Psykiatrisk Klinik for Unge i Region Midtjylland tilbyder undervisning i ADHD/ADD (også kaldet psykoedukation) til unge (14-18 år), der har fået diagnosen, og til deres forældre. Undervisningen er en del af behandlingen af ADHD/ADD. Det bliver afviklet som et webinar.


Sådan foregår det

På kurset behandler vi emner som:

  • ADHD/ADD og tilknyttede vanskeligheder
  • Pædagogisk og psykologisk forståelse af ADHD/ADD
  • Medicinsk behandling
  • Mestringsstrategier
  • Konkrete råd om, hvordan symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse kan imødegås i hverdagen.

De anvendte slides kan du tilgå her - både før, under og efter kurset.


Målgruppen er unge og deres forældre

Målgruppen er unge i alderen 14-18 år med ADHD/ADD og deres forældre/stedforældre/plejeforældre. 


Webinar

Undervisningen afvikles som et webinar. Du får en indkaldelse til kurset i din e-boks. I indkaldelsen er der dato, tidspunkt og et link til at deltage i kurset.


Meld afbud, hvis du bliver forhindret

Du skal ringe til vores sekretærer på tlf. 7847 3029, hvis du bliver forhindret eller har andre spørgsmål. Hvis du ligeledes bliver akut forhindret, er det vigtigt, at du ringer og melder afbud. 

Gå direkte til:

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.