Funktionelle lidelser er betegnelsen for en række lidelser, der er kendetegnet ved, at man har et eller flere fysiske symptomer som påvirker funktionsevne og livskvalitet.
Unge med en svær funktionel lidelse har ofte flere symptomer i det daglige.
Typiske symptomer er hovedpine, smerter i ryg, muskler og led, maveproblemer, åndenød, voldsom træthed og mange flere. For nogle unge er symptomerne så svære, at de har svært ved at passe deres skole eller arbejde.
Flere kan også opleve, at mindre daglige gøremål, fritidsaktiviteter og at se sine venner kan blive uoverkommeligt.
Funktionelle lidelser er kendetegnet ved, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests. Derfor har mange unge med en funktionel lidelse ofte været igennem mange undersøgelser, uden at lægerne har fundet noget forkert. Dette opleves af de fleste som meget hårdt og opslidende.
Det skal understreges, at en funktionel lidelse er en rigtig sygdom, og at symptomerne ikke er noget, man bilder sig ind eller finder på.
Nogle unge med funktionelle lidelser har fået diagnoser som fibromyalgi, kronisk piskesmæld, irriteret tyktarm, kronisk smertetilstand eller andet. Disse tilstande betragter vi i dag som undertyper af funktionelle lidelser. Du kan læse mere om dette i afsnittet ”Andre navne for funktionelle lidelser”.
Igennem et interview, og ud fra din journal, undersøger lægen her i teamet, hvilke gener eller symptomer du har.
Lægen tager stilling til sværhedsgraden af symptomet, samt hvorvidt dine symptomer evt. kan skyldes en anden diagnosticeret sygdom, fx om ledsmerter bedre forklares ved en kendt sportsskade eller om åndenød skyldes astma. Hvis symptomet bedre kan forklares af anden sygdom, tæller det ikke som en del af en funktionel lidelse.
Det er altså udelukkende ud fra symptomerne og et karakteristisk symptommønster, sværhedsgraden og varigheden, at diagnosen stilles.
I interviewet undersøger lægen, om der er et karakteristisk symptom-mønster, altså om der er symptomer fra de fire grupper:
- Almene symptomer
- Symptomer fra mave-tarm
- Symptomer fra muskler og led
- Symptomer fra hjerte og lunger
De forskellige symptomer behøver ikke at være tilstede på én gang. For at blive henvist til vores team skal symptomerne have været tilstede i mindst et halvt år. Derudover skal de være så generende, at de påvirker den måde, man lever sit liv på. Langt de fleste unge med svær funktionel lidelse oplever at de kan meget mindre, end før de blev syge.
Selvom de fleste unge med svær funktionel lidelse har symptomer fra flere grupper, kan det være symptomerne fra én af grupperne, der giver flest problemer i hverdagen.
Unge med svær funktionel lidelse kan altså have forskellige symptomer i hverdagen afhængig af, om det er føleforstyrrelser, hjertebanken, rygsmerter eller tynd mave, der er det værste symptom. Dvs. at selvom der er mange fælles træk blandt unge med funktionelle lidelser, kan sygdommen vise sig forskelligt.
Alle unge, der kommer til undersøgelse i vores team for Funktionelle Lidelser, bliver både vurderet for funktionelle lidelser og for psykiske lidelser samt andre sygdomme. Vi ved, at 1 ud af 3 unge med svær funktionel lidelse også har en angstlidelse eller depression.
Hvis man lider af angst, depression eller anden psykisk lidelse sammen med den funktionelle lidelse, gør det livet yderligere besværligt. Derfor er det vigtigt, at det bliver opdaget, så man kan komme i den rigtige behandling.
På alle hospitalets afdelinger er der unge patienter med funktionelle symptomer, hvor lægerne ikke kan stille en medicinsk eller kirurgisk diagnose.
Mange afdelinger bruger deres egne diagnoser til patienter med funktionelle lidelser. Nogle unge med svær funktionel lidelse kan derfor opleve at få stillet nedenstående diagnoser, og det kan skabe forvirring.
Måske har du fået stillet en eller flere af følgende diagnoser:
- Fibromyalgi
- Kronisk træthed
- Irritabel tyktarm
- Kronisk spændingshovedpine
- Kronisk piskesmæld
Forskning tyder imidlertid på, at de forskellige diagnoser kan betragtes som undertyper af én lidelse, nemlig funktionel lidelse.
Flere undersøgelser har vist, at de unge, trods forskellige diagnoser, ofte har samme symptomer. Fx kan en ung med fibromyalgi også være plaget af maveproblemer og træthed. Og en ung med kronisk træthed kan være plaget af muskelsmerter og hjertebanken.
De mange forskellige diagnoser kan skyldes, at funktionelle lidelser kan se ud på mange måder.
Sundhedsstyrelsen har arbejdet på en ensretning i forhold til brugen af diagnoser og anbefaler, at man bruger diagnosen funktionel lidelse med forskellige undertyper. Diagnosen kan bruges på alle afdelinger.
I materialet der bliver sendt herfra til din egen læge, vil vi bruge diagnosen funktionel lidelse.
Der er stadig meget, vi ikke ved om, hvorfor man får en funktionel lidelse. Overordnet ved vi, at årsagerne til en funktionel lidelse er meget komplekse, og at der skal flere faktorer til for at få lidelsen.
Vi ved, at særligt følgende faktorer har en betydning for, om man udvikler en funktionel lidelse:
- Hjernen
- Arvelighed
- Anden sygdom/skade
- Sygdomsbekymringer
- Sygdomsforståelse
- Langvarig stress og belastning
- Familien og det øvrige netværk.
Indtil videre ved vi, at en del af forklaringen skal findes i hjernen og altså ikke i kroppen, hvor man ellers mærker mange af sine symptomer.
