Der kan være mange årsager til, at man får BED. Der er sjældent kun én grund. Typisk vil både biologiske, psykologiske og sociale forhold spille en rolle for, om man får BED.  

Misbrug af mad

Mange med BED har en livslang historie med fokus på mad, spisning, vægt og slankekur. Man har svært ved at spise regelmæssigt, varieret og i passende mængder. Nogle beskriver det selv som at have et misbrugslignende forhold til mad eller specifikke madvarer.

Belastninger

Personer med BED har ofte været ude for nogle belastende begivenheder i deres liv. Det kan fx være mobning, overgreb eller misbrug. 

Man kan også have:

• svært ved at udholde og håndtere følelser
• problemer med at planlægge og strukturere sin dag og sin spisning
• tendens til at være meget impulsiv
• en følsomhed over for ord, billeder og tanker om mad, som kan forstærke ens lyst til at spise. 

Forskning om overspisning viser, at det er vigtigt:

• at spise regelmæssigt og tilstrækkeligt for at mindske det biologiske grundlag for spisetrangen (craving efter mad)
• at øve sig i at modstå at handle på sin spisetrang
• at øve sin opmærksomhed på mæthed
• at øve sig i at skelne mellem følelser af sult og andre signaler fra kroppen.

Man anbefaler oftest kognitiv adfærdsterapi til behandling af BED.

I kognitiv adfærdsterapi arbejder man med at forstå, hvordan handlinger (adfærd) hænger sammen med følelser og tanker. 

Samtidig er det vigtigt at ændre sin adfærd ved at normalisere spisning og modstå trangen til at overspise. Når man ændrer sin adfærd på den måde, vil det typisk give adgang til ens følelser og tanker på en ny måde. Det må man så arbejde på at forstå og evt. gøre noget andet i forhold til.

Terapiformer som interpersonel terapi, dialektisk adfærdsterapi og systemisk narrativ terapi har i enkelte studier også vist sig at have effekt på BED.

Samlet set afspejler de fleste terapityper det vigtige i både:

• at arbejde med sin spiseadfærd
• at undersøge og forstå, hvilke positive og negative funktioner BED har for en selv
• at arbejde på at kunne håndtere følelser og udfordringer i sit daglige liv på andre måder end ved at overspise.

Så længe du arbejder på at komme af med dine overspisninger, er det en god ide at forsøge at holde din vægt stabil. Du bør altså som udgangspunkt ikke forsøge at tabe dig. Vægttab kræver nemlig, at kroppen får færre kalorier, end den bruger. Får kroppen færre kalorier, kan det skabe en mangeltilstand, som kan øge din risiko for spisetrang, kontroltab og overspisning.

Det er dog ikke alle, der får øget risiko for overspisninger ved at indtage færre kalorier end normalt.  

Uanset hvad er det vigtigt, at du undersøger, om du spiser for restriktivt. Og om restriktiv spisning gør, at du øger din risiko for overspisninger. 

For de fleste er det muligt at komme ud af tvangsoverspisningerne, men det kræver en fokuseret og målrettet indsats.

Ofte vil man opleve små tilbagefald. Det er vigtigt, at man ikke tager det som nederlag og fiasko. I stedet kan man se på det som episoder, hvor man kan blive klogere på, hvad der aktiverer ens symptomer, og dermed træne de tiltag, der virker mod dem.