Få en opskrift på kædedyne, kugledyne og varmepude, du kan lave selv. Dyner og puder virker beroligende og kan hjælpe dit barn.
Gå direkte til:
Lav selv kædedyne, kugledyne og varmepude
Opskrift på kædedyne
Du kan vælge at sy ”kæderne” 5 eller 10 cm brede.
Du kan tage kæderne ud af kædedynen og vaske betrækket helt normalt. Det er en god ide at bruge dynerne sammen med et dynebetræk.
Str. voksen: 210 cm x 145 cm – 150 cm x 105 cm – 110 cm x 75 cm (der er indlagt sømrum på 5 cm i længde retningen og 2,5 i bredden) x 2.
Stoffet, du vælger, skal være bomuld og i 2 forskellige kvaliteter.
1: Alm. kraftig bomuld
2: Gerne en flonel eller en opkradset bomuld
Tråd, der passer i farven. Husk, det skal være bomuldstråd.
Bændel: Str. voksen 6 meter (3 meter), str. junior 4 meter (2 meter), str. baby 2,80 meter (140 cm).
Til kædedynen skal du købe en rustfri kæde hos et byggemarked eller en hobbyforretning. Der kan du få forskellige kæder i forskellige størrelser og vægt. Eller du kan købe kunststof kæder.
Længde på kæden: Str. voksen 56 meter (28 meter), junior 28 meter (14 meter) junior 14 meter (7 meter).
Du skal være opmærksom på, at du kan få kæder både i metal og kunststof. Har du mistanke om, at dit barn eller du selv har nikkelallergi, skal du vælge plast.
Klip stoffet ud i rette størrelse. Husk, du skal klippe det vinkelret eller trådret. Der er allerede indlagt sømrum.
På det ene stykke stof skal der afmærkes til kanaler. Brug et stykke skrædderkridt det går af i vask.
Buk sømrummet ind i længderetningen på begge stykker (først 2,5 cm og derefter 2,5 cm), så du har en pæn kant.
På det ene stykke hæftes bændlet fast med en nål midt i kanalen (10 cm – ombukket) i begge ender af stoffet.
Sy kanterne
Sy sidesømme sammen med 2,5 cm sømrum ret mod ret.
Vend stoffet så retten er ud og sy kanalerne. Husk at hæfte tråden grundigt.
Klip alle trådrester af, og bind kæderne fast i begge ender af kanalen.
Opskrift på kugledyne
Str. voksen: 210 cm x 145 cm – 150 cm x 105 cm – 110 cm x 75 cm (der er indlagt sømrum på 5 cm i længde retningen og 2,5 i bredden).
Stoffet, du vælger, skal være bomuld og i 2 forskellige kvaliteter.
1: Alm. kraftig bomuld
2: gerne en flonel eller en opkradset bomuld
Tråd, der passer i farven. Husk, det skal være bomuldstråd.
Til kugledynen skal du bruge Krøyerkugler. De kan købes i forskellige hobbyforretninger. Der kan du få kugler i forskellige størrelser, så du kan blande størrelserne.
Klip stoffet ud i rette størrelse. Husk, du skal klippe det vinkelret eller trådret. Der er allerede indlagt sømrum.
På det ene stykke stof skal der afmærkes til kanaler. Brug et stykke skrædderkridt, det går af i vask.
Sy sidesømmene samme med 2,5 cm sømrum; ret mod ret.
Sy den ene endesøm sammen med 5 cm sømrum ret mod ret.
Sy kanaler ca. 15 cm brede – husk, at hæfte ende.
Kom fyld i kanalerne, ca. ¾ fyldt op.
Sæt nåle eller ri, så fyldet holder sig på plads, mens du syr lukningen.
Sy dynen sammen med et ombuk på 2,5 cm.
Fjern nåle eller ritråd, og ryst din nye kugle dyne godt igennem.
Vask
Begge dyner kan vaskes. Du kan tage kæderne ud af kædedynen og vaske betrækket helt normalt.
Kugledynen skal vaskes i en stor maskine og må ikke komme i tørretumbler, men skal lufttørre og rystes godt igennem efter vask. Det er en god ide at bruge dynerne sammen med et dynebetræk.
Andre idéer
Vil du have en mere økologisk udgave, kan du erstatte både kugler og kæder med hørfrø eller økologiske hvedekerne eller tørrede kastanjer.
Du skal bare være opmærksom på, at du ikke kan vaske dynerne, og at du skal sy kanalerne sammen i kæde dynen, som beskrevet under kugledynen.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/885512
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.