Det er almindeligt for både børn og voksne at have dårlige dage, føle sig trist, mangle lyst eller selvtillid. Det går normalvis over efter en dag eller to.

Hvis symptomerne varer i længere tid, og de begynder at påvirke barnets trivsel og/eller funktionsniveau, bør man sammen med barnet se nærmere på, hvad der kan gøres. 

Depressive symptomer varierer i antal og tyngde. Når der bliver stillet en depressionsdiagnose, bliver der taget stilling til følgende kernesymptomer:

• Øget tristhed

• Nedsat interesse

• Energi

Derudover bliver der fokuseret på ledsagesymptomer som nedsat selvtillid, søvnforstyrrelser, selvbebrejdelser, tanker om død eller selvmord, koncentrationsbesvær, rastløshed, langsommelighed samt ændringer i appetit.

Man kan godt have depressive symptomer uden reelt at have en depression. I så fald er tale om færre eller lettere symptomer end ved en egentlig depression. 

Depressive symptomer er ofte uspecifikke og kan have mange årsager. Beskrivelsen her er derfor ikke nødvendigvis et tegn på en depression – men snarere en advarselslampe om, at barnet ikke trives, og det kan være nødvendigt at gøre noget.

Jo yngre barnet er, jo sværere kan det være for barnet at beskrive de depressive symptomer. Det er derfor vigtigt, at de voksne er opmærksomme på symptomerne, som kan have en lidt anden karakter, end man kender det fra depressioner hos voksne.

Ved yngre børn bør forældre og fagpersoner blandt andet være opmærksomme på, om barnet har fysiske klager, som ikke har en fysisk forklaring. Typisk vil det være klager over hoved- eller mavepine.

Man vil ofte kunne se, at et hidtil fagligt velfungerende barn begynder at skulle anstrenge sig mere for at følge med i skolen. Det fagligt udfordrede barn kan miste motivationen, virke uengageret og/eller ligeglad.

Det ses også, at mindre børn begynder at opføre sig yngre, end de er. Derudover kan der i skolealderen opstå problemer med at falde i søvn og sove om natten, samt der kan være ubehag ved eller angst for at komme i skole.

Hos unge kan der opstå misbrugsadfærd og selvskade. Det kan være en måde, hvorpå den unge forsøger at håndtere det ubehag, der følger med de depressive symptomer.

Omfanget af depressive symptomer er ofte svingende. Nogle gange er barnet glad og kan, hvad det plejer – mens det andre gange kan have det dårligere.

Det kan også være, at de voksne hjælper barnet med at opretholde en almindelig hverdag med skole og sociale kontakter trods ret udtalte symptomer.

Begge dele kan medvirke til, at man kommer til at undervurdere omfanget af de depressive symptomer.

De depressive symptomer kan være ledsaget af angstsymptomer. Barnet kan til tider bekymre sig uden grund og forsøge at berolige sig selv med mindre hverdagsting, som det er tryg ved.

Nogle børn kan pludselig få svært ved at være væk fra deres forældre.

Andre børn bliver urolige, utålmodige, irritable eller vrede. De kan have tendens til at komme i konflikt med jævnaldrende og/eller voksne – og det kan være svært at opdage, at de egentlig er triste.

Der er ikke en enkel forklaring på, at nogle børn får depressive symptomer. Symptomerne kan opstå, uden barnet tidligere har været udsat for belastninger.

Ofte er det en blanding af forskellige faktorer som arvelighed, stress og belastninger i barnets nærmiljø og sårbarheder hos barnet.    

Hvis der er depression i nærmeste familie, øger det risikoen for depression hos barnet. Man ved ikke hvorfor, men der er sandsynlig­vis tale om en blanding af genetiske og miljømæssige forhold.

Man ved blandt andet, at nogle børn registrerer flere signaler, er mere sårbare for stemningsskift og er tilbøjelige til at tolke oplevelser/folks adfærd negativt.

