Velkommen til Sengeafsnit 5 for Skolebørn i Viborg
Patientinformation er lavet til dit barn og jer som forældre. Den indeholder informationer om Sengeafsnit 5 for Skolebørn.
Sengeafsnit 5 for Skolebørn er et døgnafsnit for 7-13-årige. Her undersøger og behandler vi børn og unge med psykiske vanskeligheder.
Vi vil i forbindelse med indlæggelse fortælle jer om behandlingen, livet i afsnittet og meget mere. Har I spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte personalet.
Pårørende og besøg
Det har stor betydning, at I forældre deltager aktivt i møder og forældresamtaler i afsnittet, mens jeres barn er indlagt.
Det er også vigtigt, at vi har en god løbende dialog. Vi vil meget gerne høre om jeres oplevelser og erfaringer med jeres søn eller datter gennem hele hans eller hendes opvækst. På den måde kan vi bedst tilrettelægge mulige undersøgelser og behandling.
Vi er naturligvis også meget interesserede i at høre, hvad I oplever som jeres barns aktuelle problemer.
Under hele jeres barns indlæggelse vil vi løbende fortælle jer om vores oplevelser og iagttagelser.
Praktiske oplysninger
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.