Regionspsykiatrien Horsens tilbyder psykoedukation til dig, der har bipolar lidelse.
Gå direkte til:
Undervisning i bipolar lidelse
Regionspsykiatrien Horsens tilbyder psykoedukation til dig, der har bipolar lidelse. Psykoedukation er undervisning i din egen sygdom. Du vil lære om:
hvordan sygdommen opstår
i hvilken grad den påvirker dit liv
og hvad du selv kan gøre i dit sygdomsforløb og din fremtid.
Vi tilbyder også kognitiv terapi, der kan hjælpe dig med bedre at kunne håndtere din sygdom.
Undervisningen er vigtig, da den giver dig en bedre forståelse for din sygdom, et stabilt forløb og større livskvalitet.
Pårørende kan deltage fysisk i en enkelt undervisningssession - og virtuelt hver gang.
Sådan foregår det
Undervisningen foregår over 12 gange, hver gang i en time. Det sker i grupper.
Hver gang vi mødes, vil der være et oplæg omkring dagens emne. Efterfølgende drøfter og diskuterer vi emnet. Du må meget gerne byde ind med spørgsmål og erfaringer, da disse er særdeles vigtige for forståelsen af sygdommen.
Du får udleveret undervisningsmateriale.
Hvad er bipolar lidelse?
Årsager til bipolar lidelse
Symptomer
Behandling
Tidlige advarselstegn og udarbejdelse af forebyggelsesplan
Kognitiv terapi
Mindfulness
Stressfaktorers betydning for din sygdom
Bipolar lidelse og familien
Forebyggelse af tilbagefald.
CFT (compasion fokuseret terapi)
Hvem?
Undervisningen er for patienter med bipolar lidelse. Der vil være en enkelt gang, hvor de pårørende inviteres med.
Undervisningen varetages af sygeplejersker. Den dag, det handler om angst, er der også en fysioterapeut.
Alle har tavshedspligt.
Hvor og hvornår
Undervisningen finder sted i Klinik 2, Regionspsykiatrien Horsens (benyt indgang K).
Undervisningen er mandage - nærmere tidspunkt oplyses.
Tilmelding
Tilmelding skal ske til personalet i sengeafsnit eller din ambulante primær behandler. Herefter får du en indkaldelse i din e-boks.
Kontakt
Telefon
7847 5050
Telefontid
Mandag-torsdag: Kl. 8-15.30
Fredag: Kl. 8-15
Din primære behandler træffes bedst over telefonen mellem kl. 8.30-9 og 12.30-13
Direkte link til denne side: www.psykiatrien.rm.dk/651944
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.