Der er øget risiko for mistrivsel og depression hos børn, der oplever alvorlige belastninger. Særligt tidlige og større tab er forbundet med depression. Mindre tab kan dog også påvirke barnet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn kan reagere på ændringer i højere grad end voksne. Der kan eksempelvis være tale om en sorgreaktion, efter barnets bedste ven er flyttet – eller efter et lærerskifte, hvor barnet er belastet af, at timen er anderledes eller mindre struktureret, end den plejer at være.

Forskning om miljømæssige faktorer ved børn med depression viser, at konfliktfyldte relationer øger risikoen for depression. Det kan være konflikter mellem barn og forældre, men også konflikter indbyrdes mellem forældrene.

Forskningen peger samtidig på, at forældres opdragelse har en betydning. En meget autoritær forældrestil øger risikoen for depression, særligt hvis man som forælder heller ikke følger med i sit barns dagligdag.

På samme tid giver en overbeskyttende forældrestil også en øget risiko, da forældres overdrevne støtte og hjælp kan gøre, at barnet bliver mindre selvstændigt og får sværere ved at tro på, at det kan klare sig uden hjælp fra andre.

Indsatsen for at hjælpe et barn med depressive symptomer afhænger selvfølgelig af, hvilke symptomer barnet har og sværhedsgraden af dem. Når indsatsen tilrettelægges, skal man altid tage individuelle hensyn.

Aflastning, adfærdsaktivering og støttende samtaler er vigtige elementer i indsatsen mod depressive symptomer hos børn og unge. Nogle gange er disse tre ting nok til, at barnet får det bedre.

Ved aflastning hjælper de voksne med at begrænse forhold i dagligdagen, hvor barnet føler sig belastet. Det betyder ikke, at barnet skal overlades alene foran fjernsynet eller på værelset med sin telefon hele dagen.

Det betyder derimod, at man sammen skal undersøge, hvilke aktiviteter eller andre forhold der tager energi, og hvilke der giver energi. Dernæst skal man tilrettelægge hverdagen, så de drænende elementer reduceres, og de energigivende aktiviteter øges (adfærdsaktivering).

Konkret kan man forkorte skoledagen, begrænse lektier, reducere krav i hjemmet eller indskrænke barnets deltagelse i større sociale sammenhænge. Hvis der er konkrete belastende problemstillinger i barnets liv eller i familiens hverdag, skal man forsøge at løse eller afhjælpe dem. Det kan være mobning eller konflikter i skole eller hjem.

Barnet kan også reagere på et tab eller en anden ubehagelig oplevelse. Her kan det være gavnligt at få hjælp til at håndtere udfordringen ved en person, som barnet har tillid til. Tab kan eksempelvis være, at en betydningsfuld person er flyttet, forældres skilsmisse eller et nærtstående dødsfald.

Hvis forældrene har mange indbyrdes konflikter eller selv har svære psykiske problemer, må de sikre sig hjælp, så barnet ikke inddrages eller belastes unødigt. Det kan være en hjælp for barnet at vide, at forældrene søger hjælp til egne problemer, så barnet ikke kommer til at bære ansvaret for forældrenes trivsel.

Hvis barnet selv har grundlæggende vanskeligheder, er det vigtigt at sikre hjælp for at reducere de depressive symptomer. Det kan blandt andet være indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder, sociale vanskeligheder eller autisme.

Hvis barnet selv har grundlæggende vanskeligheder, er det vigtigt at sikre relevant støtte ift. disse vanskeligheder. Det kan blandt andet være indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder, sociale vanskeligheder eller autisme.

Samtidig med aflastning er det væsentligt, at man sammen med barnet undersøger, hvilke aktiviteter der giver glæde, eller som i det mindste kan aflede fra det svære – og at man som forældre støtter barnet til at gennemføre disse aktiviteter.

Det kan være samvær med nære kammerater, familie eller deltagelse i konkrete, overkommelige opgaver. Det forstærker nemlig de depressive symptomer, hvis barnet isolerer sig eller er passivt i kontakten med andre.

