Her kan du læse om børns besøg i Regionspsykiatrien Horsens.
Gå direkte til:
Børn som besøgende i psykiatrien
Besøg
Her i afdelingen vil vi gerne tage hensyn til børn som pårørende og besøgende og medvirke til at skabe nogle gode rammer for børns besøg. Formålet med besøget er, at den indlagte forælder og hans eller hendes børn får mulighed for at holde kontakten med hinanden.
Det kan være svært for et barn at besøge mor eller far på en psykiatrisk afdeling. Det kan samtidig være svært at være syg og få besøg af ens børn. Vi ved, at det er vigtigt, at børn får lejlighed til at dele deres tanker og bekymringer for mor eller far. Derfor er åbenhed vigtigt, når børn er pårørende.
I Regionspsykiatrien Horsens ønsker vi at bidrage med åbenhed.
Personalet har stor opmærksomhed på børn som pårørende, og børn er meget velkomne som besøgende på vores afdelinger.
Din kontaktperson kan hjælpe dig med at planlægge et besøg af dit barn/ dine børn. I kan aftale, hvor besøget skal foregå, og hvor lang tid det skal vare. I kan også snakke om, hvordan din kontaktperson og det øvrige personale kan støtte dig og dine børn under selve besøget. Personalet kan fx sørge for, at I får de bedste muligheder for at snakke sammen uden at blive forstyrret.
Personalet vil støtte både dig og dine børn, så besøget kan blive en god oplevelse for alle, og børnene har lyst til at komme på besøg igen.
Afdelingen tilbyder forældre- og familiesamtale, da vi ved, at det kan være vanskeligt selv at tale med sine børn om psykisk lidelse og behandling.
Mere information
Du er som forælder eller pårørende altid velkommen til at bede personalet i afsnittet om hjælp, råd og vejledning.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/691019
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.