terapiform er samlivsterapi, individuel terapi og gruppeterapi.
Behandlingsmåden afhænger af problemet, men vil ofte være samtaleterapi, sensualitetstræning og øvelser tilpasset den enkeltes situation. I sexologisk samlivsterapi gælder det om, at parret får gode erfaringer med det kropslige samvær for blandt andet at fjerne præstationsangst.
Afhængig af problematikken kan behandlingen variere fra en korttids- til et længerevarende terapeutisk forløb.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/658603
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.