Velkommen til pårørende på Sengeafsnit 2 for Psykose Lidelser
Som pårørende til en person med en psykisk lidelse er du en vigtig person. Vi vil derfor gerne involvere dig.
Gå direkte til:
Velkommen til pårørende på Sengeafsnit 2 for Psykose Lidelser
Som pårørende til et menneske med en psykisk lidelse er du en vigtig person. Du er en støtte for patienten og en vigtig samarbejdsparter for os, der varetager behandlingen.
På Sengeafsnit 2 for Psykose Lidelser i Regionspsykiatrien Gødstrup vil vi derfor gerne involvere dig i behandlingen.
Samtidig har vi selvfølgelig respekt for dig, dine ressourcer og den svære situation, du som pårørende står i.
Dørene til afsnittet kan være enten åbne eller låste. Det afhænger af, hvad patienterne har behov for. Døren er altid låst fra kl. 20-07.30.
Samarbejde med pårørende
Omfanget af samarbejdet med dig som pårørende afhænger af samtykke fra patienten. Hvis patienten ikke ønsker at involvere dig, kan vi ikke videregive personlige oplysninger om sygdom eller behandling.
Du kan alligevel bidrage ved at fortælle, hvad du mener, der kan gavne vores arbejde.
Derudover kan vi fortælle dig generelt om sygdommen, diagnosen, symptomer, behandling, forløb og prognoser.
Besøg
Besøgstiden er kl. 15-21 i hverdage og kl. 10-21 i weekender. Ved specielle behov kan du aftale det med en af patientens kontaktpersoner. Hvis der er børn blandt de besøgende, er det en god idé at planlægge besøget med en kontaktperson.
Kontaktperson
Ved indlæggelsen får patienten tilknyttet et kontaktpersonsteam og en behandlingsansvarlig læge. Kontaktpersonerne følger patienten tæt og har et særligt ansvar for sammenhængen i behandlingsforløbet og for samarbejdet med dig som pårørende.
Du er altid velkommen til at kontakte afsnittet på tlf. 7847 4602 eller 7847 4612.
Praktiske oplysninger
Rygning inden døre er forbudt for både patienter og pårørende. Patienter må ryge udenfor i nogle af vores gårdhaver. Som pårørende kan du ryge ved et rygeskur ved hospitalets hovedindgang.
Mere information
Få flere informationer om psykisk sygdom og pårørende hos:
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/657929
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.