Barnet skal støttes i gradvist at genoptage energigivende aktiviteter. Alle har brug for at være vigtige for andre mennesker. Der skal derfor være balance imellem at gøre belastningerne mindre og have realistiske forventninger til barnet.

Forskning fortæller, at den rette balance mellem aflastning og aktivering samt den rette støtte fra netværket kan være tilstrækkeligt til at komme de depressive symptomer til livs.

Når man er trist, er det ofte hjælpsomt at tale med én, der lytter og prøver at forstå. Det kan også være vigtigt, at barnet får hjælp til at indse, at det er normalt at have svære dage.

Det er væsentligt, at barnet bliver taget alvorligt, hvis tristheden forhindrer barnet i at leve sit liv og trives. I samtalerne skal fokus være på, hvordan de depressive symptomer skal forstås – og herunder at få undersøgt, hvad der belaster i hverdagen og måske lægge en plan for, hvordan det kan afhjælpes.

Somme tider kan det være svært at tale med sine forældre om, hvor svært man har det. Det kan derfor overvejes, om der er andre, som kan tale med barnet. Selvom barnet snakker med en anden, er det dog stadig vigtigt, at forældrene står til rådighed og ser/forstår barnet.

Som voksen i barnets liv har du en stor betydning. Barnet har behov for, at du lytter, er nærværende og hjælper med at gøre hverdagen lettere.

Med dit kendskab til barnet kan du bidrage til forståelsen af, hvad der måtte belaste ham/hende og dermed også, hvad der kan aflaste og give positive oplevelser.

Barnet har brug for at blive bekræftet i, at han/hun er elsket og værdsat på trods af eventuelt ringe selvopfattelse og selvbebrejdelser.

Du kan holde håbet oppe og for eksempel minde barnet om, at det går over eller huske ham/hende på de løbende fremskridt.

Når du taler med barnet, er det vigtigt, at du ikke prøver at modbevise eller korrigere barnets opfattelse eller oplevelser. Med omsorg skal du i stedet lytte og præsentere alternativer eller et mere positivt syn, når det er relevant.

Det er også vigtigt, at du spørger og lytter til barnet, hvis det har tanker om selvmord eller selvskade. Her skal du vise din omsorg for smerten og forsikre barnet om din hjælp og beskyttelse.

Som vigtig voksen i barnets liv skal du hjælpe med en normal døgnrytme og spisemønstre samt motivere til aktiviteter, bevægelse og frisk luft.

Generelt skal man forsøge at begrænse mængden af kritik, vredesudbrud og konflikter, da det påvirker børn med depressive symptomer særligt negativt.

Man skal selvfølgelig fortsat stille krav og irettesætte, når det er relevant – men i en neutral og/eller opmuntrende tone.

• Husk at depressive symptomer kan afhjælpes
• Lyt til dit barn og vis omsorg – men forsøg ikke at diskutere eller overbevise
• Acceptere når barnet er ked af det, giv plads og lyt
• Undlad så vidt muligt kritik og bebrejdelser
• Sænk dine forventninger til barnet
• Hjælp med at opretholde normal døgnrytme og normale spisemønstre
• Understøt kontakten mellem barnet og barnets netværk
• Vær åben og aftal med barnet, hvordan andre kan få kendskab til de depressive symptomer, og hvad det betyder i hverdagen
• Søg støtte og giv dig selv pauser efter behov
• Acceptere at du ikke kan/skal løse det hele og fokuser på de områder, hvor du kan gøre en forskel
• Vær tålmodig - også med dig selv

Langt de fleste depressive symptomer går over igen. Mange går over helt af sig selv efter lidt tid. Andre symptomer vil gradvist forsvinde i takt med, at man reducerer mængden af belastninger og retter opmærksomheden imod det, der giver energi og glæde.

Andre gange udvikler de depressive symptomer sig til en egentlig depression. I så fald skal man søge hjælp hos sin læge eller en psykolog.

Læs mere om depressive symptomer og depression på siden om depression hos børn og unge. Du kan også se www.patienthåndbogen.dk.