Her kan du læse om behandlingen i Team for Spædbørnspsykiatri, hvilke målgrupper vi behandler, og hvad et forløb indebærer.
Gå direkte til:
Velkommen til Team for Spædbørnspsykiatri
Team for Spædbørnspsykiatri er en del af Psykiatrisk Klinik for Småbørn ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
Her kan du læse lidt om os, vores målgruppe og et forløb i spædbarnsafsnittet. Vi håber, at denne information kan give dig indblik i, hvad vi tilbyder.
Om os
I Team for Spædbørnspsykiatri ser vi børn i alderen 0-2 år med deres forældre samt gravide. Vi tilbyder undersøgelse og behandling af børnene i samarbejde med deres forældre. Vi styrker relationen mellem barn og forældre og tilbyder samtaleforløb med den gravide og ofte dennes partner.
Vi arbejder med:
At undersøge og afdække vanskeligheder og ressourcer hos barnet og dets familie.
At tilbyde relevant behandling, så barnet og familien får de bedst mulige udviklingsbetingelser.
At støtte den gravide frem mod en god fødsel og en god relation til barnet.
Det er praktiserende læger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt læger fra andre sygehusafdelinger, der kan henvise til Team for Spædbørnspsykiatri via Psykiatriens Centrale Visitation (PCV).
Vanskeligheder med ernæring og spisning
Svære søvnvanskeligheder
Vanskeligheder med uro og utilfredshed, gråd og utrøstelighed
Vanskeligheder med kontakt og kommunikation (ikke autisme)
Følelsesmæssige reaktioner som angst og tristhed
Nedsat eller forhøjet aktivitet
Diagnosticeret svær psykisk lidelse hos den gravide
Målgruppe
Team for Spædbørnspsykiatri har tre forskellige målgrupper:
0-3 årige børn med psykiske forstyrrelser (angstlidelser, belastnings- og tilpasningsreaktioner, spiseforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser inklusiv ADHD og tilknytningsforstyrrelser).
0-3 årige børn af forældre med svær psykisk sygdom, hvor der er bekymring for forældre-barn-relationen. Den psykiske sygdom skal være med aktuelle symptomer.
Gravide med svær psykisk sygdom: Gravide med skizofreni og bipolar lidelse. Derudover gravide med moderat til svær depression, personlighedsforstyrrelse, behandlingskrævende spiseforstyrrelse, moderat til svær ADHD og autismespektrumforstyrrelser samt gravide med moderat til svær angst/OCD.
Undersøgelse og behandling
Der foregår en indledende samtale og observation af barnet. Herefter følger der en individuelt tilrettelagt undersøgelsesplan, som eksempelvis kan indeholde følgende delelementer:
Anamneseoptagelse
Lægeundersøgelse
Psykologisk undersøgelse
Undersøgelse af relationer mellem forældre og barn
Legeobservation
Pædagogisk observation i barnets institution
Hjemmebesøg
Psykologisk og pædagogisk vejledning
Samtaler med forældre
Psykoterapi for forældre/barn
Marte Meo-forløb
Theraplay (relationsbaseret legeterapi)
Netværksmøde
Hvis der er tale om børn, skal en af forældrene altid deltage ved undersøgelse og behandling. Vores udgangspunkt er, at vi hjælper forældre til at hjælpe deres barn. Familien vil være tilknyttet en fast kontaktperson.
Der foregår en undersøgelse af den gravide i Team for Spædbørnspsykiatri, som består af:
En indledende samtale
Anamneseoptagelse (en redegørelse af din sygdomshistorie)
Samtale med den gravide eller med de kommende forældre
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/885405
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.