Mestringsgruppen er et tilbud til voksne i behandling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser. Her hjælper vi dig med at håndtere din spiseforstyrrelse.
Gå direkte til:
Mestringsgruppe for voksne i Skejby
Mestringsgruppe er et tilbud til voksne i behandling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser. Mestringsgruppen består af vejledning, spisning, krops- og samtalegruppe.
Vi arbejder med din spiseforstyrrelse og klæder dig på til at håndtere din sygdom. Pårørende skal deltage hver anden gang.
Sådan foregår det
I mestringsgruppen vil du:
Fokusere på at vægtindhente mellem et halvt og et helt kilo om ugen.
Blive bevidst om sammenhænge mellem krop, psyke og spiseforstyrrelsen.
Sammen med gruppens øvrige patienter og behandlere skulle arbejde med at finde strategier og sætte mål for, hvordan du kan reducere dine spiseforstyrrelsessymptomer.
Ved hvert gruppemøde snakke om kommende ugers udfordringer, og hvor dit fokus skal ligge i forhold til disse.
Spise din medbragte mellemmåltid sammen med resten af gruppen, behandlerne og pårørende.
Til møderne skal du medbringe din mestringsgruppemappe, kostplan og en madpakke svarende til et mellemmåltid på din kostplan.
Hvem?
Gruppebehandling er for voksne i behandling i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) samt deres nærmeste pårørende. Vi forventer, at I møder op til alle gruppesessioner og deltager aktivt i gruppen. Der er plads til ti deltagere, og gruppen optager løbende medlemmer.
Behandlerne i gruppen kan være distriktssygeplejersker, psykologer og fysioterapeuter.
Alle i gruppen har tavshedspligt.
Hvor og hvornår
Gruppen mødes ved Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser.
Gruppen foregår hver anden uge. Tidsrummet fremgår af din indkaldelse.
Afbud
Er du forhindret i at komme, så husk at melde afbud til sekretæren på tlf. 7847 2120.
Telefonen er åben mellem 8.00-10.00 og 12.30-15.00 (fredag til 14.00).
Kontakt
Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser hos Voksne
Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Telefontiderne gælder for både Skejby og Gødstrup.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/885350
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.