Din viden er vigtig, når vi skal undersøge, hvilken type problemstilling der er på spil, og når vi skal planlægge et behandlingsforløb.
Gå direkte til:
Pårørende – din viden er vigtig for os
Velkommen til Regionspsykiatrien Horsens.
Som pårørende er du vigtig. Vi vil derfor gerne involvere dig i behandlingen, da du kan være en støtte for patienten og en god samarbejdspartner for personalet, fordi:
du har stor viden om vedkommende, der er i behandling
du ved, hvad der er gået forud for kontakten til Psykiatrien
du ved, hvordan patienten er som person – både i gode og dårlige perioder
du ved, hvor længe symptomerne har været der, og måske hvad der kan virke dæmpende eller kan fremprovokere en forværring.
du ved, om der er noget særligt i patientens liv, som vi skal være opmærksomme på.
Sådan foregår det
Vi tager kontakt, hvis din pårørende giver os lov
Hvis din pårørende, der er i behandling, giver sit samtykke, vil vi kontakte dig for at aftale, hvordan vi kan få del i din viden og samarbejde med dig videre i forløbet, så vi kan give den bedst mulige behandling.
Du er velkommen til at kontakte os
Hvis vi ikke får samtykke fra din pårørende i behandling, må vi ikke kontakte dig, men du er velkommen til at kontakte os.
Uden samtykke kan vi ikke dele personlige oplysninger om din pårørendes behandling, men vi kan alligevel tale om psykisk sygdom, og om hvordan det er at være dig som pårørende.
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/997451
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.