Forskningen har vist, at der involveres andre hjerneområder til at registrere smerte hos personer med en funktionel lidelse sammenlignet med personer, som ikke har en funktionel lidelse - og smertetærsklen ser ud til at være ændret. Der er altså påviselige biologiske ændringer i hjernen.
På baggrund af en række undersøgelser har man udviklet filterteorien som en del af forklaringen på, hvad der giver de mange kropslige symptomer.
For at forstå filterteorien må man først vide, at følesansen sidder i hjernen.
Man mærker først noget fra kroppen, når det registreres i hjernen. Dvs. at hvis man sætter hånden på en kogeplade, mærker man først smerten, når hjernen har fået besked fra nerverne i hånden.
Noget tyder på, at der ved funktionelle lidelser er kommet en større følsomhed overfor signaler fra kroppen. Kroppen sender konstant signaler til hjernen, men oftest stopper et ’filter’ mange af signalerne inden de kommer op til hjernen. Normalt mærker man altså ikke så mange signaler fra kroppen (fx smerte eller træthed), fordi ’filtret’ kun lader de vigtigste signaler komme igennem.
Forskningen peger på, at dette ’filter’ fungerer dårligere hos unge med funktionel lidelse, så flere signaler kommer frem til hjernen, hvor det mærkes. Dette kan forklare, at man kan have en normal skanning af ryggen, men alligevel have rygsmerter.
Der er også undersøgelser, der tyder på at kropslige signaler håndteres på en anden måde i hjernen hos unge med funktionel lidelse sammenlignet med andre.
F.eks. tyder meget på, at der kan komme en form for overfølsomhed i hjernen, hvis der hele tiden kommer signaler fra et bestemt område i kroppen.
Arveligheden ved funktionel lidelse er ikke så grundigt undersøgt. Men der findes flere undersøgelser, der viser, at man i nogle familier er mere tilbøjelig til at være plaget af mange symptomer end andre. Når der er tendens til generende symptomer hos flere i familien skyldes dette bl.a. arveanlæggene.
I nogle tilfælde kan en funktionel lidelse komme efter en sygdom eller skade. Typiske eksempler på dette er en kraftig forstuvning af arm eller ben, et slag mod hovedet eller en infektion.
I forbindelse med en maveinfektion er det almindeligt, at man i nogle dage kan have tynd mave og mavesmerter. Hos nogle fortsætter mavesmerterne, og der kan komme flere symptomer fra andre steder i kroppen. I disse tilfælde er der udviklet en mere langvarig tilstand, nemlig en funktionel lidelse.
Sygdomsbekymringer er tanker, man kan have om sin sygdom eller sine symptomer. F.eks. bekymringer om, at man er alvorligt syg eller ikke er undersøgt godt nok for en fysisk sygdom. Det kan også påvirke, hvis familien er bekymret.
Sygdomsbekymringer kan medføre indre stress og uro, som kan belaste kroppen yderligere og forværre symptomerne.
Sygdomsbekymringer kan også gøre, at man opsøger flere undersøgelser for at sikre sig, at der ikke er en fysisk sygdom.
Eksempel
Når man mærker et symptom fra sin krop, fx mavesmerter, vil man ofte gøre sig tanker om, hvorvidt mavesmerterne kommer til at påvirke én både samme dag og i tiden fremover.
Vi hører ofte de unge sige: ”Jeg bliver aldrig rask”, og det kan være en meget stærk tanke , som er svær at slippe. Tanken kan påvirke den unge til at fokusere mere og mere på symptomerne, og derved bliver de mere tydelige.
Eksempler på tanker om mavesmerter:
- Nu har jeg ondt i maven. Det går nok over af sig selv i løbet af nogle dage.
- Mavesmerter er et tegn på, at jeg har et dårligt helbred. Jeg må passe meget på mig selv, ellers bliver det bare værre.
- Åh nej, har jeg mon kræft i maven?
Som eksemplerne viser, kan man tænke vidt forskelligt om samme symptom. Nogle tanker virker beroligende (eksempel 1), mens andre vil give anledning til bekymring (eksempel 2 og 3).
Hvis symptomet giver megen bekymring, kan der ske det, at tankerne begynder at køre i ring og bliver gentaget i en ”ond spiral”. Dette forværrer symptomet og i sidste ende kan man blive mere syg og generet af symptomet.
Vi ved, at der er større risiko for at få en funktionel lidelse, hvis man har været udsat for langvarig stress og belastning.
Der er mange unge med funktionel lidelse, der i lang tid har overskredet grænserne for, hvad de kan klare. Hvis man igennem lang tid overskrider sine grænser, kan man reagere med stress, som kan udløse en funktionel lidelse.
Derfor er et vigtigt element i behandlingen af en funktionel lidelse at arbejde med balancen i sit liv. I behandlingen arbejdes der på at finde en passende balance mellem ressourcer og belastninger. Der er fokus på at lære at stoppe op og mærke efter, hvordan man har det, så man udfordrer sig selv, samtidigt med at man passer på sig selv.
Funktionelle lidelser kan behandles. Det er muligt at genoptræne kroppen, at lære at være mindre bekymret for sine symptomer, og at lære måder og ’værktøjer’ til at håndtere stress og belastning.
Nogle gange kan medicinsk behandling også hjælpe på at ændre symptomhåndteringen i hjernen, så symptomerne er mindre generende.
Nogle af vores unge patienter ser ud til at blive helt raske, andre oplever at deres symptomer mindskes betydeligt, og at de får mere overskud i hverdagen. Du kan tale med din læge om, hvilken form for behandling, der er den rigtige for netop dig.
Du kan læse mere om funktionelle lidelser på:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/941742
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Kontakt