Hop til hovedindhold
Pårørende – din viden er vigtig for os
Din viden er vigtig, når vi skal undersøge, hvilken type problemstilling der er på spil, og når vi skal planlægge et behandlingsforløb.
Velkommen til Regionspsykiatrien Horsens.
Som pårørende er du vigtig. Vi vil derfor gerne involvere dig i behandlingen, da du kan være en støtte for patienten og en god samarbejdspartner for personalet, fordi:
- du har stor viden om vedkommende, der er i behandling
- du ved, hvad der er gået forud for kontakten til Psykiatrien
- du ved, hvordan patienten er som person – både i gode og dårlige perioder
- du ved, hvor længe symptomerne har været der, og måske hvad der kan virke dæmpende eller kan fremprovokere en forværring.
- du ved, om der er noget særligt i patientens liv, som vi skal være opmærksomme på.