Dagkostforslag til unge (under 18) med bulimi
Dagkostforslaget kan hjælpe dig med at spise regelmæssigt og tilstrækkeligt.
Dette er et dagskostforslag til dig, der er under 18 år og i behandling for bulimi på Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser.
Indledningsvis kan du læse om nogle af de vanskeligheder, der kan være, når det handler om mad og måltider, når du har bulimi.
Derudover er der en introduktion til Dagskostforslaget, angivelse af variationsmuligheder samt generelle henvisninger til, hvor du kan søge mere viden om ernæring.
Bulimi og mad
Når du har bulimi, lider du af en sygdom, som blandt andet er karakteriseret ved gentagne overspisningsepisoder. Episoder, hvor du oplever at miste kontrollen og spise store mængder af mad. Du har sikkert oplevet at overspise i lige præcis den mad, du netop har forsøgt ikke at spise i løbet af dagen.
Når du har haft en overspisning, gør du efterfølgende noget for at komme af med maden igen. Det kaldes for kompenserende adfærd. Der kan være mange måder at kompensere på, men det typiske er lange perioder uden mad, opkastninger, motion og/eller misbrug af afføringsmidler. Oftest i den tro, at du kan kontrollere din krops vægt med denne kompenserende adfærd.
Har du haft bulimi i lang tid, er det ikke ualmindeligt, at du ikke længere kan mærke, om du er sulten eller mæt. Det kan derfor være meget angstfyldt for dig, at skulle til at arbejde med at spise til måltiderne igen, for: ”Hvordan skal du få stoppet med at spise, hvis du ikke kan mærke, hvornår du er mæt?”
En del af behandlingen for bulimi er derfor, at:
- støtte dig i at spise regelmæssigt og tilstrækkeligt, så du ikke bliver "trigget" til en overspisning
- hjælpe dig til, at du tør variere dit valg af mad
- hjælpe dig til at din vægt stabiliseres.
Dagkostforslaget
Kontakt
Adresser og telefonnumre
Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Skejby
Palle Juul Jensens Boulevard 175, Indgang K
8200 Aarhus N
Telefon: 7847 3306
Send sikker mail til klinikken i Skejby via borger.dk
Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning
Telefon: 7847 3400
Send sikker mail til klinikken i Gødstrup via borger.dk
Telefontid
Mandag-fredag: Kl. 08-10
Telefontiderne gælder for både Skejby og Gødstrup.