ECT er en forkortelse for Electroconvulsive Therapy, det vil sige krampebehandling fremkaldt af elektrisk strøm.

ECT er en sikker og effektiv behandling mod nogle psykiske sygdomme - især svære depressioner og manier. ECT har været anvendt i mere end 60 år. Tidligere brugte man betegnelsen elektrochok.

Behandling med ECT foregår ved, at hjernen påvirkes med en svag elektrisk strøm, så der opstår et kort krampeanfald. Man er i bedøvelse under behandlingen og oplever derfor ingen smerter eller ubehag.

ECT virker som regel hurtigt. Mange oplever bedring allerede efter få behandlinger.

ECT gives ofte, når:

• Anden behandling ikke har virker tilstrækkeligt
  ECT gives ofte til personer, der ikke har fået det bedre af hverken psykoterapi eller medicin. Det er ofte patienter med svære depressioner.
  
  
• Der er brug for hurtig bedring (fx ved risiko for selvmord)
  Både medicin og psykoterapi kan tage flere uger eller måneder om at virke. I modsætning hertil virker ECT som regel meget hurtigt. Allerede efter få behandlinger mærker mange personer en bedring. Derfor bliver ECT ofte brugt til patienter, der har akut brug for at få det bedre. Det kan fx være en person med svær depression, som er i stor risiko for at begå selvmord.
  
  
• Andre behandlingsformer er for risikable
  For nogle personer er det mindre risikabelt at blive behandlet med ECT end med medicin. Det kan fx være en ældre person, som pga. en hjertelidelse ikke kan tåle medicinen.
  
  
• Man tidligere har opnået gode resultater med ECT
  Hvis en person tidligere har haft god effekt af ECT, vil vedkommende ofte foretrække ECT-behandling, hvis han eller hun bliver syg igen.

Serie af behandlinger

ECT gives som en serie af behandlinger. Hvor mange behandlinger, du skal have afhænger blandt andet af din diagnose. Hvis du har en depression, vil du typisk få 8 til 14 behandlinger.

Du vil som regel få behandling 2-3 gange om ugen.

Din behandling bliver varetaget af et behandlingsteam, der er specialiseret i ECT. Teamet består af plejepersonale, narkosepersonale og en psykiater.

Inden behandlingen skal du have en forundersøgelse, hvor der blandt andet skal tages blodprøver og hjertekardiogram. Du skal også tale med en narkoselæge, da du skal bedøves inden behandlingen.

• Faste
  Du må spise og drikke indtil kl. 2.30 før din behandling. Herefter skal du faste, og du må hverken indtage mad eller drikke.
  Der kan være særlige fasteregler for din afdeling. I så fald vil personalet oplyse dig herom.
• Medicin
  Nogle former for medicin må du gerne tage inden behandlingen, andre skal du vente med til efter behandlingen. Spørg din behandler, hvad der gælder for dig. Morgenmedicin må tages med en lille mundfuld vand, ikke mere.
• Rygning
  Det er bedst at undgå rygning før behandlingen, men rygning forhindrer dog ikke, at du kan få behandlingen.

OBS: Det er meget vigtigt, at du overholder reglerne for indtagelse af mad og drikke. Hvis ikke kan det øge risikoen for komplikationer, når du skal have bedøvelse.

Strøm tilføres kun i et kort øjeblik. Man kan forestille sig det som et blink med en lommelygte.

De mest almindelige bivirkninger er:

• Påvirkning af langtidshukommelsen
  Det kan være, at du glemmer begivenheder, som ligger længere tilbage i tiden. Det vil typisk være begivenheder, der fandt sted i ugerne eller månederne før din behandling. I sjældne tilfælde kan det også være noget, der fandt sted i årene før. For de fleste bliver langtidshukommelsen bedre, når behandlingen er slut. Nogle bliver dog ved med at have enkelte "huller" i hukommelsen. I meget sjældne tilfælde har man set mere omfattende hukommelsestab.     
  Hukommelsestab ses også hos mennesker med psykisk sygdom, der aldrig har fået ECT. Det er derfor uvist, om hukommelsestab skyldes ECT eller selve sygdommen.

Giver ECT hjerneskade?

Spørg din læge eller kontaktperson, hvis du har flere spørgsmål til behandling med ECT.